Gokart: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Racerbiler ved hjælp af Hotcat |
Gjort mere præcis i forhold til dansk karting. Meget mindre upartisk i forhold til den specifikke rotax motor. Midlertidigt gemmet, inden tabel til klasser oprettes. |
||
Linje 1:
[[Fil:Bundesarchiv Bild 183-W1012-0011, Berlin, Werner-Seelenbinder-Halle, Kartrennen.jpg|thumb|Gokartløb i Berlin, 1980]]
'''Gokart''' er
En gokart er som udgangspunkt et åbent køretøj uden kabine, som findes i mange forskellige modeller alt efter hvilket formål gokarten er tiltænkt. Selvom grundkontruktionen er ens, så bør man skelne mellem udlejningskarter og gokarter tiltænkt decideret konkurrence. En udlejningsgokart bruges som typisk til adspredelse, underholdning og firmasport etc. og udlejes af firmaer på tidsbasis til kunder. Kunderne har ikke nødvendigvis noget med konkurrence siden af sporten at gøre. Deciderede konkurrence gokarter er normalt ejet af køreren eller dennes hold, og bruges udelukkende til træning og løb på professionelt eller hobby niveau, og er typisk langt hurtigere end udlejningskarterne.
Der findes mange forskellige klasser, til forskellige aldersgrupper og budgetter. De tekniske forskelle klasserne imellem er defineret af præcise tekniske reglementer, der som regel fastsætter størrelse og vægt af karten, motortype, -størrelse og -ydelse og dækstørrelse og -greb. De mest almindelige klasser i Danmark bruger motorstørrelser på mellem 60 cm³ (lidt større end en alm. en scooter) til 125 cm³ (tilsvarerende en lille motorcykel). De største og hurtigste gokarter, kaldet Superkarts, benytter en motorstørrelse på 250 cm³ og er faktisk hurtigere end de fleste klasser af racerbiler.
==
[[Fil:Langar Karting & Quad Centre MMB 04.jpg|thumb|Indendørs gokartbane]]
En gokart er i sin grundkonstruktion meget simpelt opbygget. Den består af et rørramme-stel konstrueret af stærke stålrør typsik i 28-32 mm diameter. Herpå monteres motor, styretøj, sæde, bagaksel, hjul og "karosseri" i plastic. Det bemærkelsesværdige ved en gokart i forhold til andre konstruktioner er at hverken affjedring eller [[differentiale]] er tilladt. Derfor er det en svær balancegang for konstruktøren at lave et gokart stel. Dels skal stellet være fleksibelt nok til at producere vejgreb og tillade løft af det "inderste" bagjul i sving, samtidigt med at det skal være stift nok til at karten er stabil og at slettet ikke at bøjer / tager skade permanent ved kørsel.
Normalt kører en gokart med en meget kompakt [[totaktsmotor]]. Disse benyttes pga. deres simple konstruktion og deres evne til at levere stor ydelse på trods af deres ringe størrelse og vægt. Mange redskaber, såsom motorsave og hækklippere, benytter sig også af totaktsmotorer pga. disse egenskaber. Motorerne i en gokart er imidlertid kraftigt tunet. En gokartmotor yder, alt efter klasse, mellem 10hk helt op til næsten 50hk, tilsvarende en [[mikrobil]]. Dette bevirker at motorerne mekanisk er hårdt presset og udsættes for stort slid. Derfor renoverer man motoren ved fastlagte intervaller, målt efter hvor mange timer motoren har kørt siden sidste service. Dette interval kan variere fra til 3-5 timer helt op til 50 timer, igen afhængigt af motortype og klasse.
Motorerne der benyttes til hobby- og udlejningsbrug er langt mere holdbare. Udlejningskarter er typiske monteret med [[Honda]] [[Firetaktsmotor|firetaktsmotorer]], som kører mange timer før de skal serviceres. Stempel og cylinder bliver normalt heller ikke skiftet ved et service. Ulempen ved disse motorer er langt lavere ydelse og højere vægt, men de er de er godt egnet til deres formål pga. lave omkostninger ved brug. En udlejningskart fra den danske producent Dino <ref>[http://www.dino.dk Dino A/S<!-- Bot genereret titel -->]</ref> har fra 4hk op til 9hk.<ref>http://dino.dk/udlejnings-karts/udstyr-til-karter.aspx</ref> Der findes også [[Firetaktsmotor|firetaktsmotorer]] til hobby brug, såsom Biland SA250<ref>http://www.swissauto.com/e/motor/projekt_detail.jsp?ID_Display=20000N</ref> eller Swissauto 250<ref>http://www.swissauto.com/e/motor/projekt_detail.jsp?ID_Display=20000I</ref>. Disse motorer er, i stil med udlejningsmotorerne, langt mere holdbare. Disse yder lige så mange hestekræfter som deres totakts modstykker (ca. 30 hk). Hobbymotorerne har dog den hage at de ikke er udbredte nok i Danmark til at der bliver afviklet løb med dem, så ejeren må nøjes med at køre træning.
I efteråret 2009 blev Danmark det første land i Norden med et gokart center med el-drevne gokarts. Det schweiziske mærke Tomkart leverede 14 el-drevne gokarts til Power Racing Gokart Center i København, som siden har skiftet navn til Power Racing Gokart Akademi. De el-drevne gokarts kan yde omtrent 13-14 hk ved maksimal indstilling på 300 Ampere, men køres normalt på 70 A, hvilket giver en ydeevne på cirka 3-4 hk.▼
▲I efteråret 2009 blev Danmark det første land i Norden med et gokart center med el-drevne
==Gokartklasser i Danmark ==
Gokartklasserne i Danmark kan man som hovedregel dele op til tre hovedgrupper: Klasser som administreres af [[DASU]] (Dansk AutomobilSports Union) og er en del af dennes reglement 6, klasser som tidligere har været en del af reglement 6, men ikke er det længere (bilagsklasser) og klasser som administreres af en Promotor (Promotorklasser). Alle klasser er underlagt meget præcise tekniske reglementer, men deres hovedkarakteristika er opremset herunder:
DASU klasser (Reglement 6):
* Miniput: Kører: 6-8 år. Kart: min. 77kg (kart+kører), 35 - 56,5cm³ med 1,3 - 2,98hk. Den mindste klasse i dansk karting. Ingen tidstagning men startplacering ved lodtrækning. Præmier til alle.
* Cadett Mini: Kører: 8-11 år. Kart: min. 100kg, maks. 60cm³ med ca. 5,5hk. Skal køre træning for sig selv, medmindre der gives dispensation.
* Cadett junior: Kører: 10-14 år.Kart: min. 110kg, maks. 60cm³ med ca. 5,5hk.
== Ekstern henvisning ==
| |||