Wikipedia

Odd Fellow Palæet: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
EPO (diskussion | bidrag)
50.952 edits
m småret
Linje 1:
[[Fil:FVNP - Odd Fellow 1.jpg|thumb|300px|Odd Fellow Palæet]]
'''Odd Fellow Palæet''' er en [[rokoko]]bygning i [[Frederiksstaden]] i [[København]], der blev opført [[1751]]-[[1755]], og som danner [[point de vue]] for [[Dronningens Tværgade]]. Palæet er tegnet af [[Johan Gottfried Rosenberg]] under [[Nicolai Eigtved]]s overopsyn for [[gehejmeråd]] [[Christian August von Berckentin]]. Oprindeligt hed bygningen ''Berckentinske Palæ'' eller ''Schimmelmanns Palæ'' efter den senere ejer, den rige finansminister [[Heinrich Carl von Schimmelmann]] og dennes søn, i hvis ejertid palæet blev kendt for et blomstrende [[Salonliv|salon- og selskabsliv]]. I denne periode blev palæet ombygget i det indre af [[Georg Erdman Rosenberg]], som engagerede malerne [[Johan Mandelberg]] og [[Georg Mathias Fuchs]] til at udføre ny interiørdekoration. Fuchs' malerier var over spejlene i Riddersalen (1775).
__NOTOC__
== KilderHistorie ==▼
 
Oprindeligt hed bygningen ''Berckentinske Palæ'' eller ''Schimmelmanns Palæ'' efter den senere ejer, den rige [[finansminister]] [[Heinrich Carl von Schimmelmann]] og dennes søn, i hvis ejertid palæet blev kendt for et blomstrende [[Salonliv|salon- og selskabsliv]]. I denne periode blev palæet ombygget i det indre af [[Georg Erdman Rosenberg]], som engagerede malerne [[Johan Mandelberg]] og [[Georg Mathias Fuchs]] til at udføre ny interiørdekoration. Fuchs' malerier var over spejlene i Riddersalen (1775).
I [[1884]]-[[1890]] blev palæet til- og ombygget til brug for koncerter ved arkitekterne [[Johan Schrøder (arkitekt)|Johan Schrøder]] og [[Georg Wittrock]] for A/S Koncertpalaiset. Arkitekterne opførte i forlængelse af palæets havefacade en stor koncertsal, der lagde beslag på den tidligere have. Samtidig blev halvdelen af gittermuren mod Bredgade solgt (findes i dag ved [[Søllerød Slot]]), og to butikspavilloner med kupler blev opført i en nyrokokostil. De fleste rokokorum i selve hovedbygningen forblev dog uantastede. Palæet blev herefter kendt som ''Koncertpalæet'', og koncertsalen med den fremragende [[akustik]] blev et populært samlingssted i det københavnske kulturliv. I [[1885]] rykkede fotograferne [[Hansen, Schou & Weller]] ind i den ene pavillon, hvor firmaet lå indtil [[1900]].▼
 
▲I perioden [[1884]]-[[1890]] blev palæet til- og ombygget til brug for koncerter ved arkitekterne [[Johan Schrøder (arkitekt)|Johan Schrøder]] og [[Georg Wittrock]] for A/S Koncertpalaiset. Arkitekterne opførte i forlængelse af palæets havefacade en stor [[koncertsal]], der lagde beslag på den tidligere [[have]]. Samtidig blev halvdelen af gittermuren[[Gitter (net)|gitter]][[Mursten|muren]] mod [[Bredgade]] solgt (findes i dag ved [[Søllerød Slot]]), og to butikspavilloner[[butik]]s[[pavillon]]er med [[Kuppel|kupler]] blev opført i en nyrokokostil[[nyrokoko]]stil. De fleste rokokorum[[rokoko]]rum i selve hovedbygningen forblev dog uantastede. Palæet blev herefter kendt som ''Koncertpalæet'', og koncertsalen med den fremragendedens [[akustik]] blev et populært samlingssted i det københavnske kulturliv. I [[1885]] rykkede fotograferne [[Hansen, Schou & Weller]] ind i den ene pavillon, hvor firmaet lå indtil [[1900]].
Den 30 August [[1900]] købte [[Odd Fellow Ordenen]] bygningen, hvorefter det nu skiftede det navn til ''Odd Fellow Palæet''. Ordenen indrettede tre logesale. Den store logesal og den lille logesal, senere blev en tredje logesal, indrettet og blev kaldt den nye logesal, men efter Stor-Sire Petrus Beyers død, den 4. november 1924 fik den navnet, Petrus Beyer Salen.. Den store blev bygget i sydfløjens tagetage, og imens lod man palæet restaurere ved [[Christian Mandrup-Poulsen]]. I [[1950'erne]] blev de festlige kupler på butikspavillonerne fjernet, da de var utætte, og da historicismen i mellemtiden var kommet i miskredit. Palæet indeholder omkring 200 værelser/rum/sale, og ca. 700 døre.▼
Foran palæet ses den store jerngitterport. Hegnet ved siden af porten har været længere, men blev forkortet, da palæets sidefløje blev udvidet med nogle få meter. Resterne af det gamle hegn, findes i dag på [[Søllerød Slot]].
 
▲Den 30. Augustaugust [[1900]] købte [[Odd Fellow Ordenen]] bygningen, hvorefter det nu skiftede det navn til ''Odd Fellow Palæet''. Ordenen indrettede treen logesale. Den store logesalstor og denen lille logesal,. senereSenere blev en tredje logesal, indrettet og blev kaldtbenævnt den nye logesal, men. efterEfter Stor-Sire Petrus Beyers død, den 4. november 1924, fik den navnet, Petrus Beyer Salen.-salen. Den store sal blev bygget i sydfløjens tagetage, og imens lod man palæet restaurere ved [[Christian Mandrup-Poulsen]]. I [[1950'erne]] blev de festlige kupler på butikspavillonerne fjernet, da de var utætte, og da historicismen i mellemtiden var kommet i miskredit. Palæet indeholder omkring 200 værelser/rum/sale, og ca. 700 døre.
I [[1992]] udbrød en voldsom brand, hvorved koncertsalen blev helt ødelagt og mange rum i pælæet udbrændte. Branden opstod under et arrangement i koncertsalen, hvor nogle ledninger blev for varme og antændte branden. Branden bredte sig til hovedbygningen, og ødelagde meget. Dog blev noget reddet. Palæets ene kæmpespejl, i spejlsalen, gik desværre til grunde under branden. Det andet (orginale) hænger der endnu. Efter branden, stod kun ydermuren af hovedbygningen tilbage. V [[Kartouche]]n med [[våbenskjold]]et i [[sandsten]] faldt ned gennem taget og smadrede stuklofterne. Mandelbergs og Fuchs' malerier gik endegyldigt tabt i branden. Palæet blev genopført og delvis restaureret, men koncertsalen blev ikke genrejst; bl.a. fordi man ikke nødvendigvis ville kunne genskabe den gode akustik. Derved fik palæet sin gamle have tilbage. Kulturarv styrelsen forlangte, at facaden mod haven, blev genopført som den oprindelig så ud ved opførelsen af det Berckentinske Palæ.
 
I [[1950'erne]] blev de festlige kupler på butikspavillonerne fjernet, da de var utætte, og [[Historicisme (arkitektur)|historicismen]] i mellemtiden var kommet i miskredit. Palæet indeholder omkring 200 rum og ca. 700 [[dør]]e.
Foran palæet ses den store jerngitterport.
 
=== Branden ===
I [[1992]] udbrød en voldsom [[brand]], der opstod under et arrangement i koncertsalen, ved at nogle [[Elektrisk ledning|ledninger]] blev for varme. Branden bredte sig til hovedbygningen og ødelagde bl.a. koncertsalen og det ene kæmpe[[spejl]] i spejlsalen. [[Kartouche]]n med [[våbenskjold]]et i [[sandsten]] faldt ned gennem taget og smadrede [[stuk]]lofterne. [[Johan Mandelberg|Mandelberg]]s og [[Ernst Fuchs (kunstmaler)|Fuchs']] [[maleri]]er gik endegyldigt tabt i branden.
 
Efter branden stod kun ydermuren af hovedbygningen tilbage. Men siden er palæet blevet genopført og delvist restaureret, men koncertsalen blev ikke genrejst; bl.a. fordi man ikke nødvendigvis ville kunne genskabe den gode akustik. Derved fik palæet sin gamle have tilbage. [[Kulturstyrelsen|Kulturarvstyrelsen]] forlangte at [[facade]]n mod haven, blev genopført som den oprindelig så ud ved opførelsen af det Berckentinske Palæ.
 
[[Fil:Louise von Plessen.jpg|thumb|right|80px|Louise von Plessen]]▼
== Ejere ==
▲[[Fil:Louise von Plessen.jpg|thumb|right|80px|Louise von Plessen]]
* (1751-1758) [[Christian August von Berckentin]]
* (1758-1763) [[Louise von Berckentin gift Scheel von Plessen]]
Line 20 ⟶ 29:
* (1900-) Odd Fellow Ordenen
 
== Eksterne linksKilder ==
* {{kilde bog |efternavn=Linder |fornavn=Bernhard |titel=Slotte, herregårde og palæer i Danmark |år=1990 |udgiver=Forlaget Thorsgaard |sted=[[Frederikssund]] |isbn=87-980422-5-4}}
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.oddfellowpalaeet.dk Odd Fellow Palæets hjemmeside]
* [http://www.bredgade28oddfellow.dk Restaurant Odd fellowFellow Palæet´sOrdenens hjemmeside]
* [http://www.oddfellow.dk Odd Fellow Ordenens website]
* [http://www.kb.dk/da/nb/tema/fokus/athalie.html J.A. P. Schulz' musik til Jean Racines 'Athalie' opført privat i København 1787]
 
▲== Kilder ==
* Bernhard Linder: ''Slotte, herregårde og palæer i Danmark'', 1980.
 
{{Navboks palæer i København}}
{{DK-bygningstub}}
{{coor title dms|55|40|58|N|12|35|24|E|type:landmark_region:DK}}
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Odd_Fellow_Palæet"