Å (bogstav): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Intro |
Steenth (diskussion | bidrag) |
||
Linje 6:
Å er det 29. bogstav i det danske [[alfabet]]. Bogstavet kaldes også bolle-å. Det blev indført ved [[retskrivningsreformen i 1948]] i stedet for skrivemåden ''aa''. I mange personnavne og nogle stednavne er ''aa'' stadig den foretrukne stavemåde. Navne, der skrives sådan, skal alfabetiseres som ''å''.
==
Lyden var oprindelig et langt a, som i middelalderen udviklede sig til en å-lyd på dansk, norsk og svensk. På svensk indførtes å-tegnet fra 1400-tallet og frem. I Danmark blev det foreslået fra 1700-tallet af blandt andet [[Rasmus Rask]], men der har også været andre forslag, f.eks. en sammenskrivning af aa eller tegnet ''â'' (i [[Matthias Moth]]s ordbog).
[[Fil:Brev_fra_Jens_Nørregård.jpg|right|250 px|thumb|Postkort fra højskolemanden [[Jens Nørregård]] i 1912, tidligt eksempel på bolle-å]]
Fra midten af 1800-tallet begyndte mange danske skandinavister og højskolefolk at indføre å og små begyndelsesbogstaver i navneord. [[Svend Grundtvig]] udgav i 1870 den uofficielle ''Dansk Retskrivnings-Ordbog'', hvor bolle-å blev benyttet. Han udarbejdede også den første officielle danske retskrivningsordbog to år senere (''Dansk Haandordbog, med den af Kultusministeriet anbefalede Retskrivning''), men her blev bolle-å ikke indført.<ref>[http://dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/2002-3.pdf Nyt fra Sprognævnet]</ref> [[Norge]] indførte officielt bogstavet i [[1917]].
I 1930'erne og 40'erne var der fornyet debat om bolle-å. Tilhængerne i f.eks. [[Dansk Forening til Nordisk Sprogrøgt]] ville føre det danske sprog i nordisk retning. Der opstod også en modbevægelse, som ville bevare den gamle retskrivning. Efter [[besættelsen]] var det nordiske samarbejde igen i høj kurs, og samtidig ønskede man at forenkle retskrivningen af pædagogiske grunde.
| |||