Arv (genetisk): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved LostPast, fjerner ændringer fra 90.184.7.226 (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 1:
{{harflertydig4|For alternative betydninger, se [[Arv (flertydig)]].}}
Biologisk arv eller '''Genetisk arv''' er det fænomen, at biologiske forudsætninger for egenskaber overføres fra forældre til afkom. Summen af et individs genetiske præg betegnes dets [[genotype]] eller arvelighedspræg. Et individs observerbare egenskaber, dets [[fænotype]] dannes i et komplekst samspil mellem individets genotype og de miljøpåvirkninger, som individet modtager. Den videnskab, som studerer biologisk arv, betegnes [[genetik]].
== Genernes Rolle ==
Linje 11:
Mængden af genetisk variation påvirker genetikkens rolle. Mange populationer af planter er naturligt meget indavlede. Det betyder, at de har meget lidt genetisk variation. Den variation, som observeres i en indavlet population, må derfor forklares ved miljømæssige årsager. Arveligheden vil her være 0. Havde man i stedet observeret en population med genetisk variation, ville en del af den observerede variation skyldes genetiske årsager, og arveligheden ville ikke være 0.
Mængden af miljømæssig variation spiller en rolle for arveligheden. I et ensartet miljø vil en relativt større del af den samlede, observerede variation skyldes genetisk variation end i et variabelt miljø, hvor miljøet bidrager mere til den samlede variation
Der skelnes mellem arvelighed i bred og i snæver forstand. Arvelighed i bred forstand er den andel af den samlede fænotypiske variation, som skyldes genetik. Arveligheden i snæver forstand er den del af den samlede genetiske variation, som bidrager til lighed mellem slægtning, og som kan udnyttes avlsmæssigt.
Linje 52:
Der har i de sidste mange år været forsket intensivt i at identificere gener, som påvirker en lang række gener. Mange gener, som påvirker egenskaber i mennesker, andre og dyr og i planter, er blevet identificeret. Imidlertid er det sådan, at den samlede variation, som kan forklares ved de enkeltgener, som er identificeret, er i reglen er meget mindre, end den rolle, som genetik spiller ud fra estimater af arveligheden på basis af f.eks. tvillingestudier. Den forskel betegnes manglende arvelighed (af engelsk "missing heritability"). Mulige forklaringer for eksistensen af manglende arvelighed er, enten eksistensen af mange gener, hvis effekt hver især er for lille til at blive opfanget, eller eksistensen af stærke vekselvirkninger mellem forskellige gener.
== Ukønnet Formering ==
| |||