Versionen fra 10. mar. 2013, 00:40 redigér Addbot (diskussion \| bidrag) Botter 151.154 edits m Bot: Migrerer 25 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q217270 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. maj 2014, 20:52 redigér fjern redigering Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.029 edits billeder Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Delfinekko.gif\|thumb\|Princippet i ekkolokalisering]] '''Biosonar''', også kaldet '''Ekkolokalisering''' er en måde at orientere sig på, hvor dyr udsender lyde og bruger tilbagekastede ekkoer til at orientere sig i omgivelserne. Det findes i den bedst udviklede form hos [[småflagermus]] (Microchiroptera) og [[tandhvaler]] (Odontoceti), men simplere former findes også bl.a. hos en slægt af [[storflagermus]] (''Rousettus''), kinesiske [[hulesvaler]] (''[[Aerodramus]] sp.'') og [[fedtfugl]]en (''Steatornis caripensis''). Ordet blev opfundet af Donald Griffin, der var den første der demonstrerede dets eksistens i flagermus. Line 4 ⟶ 5: == Grundprincippet == [[File:Animal echolocation.svg\|thumb\|Diagram med beskrivelse af princippet i ultralydsignaler udsendt af en flagermus og ekkoet modtaget fra et nært objekt.]] Ekkolokalisering fungerer som aktiv [[sonar]], ved brug af lyde fra et dyr. Afstandsbedømmelse ~~gøres~~foretages ved at måle tidsforskellen mellem dyrets udsendelse af lyden og ekkoer, der kommer tilbage fra miljøet. Hvor sonar afhænger af en meget tynd stråle til at lokalisere et mål, bruger dyrs ekkolokalisering flere modtagere. Ekkolokaliserende dyr har to ører, der er placeret lidt forskelligt. Ekkoerne, der når ørerne, ankommer på forskellige tidspunkter og med forskellige lydstyrker, afhængigt af positionen på det objekt, der genererede ekkoet. Tiden og lydstyrke forskellene bruges af dyret til at opfatte retningen. Med ekkolokalisering kan dyret ikke bare se hvor objektet er, men også hvor stort det er, dets masse, osv. == Ekkolokaliserende flagermus == [[File:Yannick Dauby - Bats echolocation (CC by).ogg\|thumb\|Lydsignal udsendt af flagermusen ''[[Pipistrellus pipistrellus]]''.]] [[Flagermus]] er en af de bedst kendte eksempler på brug af ekkolokalisering blandt dyr. Alle [[småflagermus]] bruger ekkolokation. [[Lazzaro Spallanzani]] udførte en række eksperimenter i 1794 og konkluderede at de navigerede via deres hørelse. Det videnskabelige miljø afviste hans opdagelser på det tidspunkt. At flagermusene bruger [[ultralyd]] i deres ekkolokalisering blev først beskrevet af zoologen Donald Griffin i 1938. Line 16 ⟶ 19: == Tandhvaler == [[Fil:Toothed whale sound production.png\|thumb\|left\|En tandhvals biosonar-system]] [[Tandhval]]er, inkl. [[delfin]]er, [[marsvin (hval)\|marsvin]], [[floddelfiner]], [[spækhugger]]e og [[kaskelothval]]en bruger biosonar, da de lever i et undervandsmiljø der har favorable akustiske karakteristika, og hvor synsevnen kan være begrænset.

Biosonar: Forskelle mellem versioner