Eurozonen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
Økonom (diskussion | bidrag) Litauen euromedlem fra 1. januar 2015 + omformulering om Sverige |
||
Linje 5:
[[Euro]]en blev skabt som elektronisk valuta på finansmarkedet allerede i [[1999]], men blev først indført som fysisk valuta i [[2002]]. Foruden de tolv EU-lande som da deltog i eurosamarbejdet, indførte også mikrostaterne [[Monaco]], [[San Marino]] og [[Vatikanstaten]] euroen som valuta gennem specielle valutaaftaler. I praksis gik også [[Andorra]], [[Kosovo]] og [[Montenegro]] over til den nye valuta. Disse lande udgjorde således den oprindelige eurozone.
Siden da er området blevet udvidet til at omfatte [[Slovenien]] fra 1. januar 2007 og [[Cypern]] og [[Malta]] fra 1. januar 2008. [[Slovakiet]] indførte valutaen den 1. januar 2009, og [[Estland]] og [[Letland]] gjorde det samme henholdsvis den 1. januar 2011 og den 1. januar 2014. Antallet af EU-lande inden for eurozonen er dermed atten. 1. januar 2015 forventes [[Litauen]] at indføre euroen som det 19. medlemsland.<ref name=BoL />
På længere sigt er det meningen at alle EU-lande også skal indgå i eurozonen. Dog er [[Danmark]] og [[Storbritannien]] blevet undtaget fra reglen om at indføre den fælles valuta. For at indføre euroen skal visse krav alligevel opfyldes, de såkaldte [[konvergenskriterier]].
Linje 451:
Danmark og Storbritannien, som var EU-medlemmer allerede før Maastricht-traktaten trådte i kraft, har rigtignok forhandlet sig frem til undtagelse fra påbuddet om at indføre euroen. Det er derfor op til deres regeringer at beslutte om en eventuel tilknytning er aktuel, såfremt de opfylder konvergenskriterierne. I Danmark, hvor der regelmæssigt gennemføres meningsmålinger om spørgsmålet, viste målingerne i starten af [[finanskrisen 2007-2010|finanskrisen]] et flertal for ØMU-medlemskab, men siden foråret 2010 har de vist et flertal mod medlemskab. I september 2013 var der således 19 % af de adspurgte, der ønskede at indføre euroen i Danmark, mens knap 53 % var imod. Godt 15 % svarede "måske ja" og knap 11 % "måske nej".<ref>[http://danskeanalyse.danskebank.dk/link/OEMU200913/$file/OEMU_200913.pdf Danske Banks ØMU-måling: Lille come-back til "ja"-siden. Notat fra Danske Bank, 20. september 2013. Hentet 15. december 2013.]</ref>
Hver medlemsstat som er forpligtet til at indføre euroen, men endnu ikke har gjort det, skal sætte en dato for euroovergang i følge EU's regler. Flere lande har udskudt datoen og nogen lande har ikke pr. i dag sat nogen dato, selv om de planlægger at indføre euro ved en løsere fastsat dato. Sverige har foreløbig ingen planer om at indføre euro og
{| class="wikitable sortable" width=99% style="font-size: 85%;"
Linje 498:
| align="center" | 3,452800
| align="center" | 2004-06-28
| align="center" |
| align="right" | -1,2 %
| align="right" | 17,3 %
Linje 585:
[[Danmark]] har været tilknyttet valutakursmekanismen siden 1. januar 1999. Til forskel fra Litauen er Danmark som nævnt ovenfor ikke pålagt at indføre euroen. I år 2000 afholdt landet alligevel en folkeafstemning, men danskerne stemte da nej til euroen. Siden da har danske politikere sendt skiftende signaler om Danmarks fremtidige stilling i forhold til ØMU'en. Kort efter [[folketingsvalget 2007|folketingsvalget den 13. november 2007]] annoncerede den daværende statsminister [[Anders Fogh Rasmussen]] således, at en ny folkeafstemning ville blive afholdt under den kommende mandatperiode.<ref>[http://borsen.dk/politik/nyhed/120986/ Børsen: Fogh vil af med EU-forbehold]</ref> Det kom dog ikke til at ske, og i dag er den almindelige forventning, at en eventuel ny dansk folkeafstemning ligger et stykke ud i fremtiden. Fire af de otte folketingspartier stiller sig positive til euroen. Hvis Danmark nogensinde tilknytter sig valutasamarbejdet, kommer [[Grønland]] og [[Færøerne]], som ikke er med i EU, men tilhører Danmark, sandsynligvis til at afholde egne folkeafstemninger om en tilknytning. Nuværende tendenser peger mod en stadig større støtte for selvstændighed fra Danmark.
[[Estland]] og [[Litauen]] sluttede sig til ERM2 lige efter at landene var blevet EU-medlemmer. Den 28. juni 2004 blev de to landes valutaer bundet til euroen. Både Estland og Litauen besluttede unilateralt at låse deres valutakurser helt, uden nogen fluktuation overhovedet. Tidligere sigtede landene efter at indføre euroen 1. januar 2007 ligesom [[Slovenien]], men på grund af for høj inflation er landene flere gange blevet tvunget til at udsætte sine måldatoer. Estland indtrådte dog fuldgyldigt i eurozonen den 1. januar 2011, og Litauen forventes at følge efter 1. januar 2015.<ref name=BoL />
[[Letland]] sluttede sig til ERM2 den 2. maj 2005. Målet med tilknytningen var at landet skulle kunne sigte på en eurotilslutning den 1. januar 2008. Men som tilfældet var med Estland og Litauen, blev Letland tvunget til at opgive sine ambitioner på grund af alt for høj [[inflation]]. 1. januar 2014 blev dog også Letland fuldgyldigt medlem af eurozonen, selvom 60 % af letterne angiveligt var imod euroen ved dens indførelse.<ref>Tinne Hjersing: Letland siger farvel til solguden. Artikel i [[Politiken]] 1. januar 2014.</ref>
Linje 598:
Til slut står også [[Storbritannien]] og [[Sverige]] uden for eurosamarbejdet såvel som ERM2. Storbritannien har ligesom Danmark en formelt undtagelse fra at deltage i eurosamarbejdet. Den britiske regering har fremsat fem økonomiske krav som skal opfyldes før en britisk deltagelse i eurosamarbejdet bliver aktuel. Desuden skal der holdes en folkeafstemning før en eventuel deltagelse. Opinionen er tydelig negativ til tanken.
Også [[Sverige]] har valgt at stå uden for eurosamarbejdet
I en del byer i Sverige er det almindeligt at butikker tager euro som parallelvaluta, dog kun kontant. Kontokortet debiteres i kroner til trods for at priser også skiltes i euro. I [[Haparanda]] tager næsten alle butikker euro, og selv i byer som [[Helsingborg]] er det almindeligt. I [[Höganäs]] er kommunen blevet enig med alle butikker om at gøre det fra 2009 og skal markedsføre at de har euro som officiel valuta,<ref>{{cite web|title = Euron blir gångbar valuta i Höganäs|publisher=[[Helsingborgs dagblad]]|url=http://hd.se/hoganas/2008/09/05/euron-blir-gaangbar-valuta-i/|date=2008-08-05|accessdate = 2008-08-06}}</ref> hvilket ikke er muligt fuldt ud. En kommune kan ikke indføre euro som officiel valuta fuldt ud, eftersom lønninger, bidrag, skatter og lignende skal udbetales kun i kroner i følge svensk lov.
| |||