'''Jakob 1. Erobreren''' ([[Catalansk]]: ''{{lang-ca|Jaume el Conqueridor''}}, [[Occitansk]]: ''{{lang-oc|Jacme lo Conquistaire''}}, [[Aragonsk (sprog){{lang-an|Aragonsk]]: ''Chaime lo Conqueridor''}}, [[Spansk (sprog){{lang-es|Spansk]]: ''Jaime el Conquistador''}}; 2. februar 1208 – 27. juli 1276) var [[Grevskabet Barcelona|greve af Barcelona]], konge af [[Aragonien]], konge af [[Valencia]], [[Regenter i Kongeriget Mallorca|konge af Mallorca]] og herre af [[Montpellier]] fra 1213 til 1276. Under hans lange regeringsperiode udvidede [[Huset Barcelona]] sig mod syd ind i Valencia, ind i [[Languedoc]] mod nord og mod øst til [[Balearerne]]. Ved [[Traktaten i Corbeil (1258)|Corbeil-traktaten]] i [[1258]] med [[Ludvig IX af Frankrig|Ludvig 9. af Frankrig]] fik han fuldt overherredømme over grevskabet Barcelona, som indtil da formelt havde hørt under den franske konge. Hans andel i [[Reconquista]] i det østlige Spanien svarede til hans samtidige [[Ferdinand 3. af Kastilien]]s rolle i [[Andalusien]].
Som lovgiver og organisator rangerer han højt blandt spanske konger. Jakob samlede ''[[Llibre del Consulat de Mar]]'',<ref name="Chaytor96 " /> som regulerede handelen til søs og hjalp med at etablere et catalansk overherredømme i det vestlige [[Middelhav]]. Han var en betydelig skikkelse i udviklingen af [[catalansk (sprog)|catalansk]]. Han støttede catalansk litteratur og skrev en nærmest selvbiografisk krønike om sit styre: ''[[Llibre dels fets]]''.
