Refugium (økologi): Forskelle mellem versioner

Et '''økologisk refugium''' er et tilflugtssted for [[dyr]] og [[planter]], som giver dem levevilkår, der afviger fra omgivelsernes, eller som tidligere har været afvigende fra omgivelserne. Som et eksempel kan det nævnes, at [[klima]]et under [[istiden]] ikke bare var koldt, men også tørt. Derfor var der ikke så mange steder, hvor planter og dyr kunne overleve. De få steder, hvor de trods alt overlevede, kaldes '''refugier''' (i flertal) og '''refugium''' (i ental). Man taler ikke så meget om refugier for de store dyr, da de typisk kan sprede sig hurtigt langt omkring, men mange planter og smådyr spredes kun langsomt, og når de spreder sig, bliver de nemt [[indavl]]et, hvilket kan stoppe deres spredning på grund af manglende tilpasningsevne og forringet frugtbarhed.

 

Refugier virker som øer, hvor det er muligt at overleve – ofte kun lige med nød og næppe. Det kan skabe afgørende muligheder for arterne, hvis omgivelsernes økologiske vilkår ændres i gunstig retning. Da vil refugierne kunne fungere som spredningscentre. Dette er ikke teoretiske betragtninger, men den virkelige historie om de planter, der bliver betragtet som ”hjemmehørende” danske. De klarede sig kun gennem istiderne, fordi de kunne overvintre i refugier i Syd- og Sydøsteuropa. Derfra spredtes de tilbage til Nordeuropa, da klimaet blev mildere.

 

Man skal være opmærksom på, at forholdene i nutidens refugier ikke nødvendigvis er de samme som fortidens og fremtidens refugier. Nutidens naturlige refugier falder i tre grupper:

 

I Danmark må man især fremhæve de menneskeskabte refugier, [[overdrev]]ene, [[hede]]rne og [[eng]]ene. Men et refugium kan også være en have eller park, hvor planter og dyr ikke bliver fordrevet med alle midler, og hvor særligt forhadte eller sjældne arter kan få ro. Mange af de nyere fredninger har netop haft til hensigt at skabe områder, hvor beskyttelse, anvendelse og pleje benyttes bevidst for st skabe refugier for truede planter og dyr ([[Stor Fruesko]] og [[Klokkefrø]] f.eks.).

 

 

 

Det kan være et sted med [[sydhæld]], hvor varmekrævende arter har kunnet overleve siden varmeperioden i [[Stenalder]]en.

 

Her kan der være tale om bjergskråninger, som får mindre [[nedbør]] og mere solvarme end egnen ellers får. Den mindre nedbør gør, at nogen planter vokser mere langsomt og derved stopper væksten tidligere.

 

 

Det kan også være et [[kildevæld]], hvor vandet holder omgivelserne fugtige og kølige året rundt, så istidens arter har fundet passende [[niche (økologi)|nicher]].

 

Det kan være f.eks. bjergtoppe, nordvendte skråninger eller stærkt skyggede dalstrøg.

 

 

Sådanne findes ikke i det sydlige Danmark, men kun på Grønland.

Her må særligt fremhæves [[Kina]]s bjergegne og specielt bjergene i [[Sichuan]]provinsen. Men også i [[Appalacherne]] i Nordamerika findes refugier for varmeelskende planter. I Europa har særligt kysten af [[Albanien]], [[Pyrenæerne]] og bjergene i [[Grækenland]] været refugier for Europas flora.

 

I udlandet er flere refugier er blevet udnævnt til [[nationalpark]]er, f.eks.

 

|sted=København|udgiver=Munksgaard|år=1992|id=ISBN 87-16-10775-6}}

 

 

[[Kategori:Økologi]]