Bogtryk: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
m Layout |
||
Linje 2:
'''Bogtrykkerkunsten''' er en fremstilling af [[tekst]] og [[billede]]r med trykfarve på [[papir]] ved hjælp af en [[bogtrykpresse]] (håndpresse) eller en bogtrykmaskine. Bogtryk har fik med opfindelsen af [[litografi]]et ofte en snæver betydning som [[højtryk]] med [[blytype]]r i modsætning til andre tryktyper som [[offsettryk]] og [[dybtryk]]. I dag bruges betegnelsen bogtryk (ukorrekt) om alle trykformer, der udføres af et trykkeri.
[[Fil:Buchdruck-15-jahrhundert 1.jpg|left|thumb|Bogtrykning i 1400-tallet.]]▼
== Historie ==
Bogtrykkerkunsten blev først udviklet i [[Kina]], hvor [[bloktryk]] med træplader var i brug i [[500-tallet]]. I [[1040]] udviklede opfinderen [[Pi Sheng]] løse typer i træ, og to århundreder senere blev der lavet [[metal]]typer af bronze i [[Korea]]. Udbredelsen af trykkekunsten førte til at kinesiske [[bibliotek]]er indeholdt titusinder af værker, mens [[bøger]] fortsat var en mangelvare i Europa.
Line 12 ⟶ 11:
I Danmark indførte den tyske bogtrykker [[Johann Snell]] bogtrykkerkunsten, da han i [[1482]] åbnede sin forretning i [[Odense]].
Der skulle gå 13 år før [[Gotfred af Ghemen]] trykte den første bog i Danmark ''og på dansk'': ''[[Den danske Rimkrønike]]''. Mod slutningen af 1700-tallet kom en bølge af nye opfindelser inden for trykningen som [[litografi]].
== Teknik ==
Selve teksten trykkes med løse blytyper (eller sammenhængende tekstlinjer fra f.eks. en Linotype sættemaskine), for de store bogstavers vedkommende dog med typer udfræset i pæretræ. Evt. illustrationer kan trykkes i samme arbejdsgang, hvis det trykkende element er i højt relief. Ellers må illustrationerne trykkes separat og samles med teksten ved indbindingen af bogen.
Linje 22:
[[Fil:Eickhoff ooc.jpg|thumb|Eickhoff Stopcylinderautomat Model OOC, Bogtrykmuseet i Esbjerg]]Et stort fremskridt kom, da Friedrich Koenig i 1811 opfandt den første dampdrevne cylindertrykpresse. I 1814 udkom avisen [[The Times|Times]] første gang trykt på en cylinderpresse udviklet af König og [[Andreas Friedrich Bauer]].<ref name=autogeneret1 /> Her bevæger trykformen sig frem og tilbage først under et farveværk og dernæst under en trykcylinder, der presser papiret mod den indfarvede trykform. Da det samlede tryk ikke var så stort, muliggjorde cylinderpresserne, at man trykte på ret store ark. Man kunne også hurtigt trykke større oplag. Cylindertrykpresserne havde forskellige benævnelser, stopcylinderpresser, enturmaskiner, toturmaskiner, dobbeltmaskiner, kompletmaskiner, afhængigt af måden de fungerede på.
Masseudgivelsen af aviser blev mulig med opfindelsen af rotationspressen. De første rotationspresser, hvor også trykformen er cylinderformet og man derfor slipper for den frem- og tilbagegående bevægelse, blev opfundet af [[Richard March Hoe]] i USA og senere, i 1848 af [[August Applegath]] ved Times i London. Disse trykte dog stadig med løse typer, der kun vanskeligt kan placeres på en cylinderform. De trykte også på løse papirark.<ref>Presserne ''i:'' ''Opfindelsernes Bog III''. – København 1925 / Helge Holst side 536</ref> I midten af 1860'erne opfinder flere uafhængigt af hinanden rotationspresser, hvor trykelementet er plader fremstillet ved stereotypi og som trykkede på papir i store ruller.<ref>Presserne ''i:'' ''Opfindelsernes Bog III''. – København 1925 / Helge Holst side 538</ref> Papiret skæres efterfølgende i stykker og falses og limes. Løse blytyper og klicheer er som sagt vanskelige at placere på en cylinder. Man anvendte derfor stereotypier, der egentlig var udviklet for at spare på det dyre typemateriale, når man havde brug for at have sats stående med henblik på genoptryk. Typerne og klicheerne samles som vanligt i en trykform, men nu presses i stedet en papmachéplade lavet af flere ark papir og klister ned over trykformen, hvorefter form og papir forsigtigt tørres i en ovn. Når massen er tør, løsnes den og bukkes i cylinderform og kan nu udstøbes med typemetal. Typemetal smelter ved en ret lav temperatur (ca. 120
== Referencer ==
| |||