Forskel mellem versioner af "Synkopetiden"

2 bytes fjernet ,  for 6 år siden
m
ingen redigeringsopsummering
m (Bot: Migrerer 2 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:Q6981315)
m
Mange tryksvage mellem- og slutvokaler forsvandt – urnordiske trestavelsesord blev på norrønt til tostavelsesord. (Der findes mere radikale eksempler, som f.eks. '''*haraƀanaz'''>'''hrafn''' (''ravn'')).
 
Mange af de forsvundne vokaler havde, før de forsvandt, forårsaget en [[omlyd]] i den foregående vokal, der var forskellig alt efter den forsvundne vokal. Disse forskelle blev nu betydningsbærende. Det førte til at sproget fik flere forskellige vokaler (æ og ø er vistnok opstået på den måde) og nogle bøjningsmønstre, der måske forekommer en nutidsdansker besynderlige , hvoraf enkelte stadig findes i nudansk: ''et barn'' – ''flere børn''. På moderne islandsk og færøsk er disse bøjninger stadig almindelige og benyttes, i hvert fald på islandsk til at danne nye ord per analogi.
 
F.eks.: '''Land''', flertal '''lönd''' (sådan bøjes alle intetkønsnavneord med '''a''' som stammevokal<ref>På urnordisk var entallet '''*landa''', og den endelse kunne ikke forårsage ændringer, men flertallet var '''*landu''' og her havde '''u'''-et en omlyd til følge før det forsvandt.</ref>), '''hjörtur''' (''hjort'', [[Brydning (lyd)|u-brydning]]), ejefald '''hjartar''' ([[Brydning (lyd)|a-brydning]]), dativ '''hirti''' ([[Omlyd|i-omlyd]]). Stammevokalen i '''hjörtur''' var faktisk '''e''', skønt dette '''e''' ikke ses nogetsteds i bøjningen i dag.
'''hjörtur''' (''hjort'', [[Brydning (lyd)|u-brydning]]), ejefald '''hjartar''' ([[Brydning (lyd)|a-brydning]]), dativ '''hirti''' ([[Omlyd|i-omlyd]]). Stammevokalen i '''hjörtur''' var faktisk '''e''', skønt dette '''e''' ikke ses nogetsteds i bøjningen i dag.
 
Islændingene og færingene har i øvrigt delvist "fortrudt" synkopen og har puttet en indskudsvokal '''u''' ind, for at gøre udtalen nemmere<ref>Dette '''u''' har til følge, at endelsen '''-ur''' er den hyppigste på islandsk overhovedet, og hvis man nu til dags vil karikere islandsk sker det gerne ved at man tilføjer et '''-ur''' på alle mulige og især umulige steder.</ref>. F.eks. er det [[oldislandsk]]e '''Baldr''' (guden [[Balder]]) på moderne islandsk og færøsk blevet til ''Baldur''. På islandsk udtales disse u-er som en ret neutral, y- eller ø-agtig lyd<ref>'''U'''-et udtales præcis som '''öh'''-et i tysk ''Föhn''</ref>. Disse svarer ikke til de urnordiske mellemvokaler som forsvandt i synkopetiden.
2.677

redigeringer