Nationalregnskab: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
Økonom (diskussion | bidrag) forskellige ændringer, bl.a. tilføjet basispriser og bruttoværditilvækst |
||
Linje 2:
== Nationalregnskabets grundstruktur ==
Nationalregnskabet er et system af sammenhængende [[definition]]er og [[klassifikation]]er, der viser,
hvorledes [[indkomst]]er skabes, fordeles og omfordeles. Det udtrykker ligeledes baggrunden for efterspørgselen efter [[vare]]r og
De anvendte definitioner og begreber indgår i et kredsløb. Kredsløbet er udviklet i 1940'erne af [[J. R. W. Stone]] i ''Definition and Measurement of the National Income and Related Totals''.<ref>[http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=89010 Bjerke Kjeld (1952)]</ref> Senere har de fleste af de lande, hvis grundlag er [[markedsøkonomi]], udarbejdet deres nationalregnskab efter vedtagne internationale retningslinjer, udarbejdet af [[FN]] og [[OECD]].
=== Bruttotal og
En række begreber i nationalregnskabet opgøres både som brutto- og nettostørrelser. Det gælder f.eks. værditilvækst og kapital- og [[formue]]størrelser. En nettostørrelse er enten forskellen mellem to bruttostørrelser, fx bruttoindtægter
og bruttoudgifter, altså nettoindtægter, eller en bruttostørrelse fratrukket forbrug af fast realkapital (dvs. eksklusive kapitalnedslidning (afskrivninger).<ref name=tiaar/>
=== Markedspriser, basispriser og faktorpriser ===
Værdien af den samlede aktivitet i et land betegnes ''produktionsværdien''. Fratrækker man forbruget i produktionen (dvs. værdien af de anvendte rå- og hjælpestoffer), fås ''værditilvæksten'', som er et grundlæggende begreb i nationalregnskabet. Værditilvæksten kan opgøres ved hjælp af tre forskellige prisbegreber: markedspriser, basispriser og faktorpriser.<ref name=tiaar>[http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/16253/sttiaar2012.pdf Danmarks Statistik: Statistisk Tiårsoversigt 2012. S. 183.]</ref> Forskellen på prisbegreberne drejer sig om, i hvilket omfang de [[indirekte skatter]] er medregnet.
''Markedsprisen'' angiver værditilvæksten i de priser, varerne sælges til i butikkerne. Det er altså de priser, de endelige forbrugere står overfor, inklusive alle afgifter. Værditilvæksten opgjort i markedspriser er det meget anvendte begreb [[bruttonationalprodukt]]et (BNP).
''Basisprisen'' fås ved at trække [[produktskat]]ter som [[moms]] og [[punktafgift]]er fra markedsprisen og tillægge produktsubsidier. Dette prisbegreb bruges ved opgørelsen af de enkelte erhvervs produktionsværdi og værditilvækst. Den samlede værditilvækst opgjort i basispriser benævnes [[bruttoværditilvækst]]en (BVT).
''Faktorprisen'' er lig med basisprisen fratrukket andre produktionsskatter, f.eks. [[vægtafgift]]er og [[ejendomsskat]]ter,
samt tillagt andre produktionssubsidier. Den samlede værditilvækst opgjort i faktorpriser benævnes [[bruttofaktorindkomst]]en (BFI). Den angiver den værditilvækst, der tilfalder [[produktionsfaktor]]erne, dvs. [[kapital]] og [[arbejdskraft]], som indkomst.
=== Løbende priser og faste priser ===
Line 23 ⟶ 34:
== Forsyningsbalancen ==
Det fremgår af nationalregnskabsligningen, at den samlede tilgang af varer og tjenester er identisk med den samlede anvendelse af varer og tjenester. Denne sammenhæng kaldes ''forsyningsbalancen''.
{{Uddybende|forsyningsbalancen}}
=== Produktionskontoen ===
Denne konto udtrykker sammenhængene fra en produktiv synsvinkel.▼
▲Denne konto udtrykker sammenhængene fra en produktiv synsvinkel.
{{uddybende|bruttonationalproduktet}}
Line 36 ⟶ 47:
=== Indkomstkontoen ===
Værditilvæksten tilfalder ejerne af produktionsfaktorerne (dvs. arbejderne og kapitalejerne) som [[indkomst]]. Bruttonationalindkomsten ([[BNI]]) er det centrale begreb på denne konto. I en lukket økonomi er BNP lig med BNI; men i en økonomi, hvor personer kan arbejde og dermed tjene indkomst i et andet land, end hvor de bor, og have udenlandsk formueindkomst, vil de to størrelser være forskellige. Forskellen på BNP og BNI kaldes faktorindkomst fra udlandet (netto).
== Samhandel ==
[[Betalingsbalancen]] er en opgørelse af samtlige betalinger mellem et land og udlandet i det forløbne år. Her kan man læse omfanget af landets indtægter og udgifter i fremmed valuta.▼
▲[[Betalingsbalancen]] er en opgørelse af samtlige betalinger mellem et land og udlandet i det forløbne år. Her kan man læse omfanget af landets indtægter og udgifter i
Den post, der regnes for den vigtigste, er vare- og tjenestebalancen. Denne viser landets eksport og import af varer og tjenester. Eksporten repræsenterer indtægterne i fremmed valuta, importen repræsenterer udgifterne i fremmed valuta. Varehandelen med udlandet omtales ofte som [[handelsbalance]]n.▼
▲Den post, der regnes for den vigtigste, er vare- og tjenestebalancen. Denne viser landets [[eksport]] og [[import]] af varer og tjenester. Eksporten repræsenterer indtægterne i fremmed valuta, importen repræsenterer udgifterne i fremmed valuta. Varehandelen med udlandet omtales ofte som [[handelsbalance]]n.
{{Uddybende|Handelsbalance}}
Line 48 ⟶ 61:
== Opgørelser pr. indbygger ==
De vigtigste nøgletal i nationalregnskaberne opgøres pr. indbygger i statistikkerne, for at kunne sikre sammenlignelighed mellem forskellige lande. [[EU]] udgiver løbende statistik over landenes BNP pr. indbygger i [[
== Eksterne links ==
*[http://www.dst.dk/ Danmarks Statistik]
*[http://www.fm.dk/ Finansministeriet] (i Danmark)
*[http://www.eu-oplysningen.dk/
== Noter ==
{{reflist}}
== Litteratur ==
* Andersen, Torben M. (2006): ''Samfundsøkonomi''; Systime
* Bjerke Kjeld (1952): ''Nationalregnskabet og dets betydning'';Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 90 (1952)
* Just, Steen (2000): ''Statistiketik''; Samfundslitteratur
{{Navboks økonomi|state=
{{autoritetsdata}}
| |||