Forskel mellem versioner af "Antisthenes"

1.704 bytes fjernet ,  for 6 år siden
Fjerner version 7626242 af 62.199.169.3 (diskussion) Ingen kilder
(udvider med materiale fra andet afsnit der passer oodt her)
(Fjerner version 7626242 af 62.199.169.3 (diskussion) Ingen kilder)
[[Fil:Antisthenes BM 1838.jpg|thumb|right|Buste af Antisthenes. Romersk marmorkopi af græsk original. [[British Museum]].]]
'''Antisthenes''' ([[oldgræsk|græsk]]: Ἀντισθένης) (ca. [[445 f.Kr.]]-[[365 f.Kr.]]) var en [[oldtidens Grækenland|oldgræsk]] [[filosof]] fra [[Athen]]. Han ansesvar forførst grundlæggerenen af [[Kynismesofist]]en [[Gorgias]]' [[retorik]]elever, indtil han mødte [[Sokrates]] og blev en af hans [[discipel|disciple]]. Antisthenes var især optaget af [[etik|etiske]] spørgsmål og regnes som grundlægger af den [[kynisme (filosofi)|kynismenkyniske filosofi]], som lagde stor vægt på [[dyd]], [[askese]], [[individualisme]] og forkastelse af [[social]]e [[konvention]]er. Antisthenes beskæftigede sig dog også med [[logik]] og [[naturfilosofi]]. Han mente bl.a., at selv om folket tilbad [[polyteisme|mange guder]], så var der dybest set kun [[monoteisme|én gud]].
 
Han var først en af [[sofist]]en [[Gorgias]]' [[retorik]]elever, indtil han mødte [[Sokrates]] og blev en af hans [[discipel|disciple]]. Den fundamentale leveregel, at [[Dyd (filosofi)|dyden]] og ikke [[Hedonisme|nydelsen]] var målet med livet, fik han fra Sokrates.
 
Antisthenes var især optaget af [[etik|etiske]] spørgsmål og lagde stor vægt på [[dyd]], [[askese]], [[individualisme]] og forkastelse af [[social]]e [[konvention]]er. Antisthenes beskæftigede sig dog også med [[logik]] og [[naturfilosofi]]. Han mente bl.a., at selv om folket tilbad [[polyteisme|mange guder]], så var der dybest set kun [[monoteisme|én gud]].
 
Han befandt sig i første række i en intellektuel revolution, hvor fokus blev flyttet mod denne verden og menneskets erkendelse af den gennem [[fornuft]]. Dagligdagen og menneskenes indbyrdes forhold var nu det væsentlige i denne filosofiske strømning frem for forholdet til guderne. Sokrates, der var en af tidens fremmeste filosoffer, sagde: ''’’Dyd er viden’’''{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} og i den ultimative harmoni mellem moral og fornuft findes menneskets sande eksistens. Antisthenes videreførte denne idé bogstaveligt og beskrev viden i den mest snævre form; at sand erkendelse kun var mulig for mennesket gennem de handlinger og valg, det selv foretog i livet. Herved udelukkede han alt andet end det, individet selv oplever i den fysiske verden; dvs. det er ikke muligt at erkende et fænomen gennem andre mennesker, men kun ved selv at opleve det. Det endelige resultat af denne logik var en rendyrket [[nominalisme]], og i sin etik blev han drevet mod en ekstrem [[individualisme]] og en afvisning af samfund, videnskab og næsten alt, hvad den græske verden forstod ved uddannelse. På den baggrund anså Antisthenes definitioner og forudsigelser for enten at være forkerte eller [[tautologi]]er, han sagde fx: ''’’En hest kan jeg se, men (fænomenet) hest kan jeg ikke se’’''{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}; en definition var en [[Cirkelslutning|cirkulær]] måde at fastslå en identitet, og fx at et træ er en plantevækst var ifølge hans logik det samme som at sige, at et træ er et træ.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
 
{{Commonscat|Antisthenes}}
16.005

redigeringer