Suverænitet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Begrebsafklaring: Retter flertydige links (Lov) |
m Småret |
||
Linje 1:
[[File:Leviathan_by_Thomas_Hobbes.jpg|thumb|150px|Omslaget til [[Thomas Hobbes]]' ''[[Leviathan]]'', som fremstiller suverænen som et magtfuldt overhoved, der bærer scepter og sværd.]]
'''Suverænitet''' <ref group=note> Fra (([[fransk sprog|fransk]]) souveraineté af sovrain, afledet af middelalderlig latin superanus, [[latin]], (superior »højere«)</ref> er et princip om selvbestemmelsesret. Den ydre suverænitet sikrer en [[stat]] uafhængihed fra andre landområder eller grupper af mennesker.<ref name="britannica">{{cite encyclopedia|encyclopedia=[[Encyclopædia Britannica]]|title=sovereignty (politics)|url=http://www.britannica.com/EBchecked/topic/557065/sovereignty |accessdate=5 August 2010}}</ref> Den indre suverænitet giver staten myndighed til at opretholde [[jura|retsorden]] og varetage befolkningens fælles interesser.<ref name="britannica"/>
== Historie ==
Linje 14:
Med [[folkesuverænitetsprincippet]] opstod en anden [[magtadskillelse|magtdelingslære]]: Delingen i [[lovgivende magt]], [[udøvende magt]] og [[dømmende magt]], hvor myndigheder udøver suverænitet på folkets vegne. Denne deling skabte et problem, idet der teoretisk set ikke kan være tre suveræner i samme stat.<ref name="Hansen"/> Dette problem løses formelt i et [[parlamentarisme|parlamentarisk system]], hvor den lovgivende forsamling er defineret som øverste myndighed. I praksis antages den lovgivende forsamling også i lande med klassisk magtdeling for at være suverænen.<ref name="Hansen"/>
== Begrebsafklaring ==
Da begrebet har været til diskussion gennem flere årtusinder, har det undergået mange ændringer, specielt i [[oplysningstiden]]. I moderne tid omfatter det mindst fire forskellige aspekter:
| |||