Bruger:Brol/Test: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 34:
|}}
 
'''Jakob 1. Erobreren''' ({{lang-ca|Jaume el Conqueridor}}, {{lang-oc|Jacme lo Conquistaire}}, {{lang-an|Chaime lo Conqueridor}}, {{lang-es|Jaime el Conquistador}}; 2. februar 1208 – 27. juli 1276) var [[Grevskabet Barcelona|greve af Barcelona]], konge af [[Aragonien]], konge af [[Valencia]], [[Regenter i Kongeriget Mallorca|konge af Mallorca]] og herre af [[Montpellier]] fra 1213 til 1276. Under hans lange regeringsperiode udvidede [[Huset Barcelona]] sig mod syd ind i Valencia, mod nord ind i [[Languedoc]] mod nord og mod øst til [[Balearerne]]. Ved [[Traktaten i Corbeil (1258)|Corbeil-traktaten]] i [[1258]] med [[Ludvig IX af Frankrig|Ludvig 9. af Frankrig]] fik han fuldt overherredømme over grevskabet Barcelona, som indtil da formelt havde hørt under den franske konge. Hans andel i [[Reconquista]] i det østlige Spanien svarede til hans samtidige [[Ferdinand 3. af Kastilien]]s rolle i [[Andalusien]].
 
Som lovgiver og organisator rangerer han højt blandt spanske konger. Jakob samlede ''[[Llibre del Consulat de Mar]]'',<ref name="Chaytor96 " />, som regulerede handelen til søs og hjalp med at etablere et catalansk overherredømme i det vestlige [[Middelhav]]. Han var en betydelig skikkelse i udviklingen af [[catalansk (sprog)|catalansk]]. Han støttede catalansk litteratur og skrev en nærmest selvbiografisk krønike om sit styre: ''[[Llibre dels fets]]''.
 
==Barndom og ungdom==
Jakob blev født i [[Montpellier]], som den eneste søn af [[Peter 2. af Aragonien]] og [[Marie af Montpellier]], arving efter [[Vilhelm 8. af Montpellier]] og [[Eudokia Komnene]]. Som barn var Jakob en brik i det politiske spil i [[Provence]], hvor hans far var prøvede at hjælpe de [[katharer|katharske]] kættere i [[Albi]] mod det [[Albigensiske korstog|albigensiske korsfarere]] anført af [[Simon de Montfort, den 5. jarl af Leicester|Simon de Montfort]], den 5. jarl af [[Leicester]]. Peter prøvede at forbedre forholdet til korsfarerne ved at arrangere et ægteskab mellem sin søn Jakob og Simon Monforts datter. Han betroede sin søn til Montfort i [[1211]], men blev snart tvunget til at føre krig mod Montfort og han døde i [[slaget ved Muret]] den 12. september 1213. Montfort ville uden tvivl have brugt Jakob til sin egen fordel, hvis ikke aragonerne havde appelleret til [[Pave Innocens 3.]], som insisterede på at Montfort skulle udlevere ham. Jakob blev maj eller juni 1214 i [[Carcassonne]]{{sfn|Chisholm|1911}} overdraget til den [[pavelige legat]] [[Peter af Benevento]].
 
Jakob blev sendt til [[Monzón]], hvor han kom i [[Guillem de Montredó]]s varetægt.<ref>Juan Garcia Atienza: The Knights Templar in the Golden Age of Spain, Ps.149</ref>Guillem var leder af [[Tempelridderne]] i Spanien og Provence. Jakob var kun 5 år, da han blev konge og i hans sted regerede til at begynde med hans farfars bror [[Sancho, greve af Provence|Sancho, greve af Roussillon]] og dennes søn, kongens fætter, [[Nuño Sánchez|Nuño]]. Kongeriget stod meget svagt i disse år og adelen gjorde flere gange oprør. I [[1217]] førte tempelridderne og en gruppe kongetro adelige Jakob til hovedstaden [[Zaragoza]].<ref name="Chaytor82">Chaytor, 82.</ref>I 1221 blev Jakob gift med [[Eleanor af Kastilien (død 1244)|Eleanor]], datter af [[Alfonso 8. af Kastilien]] og [[Leonora af England]]. Urolighederne fortsatte de næste 6 år, men ved [[Freden i Alais]] den 31. marts 1227 blev forholdet mellem kongen og adelen afklaret.<ref name="Chaytor82" />
 
==Erhvervelsen af Urgell==
En af de adelige, som trodsede kongen var [[Guerau IV de Cabrera]], som besatte [[Grevskabet Urgell]],. der ellersDer var ellers gået i arv til [[Aurembiax af Urgell|Aurembiax]], datter af [[Ermengol 8. af Urgell|Ermengol 8.]], som var død uden sønner i 1208. Selvom Aurembiaxs mor, Elvira, havde underkastet sig Jakobs fars beskyttelse, så besatte Guerau grevskabet ved hendes død i 1220 og afsatte Aurembiax med den begrundelse at en kvinde ikke kunne arve.
 
Jakob greb ind til fordel for Aurembiax. Han købte Guerau ud og lod Aurembiax genindsætte i grevskabet. Hun blev formentligt samtidigt en af Jakobs første elskerinder.<ref>Chaytor, 83.</ref> Hun overdrog [[Lleida]] til Jakob men beholdt Urgell som len. Ved hendes død i 1231 byttede Jakob Balearerne for Urgell med hendes enkemand [[Peter af Portugal (1187-1258)|Peter af Portugal]].
 
==Navarra==
Linje 56:
Fra 1232 ekspanderede Jakob også mod syd. Den 28. september 1238 kapitulerede Valencia til aragonerne{{sfn|Chisholm|1911}} efter et omfattende felttog som omfattede [[belejringen af Burriana]] og det afgørende slag ved [[Slaget ved Puig|Puig]], hvor aragonernes anfører og kongens fætter [[Bernardo Guillermo de Entenza]] blev dræbt. Ifølge krønikeskrivere brugte han [[krudt]] ved belejringen af [[Museros]] borg.
 
[[Traktaten i Almizra]] fastlagde ekspansionszonerne i [[Andalusien]] for Aragonien og Kastilien. Jakob underskrev den 26. marts 1244 underskrev. [[Alfonso 10. af Kastilien]] underskrev først langt senere. Traktaten fastslog grænserne for det nye kongerige Valencia. Alt land syd for en linje fra [[Biar]] til [[Villajoyosa]] gennem [[Busot]] blev forbeholdt Kastilien.
 
==Afklaring med Frankrig==
Jakob prøvede at skabe et rige, som strakte sig på begge sider af [[Pyrenæerne]] og som kunne være en modspiller til Frankrig nord for [[Loire]]. Som [[Visigoter|visigoterne]] langt tidligere havde måttet erkende, var det en plan, som mødtebød på mange fysiske, kulturelle og politiske forhindringer. Som i tilfældet med Navarra afstod Jakob fra risikable eventyr og i maj 1258 indgik han [[Traktaten i Corbeil (1258)|Traktaten i Corbeil]] med [[Ludvig 9. af Frankrig]]. Ifølge traktaten gav Jakob afkald på krav på en række områder i det sydlige Frankrig mod at Ludvig 9. fraskrev sig sit krav på overherredømmet over Catalonien. {{sfn|Chisholm|1911}}
 
==Korstoget i 1269==
Tidligt i 1267 inviterede [[Ilkhanatet]]s regent [[Abaqa]] Jakob til at gå sammen i et fælles korstog.<ref>Chaytor, 90.</ref> Jakob sendte en ambassadør, [[Jayme Alaric de Perpignan]], til Abaqa, der vendte tilbage med en mongolsk ambassadør i 1269.<ref name=Runciman330>Runciman, ''History of the Crusades'', pps. 330–332</ref> [[Pave Clemens 4.]] og Alfonso 10. frarådede korstoget og den tvivlsomme alliance, men Jakob overhørte det. Han afbrød sit felttog i [[Murcia]], sluttede fred med [[Mohammed 1. ibn Nasr]], [[Nasrid dynastiet|sultanen af Granada]] og begynde at samle midler til et korstog. Efter at have afklaret rigets regering i hans fravær, samlede han en flåde i Barcelona og i september 1269 og, var han klar til at sejle mod øst. Troubadouren [[Olivier lo Templier]] lavede en sang, som priste rejsen og håbede på succes. En storm slog flåden ud af kurs og han måtte lægge til ved [[Aigues-Mortes]] i det sydlige Frankrig. Ifølge en krønikeskriver returnerede han via Montpellier ''por l'amor de sa dame Berenguiere'' ("for Berengaria kærlighed") og opgav alle planer om korstog.
 
Jakobs sønner [[Pedro Fernández oa Híjar|Pedro Fernández]] og [[Fernán Sánchez]], som havde kommandoen over dele af flåden fortsatte til [[Akko]] og ankom i december. De erfarede at [[Baibars]], [[Mameluk|mameluk]]-sultanen af [[Egypten]], havde brudt fredspagten med [[Kongeriget Jerusalem]] og demonstrerede sin militærmagt foran Akko. Under demonstrationdemonstrationen angreb egyptiske tropper i et baghold en frankisk styrke på vej fra [[Galilæa]]. Jakobs sønner, som oprindeligt havde været ivrige efter at komme i kamp, skiftede mening og rejste hjem via [[Sicilien]], hvor Fernán Sánchez blev slået til ridder af [[Charles af Anjou]].
 
==Støtte til kunst, uddannelse og litteratur==
Linje 73:
Jakob stod bag [[Universitetet i Montpellier]]s udvikling.<ref name="Chaytor96" /> Han grundlagde også et studium i Valencia i 1245 og fik privilegier hertil fra [[Pave Innocens 4.]], men det udviklede sig ikke lige så fremragende.<ref name="Chaytor96" /> I 1263 præsiderede Jakob over en debat i [[Barcelona]] mellem den jødiske [[rabbiner]] [[Nahmanides]] og [[Pablo Christiani]], en kendt ''[[konvertit]]''.
 
JakobHan var også den første, som støttede litteratur skrevet på catalansk. Han kan endda selv kaldes "den første af de catalanska prosaskrivere."<ref name="Chaytor93">Chaytor, 93.</ref> Jakob skreveskrev eller dikterede en krønike om sit eget liv på catalansk, ''[[Llibre dels fets]]'', den første selvbiografi af en kristen konge. "Bedrifternes bog" beskriver også begreber som magt, monarki, eksempler på loyalitet og forræderi i den [[feudalisme|feudalske]] orden samt middelalderlig militær taktikmilitærtaktik. Mere kontroversielt, ser nogle historikere krøniken som en kilde til catalansk identitet somi modsætning til occitansk og romersk.
 
Jakob skrev ogsåligeledes ''[[Libre de la Saviesa]]'' eller "Bogen om Visdom". Bogen indeholder ordsprog fra forskellige forfattere fra [[Kong Salomon]]s tid til næsten hans egen med [[Albertus Magnus]]. Den indeholder også leveregler fra arabiske filosoffer og fra ''[[Apophthegmata Philosophorum]]'' af [[Honein ben Ishak]], som formentligt blev oversat i Barcelona under hans styre. En [[Hebraisk (sprog)|hebraisk]] oversætter ved navn Jehuda var ensatansat ved JajobsJakobs hof i denne periode.<ref name="Chaytor93" />
 
Selvom Jakob selv skrev prosa og primært støttede prosa påsønnedepåskønnede han også digte.<ref name="Chaytor94">Chaytor, 94.</ref> Som en konsekvens af det [[Albigensiske korstog]] var mange [[troubadour]]er tvunget til at flygte fra det sydlige Frankrig og mange af disse fik beskyttelse i Aragonien. Trods sin tidlige støtte til catalansk litteratur bragte han, under indflydelse af sin skriftefader [[Ramon de Penyafort]], [[Inkvisitionen]] ind i sit rige for at forhindre en oversættelse af [[Bibelen]] til catalansk.<ref name="Chaytor94" />
 
==Tronfølge==
Linje 83:
Jakobs favorisering af sine illegitime sønner førte til protester fra adelen og til konflikter mellem de legitime og de illegitime sønner. Da en af de sidste, [[Fernán Sánchez]], som havde opført sig utaknemmeligt og forræderisk over for sin far, blev slået ihjel af den legitime søn [[Peter 3. af Aragonien|Peter]], var det til den gamle konges tilfredshed.
 
I sit testamente delte Jakob sit rige mellem sine to sønner med [[Violant af Ungarn|YolandaJolanda]]: Peter fik Aragonien, Catalonien og Valencia mens [[Jakob 2. af Mallorca|Jakob]] fik [[Kongeriget Mallorca]] (inklusiv Balearerne, grevskaberne [[Roussillon]], [[Cerdanya]]) og Herskabet Montpellier. Delingen skabte uundgåeligt konflikter mellem brødrene. I 1276 blev kongen meget syg i [[Alzira, Valencia|Alzira]] og opgav sin krone for at trække sig tilbage til klosteret i Poblet, men han døde i Valencia den 27. july.
 
Hans mumificerede krop blev udgravet i 1856, da klosteret skulle renoveres. Et fotografi blev taget, som tydeligt viser et sår over venstre øjenbryn. Kongen beskriver selv i [[Llibre dels fets]] (Bedrifternes Bog), hvordan han fik det:
<blockquote>
Da jeg kom med mændene, drejede jeg mit hoved mod byen for at se saracenerne, som var kommet ud med en stor styrke. En mand med armbrøst skød mod mig og ramte mig ved panden. Det var Guds vilje, at den ikke gik lige gennem hovedet, men spidsen af pilen gik halvt igennem. I vrede slog jeg til pilen, så den knækkede. Blodet løb ned over ansigtet. Jeg tørte det af med min kappe af [[sendal]] og gik grinende væk, for at hæren ikke skulle blive urolig.<ref>{{cite web|title=The Chronicle of James I, King of Aragon, Surnamed The Conqueror|url=http://libro.uca.edu/chronicleofjames/deeds08.pdf|work=ChapterKapitel CCLXVI|accessdate=18 October 2012|author=TranslatedOversat byaf John Forster|language=Catalan}}</ref></blockquote>
 
==Ægteskaber og børn==
Linje 93:
* Alfonso (1229–1260), gift med [[Constance af Béarn]], vicekomtesse af [[Marsan]]
 
I 1235 giftede Jakob sig med[[Violant af Ungarn|YolandaJolanda]], datter af [[Andreas 2. af Ungarn]] med hans 2. kone YolandeJolanda deaf Courtenay. Sammen fik de adskillige børn:
* [[Violant af Aragonien|YolandaJolanda]], også kendt som Violant, (1236–1301), gift med [[Alfonso 10. af Kastilien]]
* [[Constance af Aragonien|Constance]] (1239–1269), gift med [[Manuel af Kastilien]], søn af Ferdinand 3.
* [[Peter 3. af Aragonien|Peter]] (1240–1285), tronfølger i Aragonien, Catalonien og Valencia
Linje 100:
* Ferdinand (1245–1250)
* Sancha (1246–før 1275), døde i det [[Hellige Land]].<ref name="(Spain)1956">{{cite book|author=Consejo Superior de Investigaciones Científicas (Spain)|title=Homenaje a Millás-Vallicrosa|url=http://books.google.com/books?id=ElUvAAAAMAAJ|year=1956|publisher=Consejo Superior de Investigaciones Científicas|page=230}}</ref>
* [[Isabella af Aragonien, dronning af Frankrig|Isabella]] (1248–1271), gift med [[Filip III af Frankrig|Filip 3. af Frankrig]]
* Maria (1248–1267), nonne
* [[Sancho, Ærkebiskop af Toledo]] (1250–1279)
Linje 170:
==Referencer==
* Chaytor, H. J. ''[http://libro.uca.edu/chaytor/achistory.htm A History of Aragon and Catalonia]''. London: Methuen, 1933.
* ''The book of deeds of James I of Aragon. En oversættelse til engelsk af Libre dels fets''. Oversat af Damian Smith og Helen Buffery (Aldershot: Ashgate, 2003) (Crusade Texts in Translation, 10.) Pps. xvii + 405 inclinkl. 5 mapskort.
* Chisholm, Hugh, ed. (1911). "James I. of Aragon". Encyclopædia Britannica (11th ed.). Cambridge University Press.
 
Linje 179:
** [http://libro.uca.edu/ck/chron.htm The Crusader Kingdom of Valencia – Robert Ignatius Burns, S.J.]
* [http://www.1911encyclopedia.org/James_I_Of_Aragon 1911 encyclopedia.org: James I of Aragon]
* [http://www.fordham.edu/halsall/source/1232barcelona3.html Medieval Sourcebook:] e-texttekst ofmed James'sJakobs granttildeling ofaf tradehandelsprivilegier privileges totil Barcelona, 1232, freeing the city from tolls and imposts with his realms
* [http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GRid=7966537 JamesJakob I1. ati Find-A-Grave]
* [http://www.fordham.edu/halsall/source/1258barcelona4.html The Barcelona Maritime Code of 1258]
* [http://www.archive.org/details/lifetimesofjames00swifuoft The life and times of James the first]