Havgrímur: Forskelle mellem versioner

I [[969]] sad han sammen med våbenfællerne Einar Suðringur og Eldjarn Kambhøttur hjemme i Hov. Sammenkomsten udviklede sig til [[Striden mellem Einar og Eldjarn]] som blev begyndelsen til fejden, der de næste 65 år prægede Færøerne. Da Havgrímur i dette anliggende blev afvist af [[Lagtinget]] på [[Tinganes]], smedede han i [[970]] sammensværgelsen til mordet på Brestir og Beinir. Ifølge Færingesagaen tog han personligpersonligt del i mordet. I kampen på [[Stóra Dímun]], hvor begge blev dræbt, faldt han også sammen med fem af sine mænd.

I Hov står der en lodret sten som minder ham som en mand der faldt i kamp. HanHans grav befinder sig også i Hov, (ca. 120 m. over havet i den dyrkede indmark nord for Hov) som er markeret med to sten. Graven blev på amtmand [[Christian Plöyen]]s foranledning udgravet omkring 1835 af bonden Ole Mortensen, Hov. Efter mandens beretning er [[stensætning]]en strandsten og ført fra stranden op i 120 m. højde. Stensætningen ophørte når man kom noget dybere. Ved udgravningen fandtes nogle få jernstykker, enkelte knogler og en lilelille hvæssesten. Sagerne var af en sådan beskaffenhed, at en nærmere bestemmelse, endsige datering, var udelukket. Alligevel taler omstændighederne for, at vider herer stårtale overforom en vikingegrav. DetDer er to stenhøje, hvor den ene i følgeifølge et lokalt sagn skulle være graven med hans hest.

Havgrimurs søn, Øssur Havgrímsson, var 10 år gammel, da [[Tróndur í Gøtu]] tog ham til sig.