Rød fe: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) tilføj |
Glenn (diskussion | bidrag) kopieret noget fra Lyn_i_den_øvre_atmosfæren#R.C3.B8de_feer |
||
Linje 1:
[[fil:BigRed-Sprite.jpg|thumb|Første farvebillede af en rød fe taget fra et luftfartøj (1994). Som det ses af højdeskalaen er den røde fe omkring 40 km høj.]]
'''Røde feer''' er storskala [[elektrisk udladning|elektriske udladninger]], som sker højt over [[tordenvejr]]sskyer eller [[Cumulonimbussky]]er. Røde feer udløses nogle gange af [[positiv lynudladning|positive lynudladninger]] mellem en underliggende [[tordensky]] og [[jordoverfladen]].<ref name="boccippio">{{cite journal | last = Boccippio | first = D. J., et al.| title = Sprites, ELF Transients, and Positive Ground Strokes| journal = Science | volume = 269 | pages = 1088–1091 | month = August| year = 1995
| doi = 10.1126/science.269.5227.1088 | pmid = 17755531 }}</ref>
Fænomenet er opkaldt efter den onde fe Ariel i [[William Shakespeare|Shakespeares]] ''[[En skærsommernatsdrøm]]''. Røde feer har sædvanligvis en rødorange eller blågrøn farve, med hængende «tentakler» under - og en «trækrone» over. Før de opstår kan man nogle gange se en kortvarig, rødlig [[halo]].<ref name="pesn">{{Cite web|url=http://pesn.com/2005/07/10/9600120_Livingstone_Lightning/|title=BLAM-O!! Power from Lightning|accessdate=5. november 2009|dateformat=mdy|publisher=Pure Energy Systems|year=2005|author=Sterling D. Allen - Pure Energy Systems News}}</ref>
Røde feer ser ud som lysende rødlig-orange glimt. Røde feer sker ofte i klynger indenfor højdeintervallet 50-90 km over jordoverfladen.<ref name=penn>[http://www.sciencedaily.com/releases/2014/05/140507100423.htm Penn State. (2014, May 7). Sprites form at plasma irregularities in the lower ionosphere. ScienceDaily] Citat: "...Sprites are an optical phenomenon that occur above thunderstorms in the D region of the ionosphere, the area of the atmosphere just above the dense lower atmosphere, about 37 to 56 miles above Earth...Sprites occur above thunderstorms, but thunderstorms, while necessary for the appearance of a sprite, are not sufficient to initiate sprites. All thunderstorms and lightning strikes do not produce sprites. Recent modeling studies show that plasma irregularities in the ionosphere are a necessary condition for the initiation of sprite streamers, but no solid proof of those irregularities existed..."</ref>
Sporadiske rød fe øjenvidne beretninger går tilbage til 1886, men røde feer blev først fotograferet 6. juli 1989 af forskere fra [[University of Minnesota]] og er efterfølgende blevet optaget på videooptagelser mange tusinde gange.<ref>Walter A. Lyons and Michey D. Schmidt (2003). [http://ams.confex.com/ams/pdfpapers/65547.pdf P1.39 The Discovery of Red Sprites as an Opportunity For Informal Science Education.] [[American Meteorological Society]].</ref>
Røde feer bliver nogle gange forkert benævnt "''upper-atmospheric lightning''". Men røde feer er et [[koldt plasma]] fænomen, som mangler den varme lynkanaltemperatur som [[troposfæriske]] lyn har, så røde feer er mere som [[neonrør]] udladninger end lynudladninger.
| |||