|
'''Genetisk drift''' (drivning) er tilfældige genetiske ændringer en befolkningsgruppepopulation som følge af befolkningsgruppenspopulationens endelige størrelse.
Der er to kilder til tilfældighed: Dels er der variation i, hvor meget enkelte individer reproducerer sig, og dels er der tilfældighed som følge af segregation.
I en [[diploid]] art har hvert individ to kopier af hvert [[gen]]er. Processen, hvorved en kopi af genet nedarves til et givent afkom, og den anden kopi ikke gør betegnes segregation. Det er tilfældigt, hvilken af de to mulige varianter, der til et givet afkom, og kombineres med en fra et andets individ.
Genetisk drift har en tendens til at formindske den genetiske variation. Den har dog meget lille effekt i store befolkningsgrupper[[population]] er, men er større jo mindre gruppen er. Effekten påvirkes også af, hvor udbredt de enkelte gen-varianter allerede er i gruppen. Forekomst kan være hos f.eks. halvdelen, større del eller måske kun hos en lille del af individerne i befolkningenpopulationen.
== Genetisk Drift i Store og Små Populationer ==
'''I store befolkningsgrupperpopulationer''' spiller tilfældighed kun en lille rolle, så i en stor befolkningpopulation vil forekomsten af forskellige genetiske former kun svinge lidtfra generation til generation. Resultatet af mange ”den ene eller den anden” lodtrækninger (”plat eller krone”) vil jævne sig ud og gennemsnitligt ikke ændre udbredelse eller den samlede genetiske variation for befolkningsgruppenpopulationen ret meget. Variationen bevares mere eller mindre.
Mange nytilkomne varianter, f.eks. ved spontan mutation overlever ikke lodtrækningen og går hurtigt tabt. De, der går videre, kan så evt. fremmes eller hæmmes af den [[naturlig selektion|naturlige selektion]].
Nogle varianter er sjældnere og hyppigheden kan komme under en kritisk grænse, hvor sandsynligheden stiger for at de helt forsvinder ud af populationen. Herved går genetiske varianter tabt.
'''I små befolkningsgrupperpopulation er''' bliver effekten af lodtrækningen, at udbredelsen af de enkelte varianter vil svinge kraftigere, (ligesom resultatet af få kast ”plat/krone”, mens mange kast vil fordele sig ligeligt). Nogle varianter kan gå tabt. Andre rammer 100% og findes så hos alle (de ”fikseres”). Variationen mindsker derfor relativt hurtigere i små befolkningerpopulationer (over færre generationer). Det kan blive problematisk, også risiko for indavl forøges.
'''En meget lille befolkningsgruppepopulation ''' vil ultimativt kunne gå til grunde, (endnu kraftigere udsving). Variationen mindsker hurtigere og kraftigt. Tabet af genetisk variation fører i sidste ende til [[indavl]], som giver årsag til [[indavl|indavlsdepression]]. [[File:Random genetic drift chart.png|thumb|Random genetic drift chart]]
<small>''Diagrammet th. viser: Ti simulerede forløb af tilfældig genetisk drift, for en given variant, med start udbredelse i halvdelen af befolkningenpopulation en. Beregnet over 50 generationer for tre forskellige befolkningsstørrelserpopulationsstørrelser. I disse simuleringersimulationer driver varianten kun helt bort eller til fiksering (udbredelse 0 eller 1) i den mindste gruppe (population).''</small>
== Den Effektive Populationsstørrelse ==
| 