Aleksej Kosygin: Forskelle mellem versioner

===Bresjnevs og Kosygins ledelse===

[[File:Kossygin Glassboro.jpg|thumb|left|Kosygin på Glassboro-konferencen den 23. juni 1967]]

 

Under en ceremoni i oktober 1964, der hædrede sovjetiske kosmonauter, opfordrede Bresjnev til en styrkelse af partiapparatet. Denne tale var kun begyndelsen på en stor kampagne rettet mod Kosygin. Et antal aviser, som ''[[Pravda]]'' og ''Kommunist'', kritiserede Ministerrådets arbejde, og dermed indirekte dets formand, Kosygin, med at planlægge økonomien på en urealistisk måde, og anvendte meget aggressiv retorik sammenlignet med før til at kritisere Kosygin. Bresjnev var i stand til at kritisere Kosygin ved at sammenligne ham med [[Vladimir Lenin]], som Bresjnev hævdede havde været mere interesseret i at forbedre forholdene i det sovjetiske landbrug end i at forbedre kvaliteten af de sovjetiske forbrugsvarer. Kosygins støtte til, at der blev fremstillet flere forbrugsvarer, blev også kritiseret af Bresjnev og dennes tilhængere, mest markant af [[Konstantin Tjernenko]], for at være en tilbagevenden til noget, der lignede politik i [[den første verden]]. Ved den 23. kongres i kommunistpartiet blev Kosygins stilling svækket, da det lykkedes Bresjnevs støtter at forøge udgifterne til forsvar og landbrug.{{sfn|Zemtsov|1989|p=86}} Bresjnev havde dog ikke flertal i politbureauet, og kunne kun regne med fire stemmer.{{sfn|Zemtsov|1989|p=102}} I politbureauet kunne Kosygin regne med [[Kiril Mazurov]]s stemme, og når Kosygin og Podgornij ikke skændtes med hinanden, havde de faktisk flertal i politbureauet over Bresjnev. Dette var dog ikke ofte tilfældet, og Kosygin og Podgornij var konstant uenige om politik.{{sfn|Zemtsov|1989|p=103}}

 

===Historiske vurderinger===

 

Forfatteren af bogen ''Chernenko: The Last Bolshevik: The Soviet Union on the Eve of Perestroika'', Ilja Zemtsov, beskriver Kosygin som "determineret og intelligent, en særlig administrator" og påstår at han adskilte sig fra andre medlemmer af den sovjetiske ledelse ved sin "ekstraordinære arbejdskapacitet".{{sfn|Zemtsov|1989|pp=86–87}} Historikerne Moshe Lewin og Gregory Elliott, som er forfattere til ''The Soviet Century'', beskriver ham som en "fænomenal administrator".{{sfn|Elliott|Lewin|2005|p=248}} "Hans styrker", skriver David Law, var "hans særlige evner som administrator". Ifølge Law viste Kosygin sig også som en "kompetent politiker".{{sfn|Law|1975|221}} Ifølge de to historikere Evan Mawdsley and Stephen White var Bresjnev ikke i stand til at fjerne Kosygin, da dette ville betyde fjernelsen af hans sidste "dygtige administrator".{{sfn|Mawdsley|White|2000|p=272}} I deres bog ''The Unknown Stalin'' kaldte [[Roy Medvedev]] og [[Zjores Medvedev]] Kosygin en "fremragende organisator" og den "nye [[Nikolaj Voznesenskij|Voznesenskij]]".{{sfn|Z. Medvedev|R. Medvedev|2006|p=48}} Historikeren [[Archie Brown]], forfatteren til bogen ''The Rise & Fall of Communism'', mente, at den sovjetiske reform fra 1965 var for "beskeden", og påstod, at Kosygin "i en for høj grad var et produkt af det ministerielle system i USSR, som det udviklede sig under Stalin, til at kunne blive en vidtgående økonomisk reformator". På trods af dette beskriver Brown Kosygin som "en kyndig administrator".{{sfn|Brown|2009|p=403}} Gvisjiani, en russisk historiker, konkluderede at "Kosygin overlevede både Stalin og Khrusjtjov, men det lykkedes ham ikke at overleve Bresjnev."<ref name="saddeath"/>