Diplomingeniør: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rettet link
Stavefejl / spelling mistakes. This article is poorly written, and needs a more thorough read-through, I suggest.
Linje 3:
Efter at have gennemført en diplomingeniøruddannelse, kan dimittenden få direkte adgang til masterdelen (de sidste 2 år) af [[civilingeniør]]uddannelsen som man i gamle dage sammenlignede med kandidatdelen af naturvidenskablig uddannelse.
 
Gennemsnitsalderen for optaget på diplomingeniør uddannelsernediplomingeniøruddannelserne har i mange år været væsentligt ældre<ref name=":0">DTU's statistikk om diplomingeniør uddannelsen</ref> blandt andet grundet:
* Den traditionelle baggrund med optag fra håndværkere og autodidakte.
* Længden der tiltaler folk der sent i livet tager vil tage en ingeniør uddannelse eller allerede har en ikke teknisk uddannelse og nu mangler teknisk indsigt i sit arbejde.
Linje 28:
 
== Debatten om det akademiske i en diplomingeniør / Bachelor of Engineering ==
Det er en generel misforståelse på grund af oprettelse af professionsbachelorgraden at en diplomingeniør ikke er en rigtig akademisk bachelor. Ironisk nok anses ''Bachelor of Engineering,'' som er det internationale navn der også står på eksamensbeviser, for en af de hårdeste og mest prestigefyldte selvstændige uddannelseuddannelser akademisk set, der kun kan akademisk godskrives for en bachelorgrad. Specielt den danske version som er længere end udenlandske på samme akademiske niveau og som typisk anses for at være sværesværere end bachelor delenbachelordelen af en civilingeniør af flere årsager.
 
Det unikke ved Bachelor of Engineering med danske øjne er at man ved oprettelse af professionsbachelorgraden nedgraderede ved lov men reelt kun på papir diplomingeniører ved at lade den falde under professionsbachelorgraden i følge loven men international og reelt stadig være det samme. Det var i stedet for at fuldt anerkende det som en separat akademisk uddannelse som man gør i andre lande. I dag er det stadig sådan tiltrods man i alle anerkendte universiteter verden bliver anerkendt for at have en BEng som er specielt eftertragtet og prestigefyldt grad hvis den er taget på det rette høje akademiske grundlag. I mange sammenligneligsammenlignelige lande kan man kun tage en BEng som en efterdannelse til en Bachelor of Science netop fordi det anses som noget mere end bare en naturvidenskablig uddannelse der kan have et svingende niveau.
 
Der er flere grunde til forvirringen:
* Mange kender ikke forskellen mellem traditionel naturvidenskabelig og ingeniører og ingeniørvidenskab eller anerkender det ikke som tidligere og det er en stor del af det tabte ingeniør image.
* Mange tror fordi det umuligt at være færdiguddannet i anvendt naturvidenskab og samtidig få naturvidenskabelig akademisk med kun en traditionel naturvidenskabelig bachelor så kan man det ikke som ingeniør. Der mangler specielt forståelse for akademiske del af ingeniørvidenskaben i det politiske lag og øvrige akademiske verden fordi det er helt modstridende mod manges opfattelse af ingeniørers image. Det er trods rigtig mange naturvidenskabelige fagfolk, brancher, firmaer og offentlige love direkte anerkender forskellen i sådan en grad at man kun ansætter eller lovmæssig kun må ansætte ingeniører eller folk der har bestået en decideret ingeniøruddannelsekvalitets godkendelseseksamen som man tager i f.eks. USA for at kunne blive ansat i nogen brancher på samme måde som advokater<ref>Se engelsk wikipedia sider om engineer for flere informationer og referencer.</ref>.
* I Danmark er der en generel offentlige stillings typestillingstype hvor det direkte et krav om en diplom eller civilingeniør uddannelse og sjældent med eten tilføjelse om sekundært valg af en relevant akademisk naturvidenskablig uddannelse typisk på masterniveau.
* I Danmark og mange andre lande er det direkte og eller de facto et lovkrav som kun civil og diplomingeniører kan opfylde og derfor er ligestillet om udførsel eller kontrol og ansvarligheds underskrift inden for nogen brancher, udpræget der hvor der er høje krav til sikkerhed grundet menneskers liv og førlighed. F.eks. bygge, infrastruktur, transport og nuklear teknologi.
* Lige ledes er der i Danmark og international de facto ligestilling mellem diplom- og civilingeniører ved stillings opslag hos firmaer som kun ønsker ingeniører idet hele taget og ikke engang anerkender andre naturvidenskabeligtuddannede som akademiske ligestillende.