Romerret: Forskelle mellem versioner

Fra tiden før 400 f.Kr. var den romerske ret en uskreven [[sædvaneret]], men det kan antages, at flere af de senere kodificerede (nedskrevne) retsprincipper har rod i [[Rom]]s allerældste historie.

 

 

I løbet af den [[republik]]anske tid udvikledes og kodificeredes romerretten, således at sædvanen efterhånden kom til at spille en mindre rolle i forhold til de egentlige lovtekster. I denne periode fremkommer også de første jurister, faguddannede personer, der beskæftiger sig med fortolkning af retten og fører retssager.

I 2. og 3. årh. f.v.t. havde Rom gennem især erobringer forøget sit territorium enormt, og ifølge den romerske lov tilfaldt den erobrede jord staten, men den skulle fordeles til de romerske borgere mod en afgift. Ifølge vore kilder ([[Appian]] og [[Plutarch]]) var det oprindeligt formuleret i loven: At man ikke må overtage mere jord end man selv kan dyrke. Men efterhånden ændrede den sig så: Man kan overtage den jord man regner med at kunne opdyrke. Situationen i Italien i 2. årh. f.v.t. var at de rige langsomt pressede de fattige ud af landbruget, og i stedet for de traditionelle familebrug opstod der store slavedrevne godser. Denne udvikling er belevet bekræftet af arkæologiske udgravninger i Latium. De mange krige betød også mange blev rekruteret som soldater, men de havde efter endt tjeneste ingen andre steder at tage hen end til Rom, hvor de kom til at indgå i byens store gruppe af arbejdsløse.

 

 

Romerretten kom til at danne primær inspirationskilde for [[Kirkeret|kirkeretten]]. I dag er mange af verdens retssystemer grundlagt på romerrettens principper, hvilket ikke mindst skyldes kirkerettens tendens til at udøve indflydelse på de lokale retssystemer, som den kom i berøring med i middelalderen.