Biosonar: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
Pugilist (diskussion | bidrag) billeder |
||
Linje 1:
[[Fil:Delfinekko.gif|thumb|Princippet i ekkolokalisering]]
'''Biosonar''', også kaldet '''Ekkolokalisering''' er en måde at orientere sig på, hvor dyr udsender lyde og bruger tilbagekastede ekkoer til at orientere sig i omgivelserne. Det findes i den bedst udviklede form hos [[småflagermus]] (Microchiroptera) og [[tandhvaler]] (Odontoceti), men simplere former findes også bl.a. hos en slægt af [[storflagermus]] (''Rousettus''), kinesiske [[hulesvaler]] (''[[Aerodramus]] sp.'') og [[fedtfugl]]en (''Steatornis caripensis''). Ordet blev opfundet af Donald Griffin, der var den første der demonstrerede dets eksistens i flagermus.
Line 4 ⟶ 5:
== Grundprincippet ==
[[File:Animal echolocation.svg|thumb|Diagram med beskrivelse af princippet i ultralydsignaler udsendt af en flagermus og ekkoet modtaget fra et nært objekt.]]
Ekkolokalisering fungerer som aktiv [[sonar]]
== Ekkolokaliserende flagermus ==
[[File:Yannick Dauby - Bats echolocation (CC by).ogg|thumb|Lydsignal udsendt af flagermusen ''[[Pipistrellus pipistrellus]]''.]]
[[Flagermus]] er en af de bedst kendte eksempler på brug af ekkolokalisering blandt dyr. Alle [[småflagermus]] bruger ekkolokation. [[Lazzaro Spallanzani]] udførte en række eksperimenter i 1794 og konkluderede at de navigerede via deres hørelse. Det videnskabelige miljø afviste hans opdagelser på det tidspunkt. At flagermusene bruger [[ultralyd]] i deres ekkolokalisering blev først beskrevet af zoologen Donald Griffin i 1938.
Line 16 ⟶ 19:
== Tandhvaler ==
[[Fil:Toothed whale sound production.png|thumb|left|En tandhvals biosonar-system]]
[[Tandhval]]er, inkl. [[delfin]]er, [[marsvin (hval)|marsvin]], [[floddelfiner]], [[spækhugger]]e og [[kaskelothval]]en bruger biosonar, da de lever i et undervandsmiljø der har favorable akustiske karakteristika, og hvor synsevnen kan være begrænset.
|