Arne Myggen: Forskelle mellem versioner

Han fik forbindelse til [[Danmarks Radio]], hvor han i starten leverede tekster, men snart lavede han selv programmer, der opnåede en enorm popularitet. Det var med radioquizzen ''[[Hvornår var det nu det var?]]'' (opfundet af Myggen selv), som han producerede sammen med [[Claus Walter]] fra midten af [[1960'erne]], at han fik sit store gennembrud. Hans radiokarriere blev dog generet af, at han som freelance-medarbejder gang på gang ramte et såkaldt "honorarloft" (opfundet af radioens lederskab på grund af Myggens popularitet), som gjorde, at han måtte stoppe, ofte mens han var i gang med populære programserier, hvilket var paradoksalt, da han samtidig var meget populært blandt lytterne. Han blev kåret som "Årets radiofavorit" i [[Billed Bladet]], [[1977]], og somtidigtsamtidigt fyret fra sit program. Arne Myggen var den eneste person som nogensinde blev berørt af det såkaldte "honorarloft" og blev upopulær i Statens Radio fordi han personligt ikke var en del af den venstredrejede politiske overbevisning. Således kunne man ikke tolerere hans enorme popularitet (i et land med 5 million mennesker havde hadhan en overgang etca 2 millioner lyttere). Hans blide stil af snak og humoristiske ideer var upolitisk i natur, men ikke destro mindre blev han fyret fra udsendelse efter udsendelse så snart lytterne fandt ham. Det blev sagt at man skulle spare, så freelance folk kunne kun tjene så og så meget, så Myggen ansøgte hvert år om at bleve fastansat. Ejendommeligt nok blev han altid instillet som nummer fem hvis der var fire positioner og blev aldrig hyret af radionens lederskab. I et sidste forsøg på at kule Myggen ned gav Danmarks Radio ham et job som vært af den udsendelse som havde de færreste lyttere overhovedet, "Giro 413". Det var et indsamligs program til at betale folk som ikke havde råd til at købe en radio til sig selv. I løbet af kort tid blev programmet til det mest lyttede på grund af Arnes humor, og der kom så mange penge ind at radioen måtte finde andre måder at bruge midlerne. Som en sjælden ven fra radioens diskotek hviskede en dag til Myggen: "Jeg hører din nye udesendelse er blevet uhyre populær... Det var vist ikke meningen".

Parallelt hermed skrev Myggen flere bøger, lige som han skrev tekster til mange populære [[revy]]er gennem mange år. Som journalist interviewede han en række store navne som dronning [[Margrethe 2.]], [[Piet Hein]], [[Victor Borge]], [[Ella Fitzgerald]] og [[Danny Kaye]], samt Eartha Kitt, som ofte boede hos familien Myggen ini Holte under turne. Arne Myggen blev opfordret til at stille op til folketings valg, men foreslog i stedet at en ven, advokat Mogens Glistrup, kunne komme ind til det Konservative Parti. Glistrup endte op med at stille sit eget parti "Fremskrids Partiet" op, til stor jubel og stemmetal på daværende tidspunkt. De venstre-drejede blev yderst fortørnetfortørnede over Myggens insatsindsats og indledte en kampangekampagne mod Myggen i landets aviser på trods af hans generelle popularitet.

Sønnerne, Bent og Finn Myggen havde på det tidspunks fastsat sig i Amerika, og Arne og Lillian Myggen besluttede sig til at det kunne være nok med den evige ævl og vrøvl i Danmark. I [[1977]] flyttede Arne og Lillian Myggen til [[Californien]], hvor de kunne være tættere på deres to sønner, Finn og Bent. Arne Myggen fortsatte herfra med at skrive til blandt andet [[Jyllands-Posten]] og den amerikanske amerikansk/danske avis "Bien". I sine sidste år led han fra resultatet af en hjeneblødning, som gjorde det vanskeligt for ham at skrive og tale.

[[C.V. Jørgensen]] synger om "Myggen" i sangen "[[Storbyens små_oaser|Bellevue]]".