Strandby (Esbjerg): Forskelle mellem versioner

bydel i Esbjerg
Content deleted Content added
Ny
(Ingen forskel)

Versionen fra 23. maj 2014, 20:27

Strandby er en bydel i Esbjerg, beliggende mod havnen og grænsende op mod Rørkær, Vognsbøl og Boldesager. Strandby var tidligere en by for sig og var et af to centre i det daværende store Jerne Sogn.[1] Byens samlingspunkt var Strandby Kro, oprettet i 1689,[2] hvorfra der var overfart til Fanø. Fra 1866 var Strandby Kro endvidere officielt brevsamlingssted for Post- og Telegrafvæsenet. I 1868 forandrede området omkring Strandby sig i særdeleshed efter bestemmelse om anlæggelsen af Esbjerg Havn, der skulle have ligget ved Strandby og en jernbane til og fra byen,[1] hvilket blev til Den vestjyske længdebane og Lunderskov-Esbjerg-banen. Strandbys færgested flyttedes officielt til den nye havn i januar 1875.[3] Hermed påbegyndtes det egentlige Esbjerg og Strandby blev stødt og roligt en integreret del heraf. Dette skaber desuden udvikling i Strandby, hvor der også i 1875 opføres et teglværk. I Strandby åbnedes Danmarks første selvbetjeningsbutik af Esbjerg Omegns Brugsforening i 1949.[3][4]

Strandby
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Syddanmark
Kommune Esbjerg Kommune
Sogne Trenigheds og Zions Sogn
Grundlagt 1689
Postnr. 6700 Esbjerg
Demografi
Esbjerg by 71.576 (2011)
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.esbjerg.dk
Oversigtskort
Strandby ligger i Region Syddanmark
Strandby
Strandby
Strandbys beliggenhed

Mange veje, pladser og bygninger bærer navnet Strandby omend bydelen ikke har nogen selvstændighed i nutiden. Strandbygade anlagt i 1870 var den første offentlige vej til Esbjerg.[3] I 1893 opførtes vinkelfyret Strandby Fyr som er en del af Esbjergs fyranlæg.[5] Ligeledes hedder Strandbys tidligere dyrskueplads fra 1913 i dag Strandby Plads.[3]

Referencer

  1. ^ a b Bruhn, Verner og Hammer, Christian Ray (2006). Jerne Idrætsforening gennem 100 år (PDF). Jerne Idrætsforening. Hentet 23. maj 2014.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  2. ^ "Strandby Kro". Nygårds sedler. Hentet 23. maj 2014.
  3. ^ a b c d "Tidslinje". Hentet 23. maj 2014.
  4. ^ danmarkshistorien.dk. "Selvbetjeningsbutikkernes indtog 1945-1960". Aarhus Universitet.
  5. ^ "Fyranlæg ved Esbjerg". Skov- og Naturstyrelsen. Hentet 23. maj 2014.