Odd Fellow Palæet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Ændrer Kategori:Fredede bygninger i København til Kategori:Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Københavns Kommune
No edit summary
Linje 4:
I [[1884]]-[[1890]] blev palæet til- og ombygget til brug for koncerter ved arkitekterne [[Johan Schrøder (arkitekt)|Johan Schrøder]] og [[Georg Wittrock]] for A/S Koncertpalaiset. Arkitekterne opførte i forlængelse af palæets havefacade en stor koncertsal, der lagde beslag på den tidligere have. Samtidig blev halvdelen af gittermuren mod Bredgade solgt (findes i dag ved [[Søllerød Slot]]), og to butikspavilloner med kupler blev opført i en nyrokokostil. De fleste rokokorum i selve hovedbygningen forblev dog uantastede. Palæet blev herefter kendt som ''Koncertpalæet'', og koncertsalen med den fremragende [[akustik]] blev et populært samlingssted i det københavnske kulturliv. I [[1885]] rykkede fotograferne [[Hansen, Schou & Weller]] ind i den ene pavillon, hvor firmaet lå indtil [[1900]].
 
IDen 30 August [[19011900]] købte [[Odd Fellow Ordenen]] bygningen, hvorefter det nu skiftede det navn til ''Odd Fellow Palæet''. Ordenen indrettede tre logesale. Den Juliusstore Meyer-salen,logesal og den storelille logesal, senere blev en tredje logesal, indrettet og blev kaldt den lillenye logesal, men efter Stor-Sire Petrus Beyers død, den 4. november 1924 fik den navnet, Petrus Beyer Salen.. Den store blev bygget i sydfløjens tagetage, og imens lod man palæet restaurere ved [[Christian Mandrup-Poulsen]]. I [[1950'erne]] blev de festlige kupler på butikspavillonerne fjernet, da de var utætte, og da historicismen i mellemtiden var kommet i miskredit. Palæet indeholder omkring 200 værelser/rum/sale, og ca. 700 døre.
Foran palæet ses den store jerngitterport. Hegnet ved siden af porten har været længere, men blev forkortet, da palæets sidefløje blev udvidet med nogle få meter. Resterne af det gamle hegn, findes i dag på [[Søllerød Slot]].
 
I [[1992]] udbrød en voldsom brand, hvorved koncertsalen blev helt ødelagt og mange rum i pælæet udbrændte. Branden opstod under et arrangement i koncertsalen, hvor nogle ledninger blev for varme og antændte branden. Branden bredte sig til hovedbygningen, og ødelagde meget. Dog blev noget reddet. Palæets ene kæmpespejl, i spejlsalen, gik desværre til grunde under branden. Det andet (orginale) hænger der endnu. Efter branden, stod kun ydermuren af hovedbygningen tilbage. V [[Kartouche]]n med [[våbenskjold]]et i [[sandsten]] faldt ned gennem taget og smadrede stuklofterne. Mandelbergs og Fuchs' malerier gik endegyldigt tabt i branden. Palæet blev genopført og delvis restaureret, men koncertsalen blev ikke genrejst; bl.a. fordi man ikke nødvendigvis ville kunne genskabe den gode akustik. Derved fik palæet sin gamle have tilbage. Kulturarv styrelsen forlangte, at facaden mod haven, blev genopført som den oprindelig så ud ved opførelsen af det Berckentinske Palæ.
 
[[Fil:Louise von Plessen.jpg|thumb|right|80px|Louise von Plessen]]