Forskel mellem versioner af "Christian de Meza"

128 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
Mindre rettelser.
(Flytter familieforhold ned i artiklen, sproglige rettelser)
(Mindre rettelser.)
'''Christian Julius de Meza''' ([[14. januar]] [[1792]] i [[Helsingør]] – [[16. september]] [[1865]] i [[København]]) var en dansk [[officer]].
 
Dede Meza havde en længere militær karriere, der kulminerede med udnævnelsen til [[General|overgeneral]] i [[1863]]. Som ansvarlig for beslutningen om at rømme [[Dannevirke]] den [[5. februar]] [[1864]] blev han den [[28. februar]] fyret af [[krigsminister]] [[Carl Lundbye]]. De Meza døde som en bitter mand året efter (den 16. september 1865), 73 år gammel og ligger begravet på [[Garnisons Kirkegård]] i København.
 
==Barndom og opvækst==
 
1810 var også året hvor den nu attenårige de Meza blev udstationeret som kommandør for artilleridetachementet og tilsynsførende af batterierne på [[Halsnæs]], ved [[Frederiksværk]]. Under denne tjeneste kom han ofte som gæst hos [[oberstløjtnant]] [[Eilert Tscherning (officer)|Eilert Tscherning]] og mødte her sin kommende hustru Elisabeth Birgitte. <ref>Rasmussen, (1997), s. 14-15.</ref>
 
== Ægteskab ==
Han blev [[17. juni]] [[1821]] gift i [[Frederiksværk]] med Elisabeth Birgitte [[Tscherning]] (24. juli 1793 i København - 20. januar 1861 i [[Flensborg]]) datter af oberst [[Eilert Tscherning (officer)|Eilert Peter Tscherning]] og hustru Marie [[Lützow]], datter af [[viceadmiral]] [[Anton Frederik Lützow]] og derved svoger til oberst og krigsminister [[Anton Frederik Tscherning]] og til major [[Carl Gunder Dalberg]].
 
==Militær karriere==
 
==2. Slesvigske Krig==
[[File:Demezaogstab.png|thumb|de Meza ses til venstre, til højre [[Peter Frederik Steinmann]] og i mellem dem [[Glode du Plat]]]]
De Meza blev overgeneral for den mobiliserede hær i december [[1863]] og fik således ansvaret for tropperne ved udbruddet af krigen. I denne egenskab tog han efter et [[krigsråd]] den [[4. februar]] [[1864]], hvor alle generaler med en enkelt undtagelse ([[Mathias Lüttichau]]) stemte for tilbagetrækning, beslutningen om at rømme [[Dannevirke]]-stillingen den [[5. februar]]. Begrundelsen var, at fæstningsværket var for vanskeligt at forsvare mod en overtallig fjende, ligesom de Mezas instruks påbød ham ikke at sætte hærens eksistens på spil.<ref>Clemmesen, m.fl.(2010), s. 550</ref>. Hans organisering af troppernes tilbagetrækning til [[Dybbøl]] ad tilsneede veje i bidende kulde er senere blevet betegnet som en [[logistik|logistisk bedrift]].<ref> Buk-Swienty (2008), s. 190-192</ref> De prøjsiske officerer fandt intet umiddelbart modtræk, men valgte blot at belejre Dybbølstillingen indtil videre. [[D.G. Monrad]] havde oprindelig givet en (forbeholden) støtte til de Meza, men dels presset af folkestemningen, dels af en rasende krigsminister [[Carl Lundbye]] skiftede han mening, og De Meza blev beordret til [[København]] til en [[høring]], som trak i langdrag. Der fulgte nogle hektiske dage, hvor [[Christian 9.|Christian IX]] stærkt modsatte sig en afskedigelse af overgeneralen.<ref>Buk-Swienty (2008), s. 210</ref> De Meza var utålmodig, og i forsøget på at fremskynde sin tilbagevenden til fronten, truede han med at offentligøre sin korrespondance med krigsministeren. De Mezas fremgangsmåde betød, at Lundbye på Statsrådsmødet den [[26. februar]] opridsede tre punkter, hvor overgeneralen havde udvist manglende dømmekraft og satte sin stilling på spil for at få en fyring presset igennem. <ref>Jørgensen (1970), s. 289</ref> Kongen erklærede, at han ville overveje sagen i et døgn, og overvejelserne reaulterede i, at kongen bøjede sig for Lundbyes krav, således at De Meza formelt blev fjernet fra posten som overgeneral.<ref>Buk-Swienty (2008), s. 212</ref> <ref> Thorsen (1958), s. 289</ref> <ref>Clemmesen, m.fl.(2010), s. 552</ref>.
 
 
De Meza lukkede sig efter fyringen inde i sin lejlighed, hvor han på skrift søgte at rense sig for offentlighedens beskyldninger om fejhed.<ref>Buk Swienty (2008), s. 350</ref> Han blev fundet død i sin lejlighed i København 16. september 1865. Foran ham lå et ikke færdiggjort [[manuskript]] med titlen: ''Mit sidste og uigenkaldelige Votum med Hensyn til Krigsførelsen og dennes Forhold til Statsfølelsen'', hvor han anklager de politisk ansvarlige for deres "hovedløse" beslutninger før og efter krigens udbrud.
 
== Ægteskab ==
Han blev [[17. juni]] [[1821]] gift i [[Frederiksværk]] med Elisabeth Birgitte [[Tscherning]] (24. juli 1793 i København - 20. januar 1861 i [[Flensborg]]) datter af oberst [[Eilert Tscherning (officer)|Eilert Peter Tscherning]] og hustru Marie [[Lützow]], datter af [[viceadmiral]] [[Anton Frederik Lützow]] og derved svoger til oberst og krigsminister [[Anton Frederik Tscherning]] og til major [[Carl Gunder Dalberg]].
 
== Se også ==
83

redigeringer