Wikipedia

Bruger:Brol/Test: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
No edit summary
Linje 1:
{{Infoboks monark
| regent = JakobPeter 13.
| titel = Konge
| land = Aragonien og Valencia<br />Greve af Barcelona
| billede = JaumePedro IIII Palmacroat 612529.jpg
| caption = A ''[[Croat (coin)|croat]]'' minted at Barcelona, bearing the image of Peter and the words ''Petrus Dei gracia rex'' (Peter by the grace of God king) and ''civitas Barcenona'' (city of Barelona)
| caption =
| regeret = 1227. septemberjuli 12131276 –&ndash; 272. julinovember 12761285
| kroning = November 1276 ([[Zaragoza]])
| forgænger = [[PeterJakob 21. af Aragonien|PeterJakob 21.]]
| tronfølger = [[PeterAlfonso 3. af Aragonien|PeterAlfonso 3.]]
| titel2 = Konge
| gemal = [[Eleanor af Kastilien (død 1244)|Eleonore af Castilien]]<br />[[Violanta af Ungarn]]<br />[[Teresa Gil de Vidaure]]
| titel2land2 = KongeSicilien
| regeret2 = 4. september 1282 &ndash; 2. november 1285<br>med [[Constance af Sicilien, Dronning af Aragonien|Constance]]
| land2 = Valencia
| regeret2 kroning2 = 289. september 1238 – 27.november juli1282 1276([[Palermo]])
| forgænger2 = [[Karl 1.af Napoli|Karl 1.]]
| kroning2 =
| tronfølger2 = [[Jakob 2. af Aragonien|Jakob 1.]]
| forgænger2 = Ny titel
| tronfølger2gemal = [[PeterConstance 3.of afSicily, AragonienQueen of Aragon|PeterConstance of 1.Sicily]]
| børn = [[Alfonso 3. af Aragonen]]<br>[[Jakob 2. af Aragonien]]<br>[[Elizabeth af Aragonien|Elisabeth, Dronning af Portugal]]<br>[[Frederik 3. af Sicilien]]<br>[[Jolanda af Aragonien|Jolanda, grevinde af Calabrien]]<br>Peter af Aragonien
| titel3 = Konge
| land3 issue-link = Mallorca
| issue-pipe =
| regeret3 = 5. september 1231 – 27. juli 1276
| kroning3hus = [[Huset Barcelona]]
| forgænger3far = Ny[[Jakob 1. af titelAragonien]]
| tronfølger3mor = [[Jakob 2.Violant af Mallorca|Jakob 2.Ungarn]]
| født = ca. 1239
| børn = [[Violanta af Aragonien|Violanta, Dronning af Kastilien]]<br>[[Constance af Aragonien]]<br>[[Peter 3. af Aragonien]]<br>[[Jakob af Mallorca]]<br>[[Isabella af Aragonien]]
| hus fødested = [[Huset Barcelona|Casal de BarcelonaValencia]]
| fardød = [[Peter 2. afnovember Aragonien]]1285
| mor dødested = [[MariaVilafranca afdel MontpellierPenedès]]
| født gravsted = 2. februar[[Santes 1208Creus]]
| fødested = [[Montpellier]]
| død = 27. juli 1276
| dødested = [[Valencia]]
| gravsted = [[Monestir de Santa Maria de Poblet]]
| religion = [[Romersk-katolsk]]
|}}
 
'''Peter den Store''' ({{lang-ca|Pere el Gran}}, {{lang-an|Pero lo Gran}}; 1239 i [[Valencia]] &ndash; 2. november 1285) var konge af [[Aragonien]] (som '''Peter 3.''') af [[Valencia]] (som '''Peter 1.''') og greve af [[Barcelona]] (som '''Peter 2.''') fra 1276 til sin død. Han erobrede [[Sicilien]] og blev konge af Sicilien i 1282 gennem sin kone [[Constance af Sicilien, Dronning af Aragonien|Constance]], den eneste datter af [[Manfred af Sicilien]]. Han var en af de største middelalderlige monarker i Aragonien, selv om han kun regerede 9 år.
'''Jakob 1. Erobreren''' ({{lang-ca|Jaume el Conqueridor}}, {{lang-oc|Jacme lo Conquistaire}}, {{lang-an|Chaime lo Conqueridor}}, {{lang-es|Jaime el Conquistador}}; 2. februar 1208 – 27. juli 1276) var [[Grevskabet Barcelona|greve af Barcelona]], konge af [[Aragonien]], konge af [[Valencia]], [[Regenter i Kongeriget Mallorca|konge af Mallorca]] og herre af [[Montpellier]] fra 1213 til 1276. Under hans lange regeringsperiode udvidede [[Huset Barcelona]] sig mod syd ind i Valencia, mod nord ind i [[Languedoc]] og mod øst til [[Balearerne]]. Ved [[Traktaten i Corbeil (1258)|Corbeil-traktaten]] i [[1258]] med [[Ludvig IX af Frankrig|Ludvig 9. af Frankrig]] fik han fuldt overherredømme over grevskabet Barcelona, som indtil da formelt havde hørt under den franske konge. Hans andel i [[Reconquista]] i det østlige Spanien svarede til hans samtidige [[Ferdinand 3. af Kastilien]]s rolle i [[Andalusien]].
 
==Ungdom og tronfølge==
Som lovgiver og organisator rangerer han højt blandt spanske konger. Jakob samlede ''[[Llibre del Consulat de Mar]]'',<ref name="Chaytor96 " />, som regulerede handelen til søs og hjalp med at etablere et catalansk overherredømme i det vestlige [[Middelhav]]. Han var en betydelig skikkelse i udviklingen af [[catalansk (sprog)|catalansk]]. Han støttede catalansk litteratur og skrev en nærmest selvbiografisk krønike om sit styre: ''[[Llibre dels fets]]''.
Peter var ældste søn af [[Jakob 1. af Aragonien]] og hans anden kone [[Violant af Ungarn]]. Among (opportunistic) betrothals of his youth, in or before 1260 he was betrothed with the youngest daughter of Emperor [[Theodore II Laskaris|Theodoros II]] of [[Empire of Nicaea|Nicaea]], named [[Eudoxia Lascaris|Eudokia Laskaraina]] (c1248-c1311) which contract however dissolved after Eudokia's brother lost the imperial throne (in 1261) and Eudokia was instead married to the [[Count of Tenda]]. On 13 June 1262, he married [[Constance of Sicily, Queen of Aragon|Constance]], daughter and heiress of [[Manfred of Sicily]]. During his youth and early adulthood, Peter gained a great deal of military experience in his father's wars of the [[Reconquista]] against the [[Moors]].<ref name="Chaytor, 97">Chaytor, 97.</ref>
 
On James' death, the lands of the [[Crown of Aragon]] were divided, with Aragon and Valencia, along with the most of the [[Catalan counties]], going to the eldest son, Peter, while the [[Balearic Islands]] (constituted as the [[Kingdom of Majorca]]), the Catalan counties of [[County of Roussillon|Rousillon-Vallespir]], [[County of Conflent|Conflent]] and [[Capcir]] alongside the territories in the [[Languedoc]] ([[lordship of Montpellier]]), went to the second son, [[James II of Majorca|James]]. Peter and Constance were crowned in [[Zaragoza]] (the capital of the Aragonese Kingdom) in November by the [[archbishop of Tarragona]]. At this ceremony, Peter renounced all feudal obligations to the papacy which his grandfather [[Peter II of Aragon|Peter II]] had incurred.
==Barndom og ungdom==
Jakob blev født i [[Montpellier]], som den eneste søn af [[Peter 2. af Aragonien]] og [[Marie af Montpellier]], arving efter [[Vilhelm 8. af Montpellier]] og [[Eudokia Komnene]]. Som barn var Jakob en brik i det politiske spil i [[Provence]], hvor hans far var prøvede at hjælpe de [[katharer|katharske]] kættere i [[Albi]] mod det [[Albigensiske korstog|albigensiske korsfarere]] anført af [[Simon de Montfort, den 5. jarl af Leicester]]. Peter prøvede at forbedre forholdet til korsfarerne ved at arrangere et ægteskab mellem sin søn Jakob og Simon Monforts datter. Han betroede sin søn til Montfort i [[1211]], men blev snart tvunget til at føre krig mod Montfort og han døde i [[slaget ved Muret]] den 12. september 1213. Montfort ville uden tvivl have brugt Jakob til sin egen fordel, hvis ikke aragonerne havde appelleret til [[Pave Innocens 3.]], som insisterede på at Montfort skulle udlevere ham. Jakob blev maj eller juni 1214 i [[Carcassonne]]{{sfn|Chisholm|1911}} overdraget til den [[pavelige legat]] [[Peter af Benevento]].
 
==Early rebellions==
Jakob blev sendt til [[Monzón]], hvor han kom i [[Guillem de Montredó]]s varetægt.<ref>Juan Garcia Atienza: The Knights Templar in the Golden Age of Spain, s.149</ref>Guillem var leder af [[Tempelridderne]] i Spanien og Provence. Jakob var kun 5 år, da han blev konge og i hans sted regerede til at begynde med hans farfars bror [[Sancho, greve af Provence|Sancho, greve af Roussillon]] og dennes søn, kongens fætter, [[Nuño Sánchez|Nuño]]. Kongeriget stod meget svagt i disse år og adelen gjorde flere gange oprør. I [[1217]] førte tempelridderne og en gruppe kongetro adelige Jakob til hovedstaden [[Zaragoza]].<ref name="Chaytor82">Chaytor, 82.</ref>I 1221 blev Jakob gift med [[Eleanor af Kastilien (død 1244)|Eleanor]], datter af [[Alfonso 8. af Kastilien]] og [[Leonora af England]]. Urolighederne fortsatte de næste 6 år, men ved [[Freden i Alais]] den 31. marts 1227 blev forholdet mellem kongen og adelen afklaret.<ref name="Chaytor82" />
Peter's first act as king was to complete the pacification of his Valencian territory, an action which had been underway on his father's death.
 
However, a revolt soon broke out in Catalonia, led by the viscount of [[Cardona, Spain|Cardona]] and abetted by [[Roger-Bernard III of Foix]], [[Arnold Roger I of Pallars Sobirà]], and [[Ermengol X of Urgell]].<ref name="Chaytor, 97"/> The rebels had grown a hatred for Peter in response to the severity of his dealings with them in the days of his father. Now, as king, they opposed him for not summoning the Catalan ''corts'', or assembly, and confirming its privileges.
==Erhvervelsen af Urgell==
En af de adelige, som trodsede kongen var [[Guerau IV de Cabrera]], som besatte [[Grevskabet Urgell]]. Det var ellers gået i arv til [[Aurembiax af Urgell|Aurembiax]], datter af [[Ermengol 8. af Urgell|Ermengol 8.]], som var død uden sønner i 1208. Selvom Aurembiaxs mor, Elvira, havde underkastet sig Peter 2.s, Jakobs far, beskyttelse, så besatte Guerau grevskabet ved hendes død i 1220 og afsatte Aurembiax med den begrundelse at en kvinde ikke kunne arve.
 
At the same time, a succession crisis continued in the [[County of Urgell]]. When [[Álvaro of Urgell|Count Álvaro]] died in 1268, the families of his two wives, Constance, a daughter of [[Pedro Moncada of Béarn]], and Cecilia, a daughter of [[Roger-Bernard II of Foix]], began a long fight over the inheritance of his county. Meanwhile, a good portion of the county had been repossessed by James and thus inherited by Peter. In 1278, Armengol X, Álvaro's eldest son, succeeded in recovering most of his lost patrimony and came to an agreement with Peter whereby he recognised the latter as his suzerain.<ref name="Chaytor, 97"/>
Jakob greb ind til fordel for Aurembiax. Han købte Guerau ud og lod Aurembiax genindsætte i grevskabet. Hun blev formentligt samtidigt en af Jakobs første elskerinder.<ref>Chaytor, 83.</ref> Hun overdrog [[Lleida]] til Jakob men beholdt Urgell som len. Ved hendes død i 1231 byttede Jakob Balearerne for Urgell med hendes enkemand [[Peter af Portugal (1187-1258)|Peter af Portugal]].
 
In 1280, Peter defeated the stewing rebellion led by Roger-Berengar III after besieging the rebels in [[Balaguer]] for a month. Most of the rebel leaders were imprisoned in [[Lleida]] until 1281, while Roger-Bernard was imprisoned until 1284.
==Navarra==
Fra 1230 til 1232 forhandlede Jakob med [[Sancho 7. af Navarra]], som ønskede hjælp mod sin nevø og nærmeste mandlige slægtning, [[Theobald 4. af Champagne]]. Jakob og Sancho aftalte, at Jakob skulle arve Navarra efter den gamle Sanchos død, men da han døde i 1234, valgte Navarras adel Theobald som konge. Jakob protesterede og prøvede at få [[pave Gregor 9.]] til at gribe ind.<ref>Chaytor, 86.</ref> Til sidst accepterede Jakob dog Theobald som tronfølger.
 
==ReconquistaWars abroad==
Navarra blev en fiasko, men Jakob havde mere held med militær erobring af de muslimske dele af Spanien. Den 5. september 1229 sejlede aragonske tropper (155 skibe, 1.500 ryttere og 15.000 soldater) ud fra [[Tarragona]], [[Salou]] og [[Cambrils]] med kurs mod Mallorca.<ref name="Herradón">{{Cite book |last= Herradón |first= Oscar|title= Jaime I el Conquistador, el rey cruzado (James I the Conqueror, king of the crusades) |url= |work= Historia de Iberia Vieja: revista de historia de España (History of Ancient Iberia: review of the history of Spain) |volume= |number= 39|issn= 1699-7913|year= 2008 |page=15}}</ref> Øen blev styret af [[Abú Yahya]], som var dens næsten uafhængige [[Almohad]] guvernør. Den 31. december [[1229]] erobrede Jakob hovedbyen Medina Mayurqa. Der gik dog mere end to år før Jakob havde nedkæmpet al modstand på øen. Selvom en gruppe aragonske riddere deltog i erobringen, var det primært en catalansk aktion (hovedparten af de senere bosættere var også catalanere). I de følgende år blev resten af Balearerne erobret: [[Menorca]] 1232 og [[Ibiza]] 1235.
 
===Africa===
Fra 1232 ekspanderede Jakob også mod syd. Den 28. september 1238 kapitulerede Valencia til aragonerne{{sfn|Chisholm|1911}} efter et omfattende felttog som omfattede [[belejringen af Burriana]] og det afgørende slag ved [[Slaget ved Puig|Puig]], hvor aragonernes anfører og kongens fætter [[Bernardo Guillermo de Entenza]] blev dræbt. Ifølge krønikeskrivere brugte han [[krudt]] ved belejringen af [[Museros]] borg.
When the [[Hafsid]] Emir of Tunisia, [[Muhammad I al-Mustansir]], who had put himself under James the Conqueror, died in 1277, Tunisia threw off the yoke of Aragonese suzerainty.<ref>Chaytor, 101.</ref> Peter first sent an expedition to [[Tunis]] in 1280 under [[Conrad de Llansa]] designed to re-establish his suzerainty.<ref name="Chaytor, 97"/> In 1281, he himself prepared to lead a fleet of 140 ships with {{formatnum:15000}} men to invade Tunisia on behalf of the governor of [[Constantine (city)|Constantine]].<ref>Chaytor, 102.</ref> The fleet landed at [[Collo|Alcoyll]] in 1282 and the troops began to fortify themselves in. It was these Aragonese troops that received a Sicilian embassy after the [[Sicilian Vespers|Vespers]] of 30 March asking Peter to take their throne from [[Charles of Anjou]].
 
===Italy===
[[Traktaten i Almizra]] fastlagde ekspansionszonerne i [[Andalusien]] for Aragonien og Kastilien. Jakob underskrev den 26. marts 1244. [[Alfonso 10. af Kastilien]] underskrev først langt senere. Traktaten fastslog grænserne for det nye kongerige Valencia. Alt land syd for en linje fra [[Biar]] til [[Villajoyosa]] gennem [[Busot]] blev forbeholdt Kastilien.
[[Image:Arrivo aragonesi.jpg|right|thumb|350px|Peter's fleet landing at Trapani. The king is depicted directing the landing, second from left in the upper boat, wearing the crown and a red tunic.]]
{{main|War of the Sicilian Vespers}}
Peter was the direct descendant and the heir-general of the Mafalda, daughter of [[Robert Guiscard]], [[Duke of Apulia]], the [[Normans|Norman]] conqueror, and his official wife [[Sigelgaita of Salerno|Sigelgaita]], daughter of a [[Lombards|Lombard]] [[prince]], [[Guaimar IV of Salerno]]. Thus, he stood at the end of the [[Hauteville family|Hauteville]] succession to Sicily. After the ducal family of Apulia became extinct with [[William II, Duke of Apulia|William II]] in 1127, Mafalda's heirs (then counts of Barcelona) apparently became ''de jure'' heirs of Guiscard and Sigelgaita: thus Peter was dormantly a claimant to the Norman succession of southern Italy. More directly, he was the heir of Manfred in right of his wife. The [[Two Sicilies]] were to be a tenaciously-pursued inheritance for the Aragonese royal house and its heirs for the next five centuries.
 
The Italian physician [[John of Procida]] acted on behalf of Peter in Sicily. John had fled to Aragon after Charles' [[Battle of Tagliacozzo|success at Tagliacozzo]]. John travelled to Sicily to stir up the discontents in favour of Peter and thence to [[Constantinople]] to procure the support of [[Michael VIII Palaeologus]].<ref name="Chaytor, 103">Chaytor, 103.</ref> Michael refused to aid the Aragonese king without papal approval and so John voyaged to Rome and there gained the consent of [[Pope Nicholas III]], who feared the ascent of Charles in the Mezzogiorno.<ref name="Chaytor, 103"/> John then returned to Barcelona and the pope promptly died, to be replaced by [[Simon de Brie]], a Frenchman and a staunch ally of Charles. The stage, however, had been set for a conflict.
==Afklaring med Frankrig==
Jakob prøvede at skabe et rige, som strakte sig på begge sider af [[Pyrenæerne]] og som kunne være en modspiller til Frankrig nord for [[Loire]]. Som [[Visigoter|visigoterne]] langt tidligere havde måttet erkende, var det en plan, som bød på mange fysiske, kulturelle og politiske forhindringer. Som i tilfældet med Navarra afstod Jakob fra risikable eventyr og i maj 1258 indgik han [[Traktaten i Corbeil (1258)|Traktaten i Corbeil]] med [[Ludvig 9. af Frankrig]]. Ifølge traktaten gav Jakob afkald på krav på en række områder i det sydlige Frankrig mod at Ludvig 9. fraskrev sig sit krav på overherredømmet over Catalonien. {{sfn|Chisholm|1911}}
 
After receiving an embassy from the people of [[Palermo]] at Alcoyll, Peter landed at [[Trapani]] on 30 August 1282.<ref name="Chaytor, 103"/> He was proclaimed King in Palermo on 4 September. Charles was forced to flee across the [[Straits of Messina]] and be content with his "[[Kingdom of Naples]]". Simon de Brie as the new [[Pope Martin IV]] excommunicated both Peter and the [[Byzantine emperor]] for providing Peter III with {{formatnum:60000}} gold pieces to invade [[Sicily]] (18 November).<ref name="bribe">J. Harris, ''Byzantium and The Crusades'', 180</ref>
==Korstoget i 1269==
Tidligt i 1267 inviterede [[Ilkhanatet]]s regent [[Abaqa]] Jakob til at gå sammen i et fælles korstog.<ref>Chaytor, 90.</ref> Jakob sendte en ambassadør, [[Jayme Alaric de Perpignan]], til Abaqa, der vendte tilbage med en mongolsk ambassadør i 1269.<ref name=Runciman330>Runciman, ''History of the Crusades'', s. 330–332</ref> [[Pave Clemens 4.]] og Alfonso 10. frarådede korstoget og den tvivlsomme alliance, men Jakob overhørte det. Han afbrød sit felttog i [[Murcia]], sluttede fred med [[Mohammed 1. ibn Nasr]], [[Nasrid dynastiet|sultanen af Granada]] og begynde at samle midler til et korstog. Efter at have afklaret rigets regering i hans fravær, samlede han en flåde i Barcelona og i september 1269, var han klar til at sejle mod øst. Troubadouren [[Olivier lo Templier]] lavede en sang, som priste rejsen og håbede på succes. En storm slog flåden ud af kurs og han måtte lægge til ved [[Aigues-Mortes]] i det sydlige Frankrig. Ifølge en krønikeskriver returnerede han via Montpellier ''por l'amor de sa dame Berenguiere'' ("for Berengaria kærlighed") og opgav alle planer om korstog.
 
Peter nevertheless pressed his advantage and by February 1283 had taken most of the [[Calabria]]n coastline. Charles, perhaps feeling desperate, sent letters to Peter demanding they resolve the conflict by personal combat. The invader accepted and Charles returned to France to arrange the duel. Both kings chose six knights to settle matters of places and dates. A duel was scheduled for 1 June at [[Bordeaux]]. A hundred knights would accompany each side and [[Edward I of England]] would adjudge the contest; the English king, heeding the pope, however, refused to take part. Peter left John of Procida in charge of Sicily and returned via his own kingdom to Bordeaux, which, evading a suspected French ambush, he entered in disguise. Needless to say, no combat ever took place and Peter returned to find very turbulent Aragon.<ref name="Harris, 104">Harris, 104.</ref>
Jakobs sønner [[Pedro Fernández oa Híjar|Pedro Fernández]] og [[Fernán Sánchez]], som havde kommandoen over dele af flåden fortsatte til [[Akko]] og ankom i december. De erfarede at [[Baibars]], [[Mameluk|mameluk]]-sultanen af [[Egypten]], havde brudt fredspagten med [[Kongeriget Jerusalem]] og demonstrerede sin militærmagt foran Akko. Under demonstrationen angreb egyptiske tropper i et baghold en frankisk styrke på vej fra [[Galilæa]]. Jakobs sønner, som oprindeligt havde været ivrige efter at komme i kamp, skiftede mening og rejste hjem via [[Sicilien]], hvor Fernán Sánchez blev slået til ridder af [[Charles af Anjou]].
 
While Peter was back, his admiral, [[Roger of Lauria]], was wreaking havoc in Italy. He routed Charles' fleets on the high seas several times and conquered [[Malta]] for Aragon.
==Støtte til kunst, uddannelse og litteratur==
[[Image:Jaime I de Aragón 01.jpg|right|170px|thumb|Statue af '''Jakob 1.''' at the [[Jardines de Sabatini]] i [[Madrid]]<br />([[Juan de León|J. León]], 1753).]]
 
==Later domestic unrest==
Jakob byggede og indviede [[La Seu Vella|katedralen i Lleida]], som blev bygget i en stil i overgangen mellem [[Romansk arkitektur|romansk]] og [[Gotisk arkitektur|Gotisk]] med lidt indflydelse fra [[Islamisk arkitektur|maurisk]].<ref name="Chaytor96">Chaytor, 96.</ref>
Peter was dealing with domestic unrest at the time when the French were preparing an invasion. He took [[Albarracín]] from the rebellious noble Juan Núñez de Lara, and he renewed the alliance with [[Sancho IV of Castile]] and attacked [[Tudela, Navarre|Tudela]] in an attempt to prevent the [[king of Navarre]], [[Philip IV of France|Philip I]], the son of the French king, from invading on that front.
 
Peter held meetings of the ''cortes'' at [[Tarragona]] and [[Zaragoza]] in 1283. He was forced to grant the ''Privilegio General'' to the newly formed [[Union of Aragon]].<ref name="Harris, 104"/> Also in that year, Peter's brother James joined the French and recognised their suzerainty over Montpellier, giving them free passage through the Balearic Islands and Roussillon. In October, Peter began preparing the defences of [[Catalonia]].
Jakob stod bag [[Universitetet i Montpellier]]s udvikling.<ref name="Chaytor96" /> Han grundlagde også et studium i Valencia i 1245 og fik privilegier hertil fra [[Pave Innocens 4.]], men det udviklede sig ikke lige så fremragende.<ref name="Chaytor96" /> I 1263 præsiderede Jakob over en debat i [[Barcelona]] mellem den jødiske [[rabbiner]] [[Nahmanides]] og [[Pablo Christiani]], en kendt ''[[konvertit]]''.
 
In 1284, [[Pope Martin IV]] granted the kingdom of Aragon to [[Charles, Count of Valois]], the son of the French king, [[Philip III of France|Philip III the Bold]], and great nephew of Charles. Papal sanction was given to a war &mdash; crusade &mdash; to conquer Aragon on behalf of Charles of Valois.
Han var også den første, som støttede litteratur skrevet på catalansk. Han kan endda selv kaldes "den første af de catalanska prosaskrivere."<ref name="Chaytor93">Chaytor, 93.</ref> Jakob skrev eller dikterede en krønike om sit eget liv på catalansk, ''[[Llibre dels fets]]'', den første selvbiografi af en kristen konge. "Bedrifternes bog" beskriver også begreber som magt, monarki, eksempler på loyalitet og forræderi i den [[feudalisme|feudalske]] orden samt middelalderlig militærtaktik. Mere kontroversielt, ser nogle historikere krøniken som en kilde til catalansk identitet i modsætning til occitansk og romersk.
 
==Aragonese Crusade==
Jakob skrev ligeledes ''[[Libre de la Saviesa]]'' eller "Bogen om Visdom". Bogen indeholder ordsprog fra forskellige forfattere fra [[Kong Salomon]]s tid til næsten hans egen med [[Albertus Magnus]]. Den indeholder også leveregler fra arabiske filosoffer og fra ''[[Apophthegmata Philosophorum]]'' af [[Honein ben Ishak]], som formentligt blev oversat i Barcelona under hans styre. En [[Hebraisk (sprog)|hebraisk]] oversætter ved navn Jehuda var ansat ved Jakobs hof i denne periode.<ref name="Chaytor93" />
{{main|Aragonese Crusade}}
[[File:Pedro III el Grande en el collado de las Panizas.jpg|thumb|''Peter III at Col de Panissars'' by [[:es:Mariano Barbasán|Mariano Barbasán]] (1889)]]
In 1284, the first French armies under [[Philip III of France|King Philip]] and [[Charles of Valois|Count Charles]] entered Roussillon. They included {{formatnum:16000}} cavalry, {{formatnum:17000}} crossbowmen, and {{formatnum:100000}} infantry, along with 100 ships in south French ports.<ref>Harris, 106.</ref> Though the French had James's support, the local populace rose against them. The city of [[Elne]] was valiantly defended by the so-called ''bâtard de Roussillon'' ("bastard of Roussillon"), the illegitimate son of [[Nuño Sánchez]], late count of Roussillon (1212&ndash;1242). Eventually he was overcome and the cathedral was burnt; the royal forces progressed.
 
In 1285, Philip entrenched himself before [[Girona]] in an attempt to besiege it. The resistance was strong, but the city was taken. Charles was crowned there, but without an actual crown. The French soon experienced a reversal, however, at the hands of [[Roger de Lauria]], back from the Italian theatre of the drawn-out conflict. The French fleet was defeated and destroyed at the [[Battle of Les Formigues]]. As well, the French camp was hit hard by an epidemic of [[dysentery]].
Selvom Jakob selv skrev prosa og primært støttede prosa påskønnede han også digte.<ref name="Chaytor94">Chaytor, 94.</ref> Som en konsekvens af det [[Albigensiske korstog]] var mange [[troubadour]]er tvunget til at flygte fra det sydlige Frankrig og mange af disse fik beskyttelse i Aragonien. Trods sin tidlige støtte til catalansk litteratur bragte han, under indflydelse af sin skriftefader [[Ramon de Penyafort]], [[Inkvisitionen]] ind i sit rige for at forhindre en oversættelse af [[Bibelen]] til catalansk.<ref name="Chaytor94" />
 
Philip himself was afflicted. The heir to the French throne, [[Philip IV of France|Philip the Fair]], opened negotiations with Peter for free passage for the royal family through the [[Pyrenees]]. But the troops were not offered such passage and were decimated at the [[Battle of the Col de Panissars]]. The king of France himself died at [[Perpignan]], the capital of James of Majorca, who had fled in fear after being confronted by Peter, and was buried in [[Narbonne]]. James was declared a vassal of Peter.
==Tronfølge==
[[File:Momia Jaume I.jpg|thumb|150px|right|Mumificeret hoved af Jakob, udgravet i 1856]]
Jakobs favorisering af sine illegitime sønner førte til protester fra adelen og til konflikter mellem de legitime og de illegitime sønner. Da en af de sidste, [[Fernán Sánchez]], som havde opført sig utaknemmeligt og forræderisk over for sin far, blev slået ihjel af den legitime søn [[Peter 3. af Aragonien|Peter]], var det til den gamle konges tilfredshed.
 
==Troubadour works==
I sit testamente delte Jakob sit rige mellem sine to sønner med [[Violant af Ungarn|Jolanda]]: Peter fik Aragonien, Catalonien og Valencia mens [[Jakob 2. af Mallorca|Jakob]] fik [[Kongeriget Mallorca]] (inklusiv Balearerne, grevskaberne [[Roussillon]], [[Cerdanya]]) og Herskabet Montpellier. Delingen skabte uundgåeligt konflikter mellem brødrene. I 1276 blev kongen meget syg i [[Alzira, Valencia|Alzira]] og opgav sin krone for at trække sig tilbage til klosteret i Poblet, men han døde i Valencia den 27. july.
Peter matched his father in patronage of the arts and literature, but unlike him he was a lover of verse, not prose. He favoured the [[troubadours]], of which he himself was one, and wrote two [[sirventes]]os.
 
The first is in the form of an exchange between Peter and one [[Peironet]], a [[jongleur]]. The second forms part of a compilation of five compositions from [[Bernat d'Auriac]], Peter the Great, [[Pere Salvatge]] (perhaps the same as Peironet), Roger-Bernard III of Foix, and an anonymous contributor.
Hans mumificerede krop blev udgravet i 1856, da klosteret skulle renoveres. Et fotografi blev taget, som tydeligt viser et sår over venstre øjenbryn. Kongen beskriver selv i [[Llibre dels fets]] (Bedrifternes Bog), hvordan han fik det:
<blockquote>
Da jeg kom med mændene, drejede jeg mit hoved mod byen for at se saracenerne, som var kommet ud med en stor styrke. En mand med armbrøst skød mod mig og ramte mig ved panden. Det var Guds vilje, at den ikke gik lige gennem hovedet, men spidsen af pilen gik halvt igennem. I vrede slog jeg til pilen, så den knækkede. Blodet løb ned over ansigtet. Jeg tørte det af med min kappe af [[sendal]] og gik grinende væk, for at hæren ikke skulle blive urolig.<ref>{{cite web|title=The Chronicle of James I, King of Aragon, Surnamed The Conqueror|url=http://libro.uca.edu/chronicleofjames/deeds08.pdf|work=Kapitel CCLXVI|accessdate=18. oktober 2012|author=Oversat af John Forster|language=Catalan}}</ref></blockquote>
 
As well, the wars with Philip of France and James of Majorca furnished material for new sirventesos and during this period the sirventes was converted into a convenient tool of political propaganda in which each side could, directly or allegorically, present its case and procure sympathy propitious to its cause.
==Ægteskaber og børn==
Jakob giftede sig første gang i 1221 med [[Eleanor af Kastilien (død 1244)|Eleanor]], datter af [[Alfonso 8. af Kastilien]] og [[Leonora af England|Eleanor af England]]. Selvom ægteskabet senere blev annulleret, blev hans ene søn med hende erklæret legitim:
* Alfonso (1229–1260), gift med [[Constance af Béarn]], vicekomtesse af [[Marsan]]
 
==Death and legacy==
I 1235 giftede Jakob sig med [[Violant af Ungarn|Jolanda]], datter af [[Andreas 2. af Ungarn]] med hans 2. kone Jolanda af Courtenay. Sammen fik de adskillige børn:
Peter died by unknown causes at [[Vilafranca del Penedès]] on 2 November 1285, in the same year as his royal foe [[Philip III of France|Philip]], and was buried in the monastery of [[Santes Creus]].<ref>[http://cultura.elpais.com/cultura/2009/11/26/actualidad/1259190001_850215.html El País, news on discovery of mummy of Peter III at Monastery of Santes Creus]</ref> His deathbed absolution occurred after he declared that his conquests had been in the name of his familial claims and never against the claims of the church. His remains are entombed in a [[Porphyry (geology)|porphyry]]sarcophagus at [[Santes Creus|Santes Creus Monastery]].
* [[Violant af Aragonien|Jolanda]], også kendt som Violant, (1236–1301), gift med [[Alfonso 10. af Kastilien]]
* [[Constance af Aragonien|Constance]] (1239–1269), gift med [[Manuel af Kastilien]], søn af Ferdinand 3.
* [[Peter 3. af Aragonien|Peter]] (1240–1285), tronfølger i Aragonien, Catalonien og Valencia
* [[Jakob 2. af Mallorca|Jakob]] (1243–1311), tronfølger i Balearerne og Languedoc
* Ferdinand (1245–1250)
* Sancha (1246–før 1275), døde i det [[Hellige Land]].<ref name="(Spain)1956">{{cite book|author=Consejo Superior de Investigaciones Científicas (Spain)|title=Homenaje a Millás-Vallicrosa|url=http://books.google.com/books?id=ElUvAAAAMAAJ|year=1956|publisher=Consejo Superior de Investigaciones Científicas|page=230}}</ref>
* [[Isabella af Aragonien, dronning af Frankrig|Isabella]] (1248–1271), gift med [[Filip 3. af Frankrig]]
* Maria (1248–1267), nonne
* [[Sancho, Ærkebiskop af Toledo]] (1250–1279)
* Eleanor (født 1251, døde ung)
 
Peter left Aragon to his eldest son [[Alfonso III of Aragon|Alfonso III]] and Sicily to his second son [[James II of Aragon|James II]]. Peter's third son, [[Frederick II of Trinacria|Frederick III]], in succession to his brother James, became regent of Sicily and in due course its king. Peter did not provide for his youngest and bastard son and namesake, Peter (1275 &ndash; 25 August 1296), who married [[Constança Mendes da Silva]], daughter of [[Soeiro Mendes Petite]], governor of [[Santarém, Portugal|Santarém]] in Portugal. This Peter left Spain for Portugal with his sister Elizabeth.
Jakob giftede sig tredje gang med [[Teresa Gil de Vidaure]], men ikke kirkeligt og forlod hende, da hun udviklede [[spedalskhed]].
* Jakob (c.1255–1285), herre af [[Xèrica]]
* Peter (1259–1318), herre af [[Ayerbe]]
 
Peter also had two daughters, [[Elizabeth of Portugal|Elisabeth]], who married [[Denis of Portugal]], and [[Yolanda of Aragon|Yolanda]] (1273 &ndash; August 1302), who married [[Robert of Naples]].
Børnene i det tredje ægteskab blev i hans sidste testamente anerkendt som tronfølgere, hvis hans børn fra de to første ægteskaber døde.
 
In the ''[[Divine Comedy]]'', [[Dante Alighieri]] sees Peter "singing in accord" (''d'ogni valor portó cinta la corda'') with his former rival, Charles I of Sicily, outside the gates of [[Purgatory]].
Jakob havde også flere elskerinder både under og efter hans ægteskaber. Nogle af dem fødte illegitime sønner.
 
==Ancestry==
Med Blanca d'Antillón:
{{ahnentafel top|width=100%}}
* [[Fernán Sánchez|Ferran Sanchis]] (eller ''Fernando Sánchez'' 1240–1275), baron af Castro
<center>{{ahnentafel-compact5
 
Med Berenguela Fernández:
* Pedro Fernández, baron af [[Híjar]]
 
Med Elvira Sarroca:
* [[Jaume Sarroca]] (født 1248), [[Ærkebiskop af Huesca]]
 
==Stamtavle==
<center>{{Ahnentafel-compact5
|style=font-size: 90%; line-height: 110%;
|border=1
Line 132 ⟶ 107:
|boxstyle_4=background-color: #bfc;
|boxstyle_5=background-color: #9fe;
|1= 1. '''JakobPeter 1.III afof AragonienAragon'''
|2= 2. [[PeterJames 2.I afof AragonienAragon]]
|3= 3. [[MariaViolant afof MontpellierHungary]]
|4= 4. [[AlfonsoPeter 2.II afof AragonienAragon]]
|5= 5. [[Marie of Montpellier]]
|5= 5. [[Sancha af Kastilien, dronning af Aragonien|Sancha af Kastilien]]
|6= 6. [[VilhelmAndrew 8.II afof MontpellierHungary]]
|7= 7. [[EudokiaYolanda Komnenede Courtenay]]
|8= 8. [[RamonAlfonso BerenguerII 4.,of greve af BarcelonaAragon]]
|9= 9. [[Sancha of Castile, Queen of Aragon|Sancha of Castile]]
|9= 9. [[Petronilla af Aragonien]]
|10= 10. [[AlfonsoWilliam 7.VIII afof León og KastilienMontpellier]]
|11= 11. [[RichezaEudokia af Polen, dronning af Kastilien|Richeza af PolenKomnene]]
|12= 12. [[VilhelmBéla 7.III afof MontpellierHungary]]
|13= 13. Matilda[[Agnes afof BurgundietAntioch]]
|14= 14. [[IsaacPeter Komnenos (sønII of Johannes II)|Isaac KomnenosCourtenay]]
|15= 15. Irene[[Yolanda Synadeneof Flanders]]
|16= 16. [[Ramon Berenguer 3.IV, greveCount afof Barcelona]]
|17= 17. [[DoucePetronilla 1.,of komtesse af ProvenceAragon]]
|18= 18. [[RamiroAlfonso 2.VII afof AragonienLeón and Castile]]
|19= 19. [[AgnesRicheza afof AquitainePoland, dronningQueen afof AragonienCastile|AgnesRicheza afof AquitainePoland]]
|20= 20. [[RaymondWilliam afVII Burgundietof Montpellier]]
|21= 21. Matilda of Burgundy
|
|22= 22. [[WładysławIsaac 2Komnenos (d. 1154)|Isaac Komnenos]]
|23= 23. [[AgnesIrene af Babenberg]]
|24= 24. [[VilhelmGéza 6.II afof MontpellierHungary]]
|25= 25. Sibylla[[Euphrosyne of Kiev]]
|26= 26. [[HugoRaynald 2.,of hertug af BurgundietChâtillon]]
|27= 27. Matilda[[Constance afof MainzAntioch]]
|28= 28. [[JohannesPeter 2.I Komnenosof Courtenay]]
|29= 29. [[IreneElizabeth afde Ungarn]]Courtenay
|30= 30. [[Baldwin V, Count of Hainaut]]
|30=
|31= 31. [[Margaret I, Countess of Flanders]]
|31=
}}</center>
{{ahnentafel bottom}}
 
==NoterNotes==
{{Reflistreflist}}
 
==Referencer==
* Chaytor, H. J. ''[http://libro.uca.edu/chaytor/achistory.htm A History of Aragon and Catalonia]''. London: Methuen, 1933.
* ''The book of deeds of James I of Aragon. En oversættelse til engelsk af Libre dels fets''. Oversat af Damian Smith og Helen Buffery (Aldershot: Ashgate, 2003) (Crusade Texts in Translation, 10.) s. xvii + 405 inkl. 5 kort.
* Chisholm, Hugh, ed. (1911). "James I. of Aragon". Encyclopædia Britannica (11th ed.). Cambridge University Press.
 
==Eksterne henvisninger==
* libro.uca.edu
** [http://libro.uca.edu/chronicleofjames/chronicle.htm Online version af Jakobs krønike]
** [http://libro.uca.edu/worlds/chron.htm The Worlds of Alfonso the Learned and James the Conqueror – Robert I. Burns, S.J., ed.]
** [http://libro.uca.edu/ck/chron.htm The Crusader Kingdom of Valencia – Robert Ignatius Burns, S.J.]
* [http://www.1911encyclopedia.org/James_I_Of_Aragon 1911 encyclopedia.org: James I of Aragon]
* [http://www.fordham.edu/halsall/source/1232barcelona3.html Medieval Sourcebook:] e-tekst med Jakobs tildeling af handelsprivilegier til Barcelona, 1232
* [http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GRid=7966537 Jakob 1. i Find-A-Grave]
* [http://www.fordham.edu/halsall/source/1258barcelona4.html The Barcelona Maritime Code of 1258]
* [http://www.archive.org/details/lifetimesofjames00swifuoft The life and times of James the first]
 
==Bibliography==
{{Commonskat|James I of Aragon}}
*[[Steven Runciman|Runciman, Steven]]. ''The Sicilian Vespers''. 1958. ISBN 0-521-43774-1
{{FD|1208|1276|Jakob 1. af Aragonien}}
*Chaytor, H. J. ''[http://libro.uca.edu/chaytor/achistory.htm A History of Aragon and Catalonia]''. London: Methuen, 1933.
{{autoritetsdata}}
 
{{s-start}}
[[Kategori:Kongelige fra Spanien]]
{{S-hou|[[House of Aragon]]|c.|1239|2 November|1285|[[House of Barcelona]]}}
{{S-reg}}
{{s-bef|rows=3|before = [[James I of Aragon|James I]]}}
{{s-ttl|title=[[Image:Aragon Arms.svg|30px]]<br>[[List of Aragonese monarchs|King of Aragon]]|years = 1276&ndash;1285}}
{{s-aft|rows=3|after = [[Alfonso III of Aragon|Alfonso III]]}}
{{s-break}}
{{s-ttl|title=[[List of Counts of Barcelona|Count of Barcelona]]|years=1276&ndash;1285}}
{{s-break}}
{{s-ttl|title=[[List of Valencian monarchs|King of Valencia]]|years=1276&ndash;1285}}
{{s-break}}
{{s-bef|before=[[Charles I of Sicily|Charles I]]}}
{{s-ttl|title=[[List of monarchs of Sicily|King of Sicily]]|years=1282&ndash;1285<br>with Constance}}
{{s-aft|after=[[James II of Aragon|James]]}}
{{s-end}}
{{Infantes of Aragon}}
{{Aragonese monarchs}}
 
{{DEFAULTSORT:Peter 03 Of Aragon}}
{{Link GA|sr}}
[[Category:1239 births]]
{{Link GA|ca}}
[[Category:1285 deaths]]
[[Category:People excommunicated by the Roman Catholic Church]]
[[Category:People from Valencia]]
[[Category:Aragonese monarchs]]
[[Category:Valencian monarchs]]
[[Category:Kings of Sicily]]
[[Category:Counts of Barcelona]]
[[Category:Roman Catholic monarchs]]
[[Category:Catalan-language poets]]
[[Category:Troubadours]]
[[Category:Characters in The Decameron]]
[[Category:House of Aragon]]
[[Category:Christians of the Aragonese Crusade]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Brol/Test"