Ordoliberalisme: Forskelle mellem versioner

Selve begrebet ordoliberalisme blev dannet i 1950 af Hero Moeller med henvisning til det tværvidenskabelige tidsskrift ''ORDO — Jahrbuch für die Ordnung von Wirtschaft und Gesellschaft''.<ref>{{cite book |first=Ralf |last=Ptak |title=Vom Ordoliberalismus zur Sozialen Marktwirtschaft: Stationen des Neoliberalismus in Deutschland |publisher=VS Verlag |year=2004 |isbn=3-8100-4111-4 |page=23 |language=Germantysk}}</ref> Tidsskriftet, der blev grundlagt i 1948 af Eucken og Böhm og stadig udkommer årligt, beskæftiger sig med de økonomiske og politiske [[institution]]er, der er fremtrædende i det moderne [[samfund]].

Ordoliberalismen foreskriver en tydeligt defineret arbejdsdeling i styringen af samfundsøkonomien, hvor forskellige institutioner har forskellige mål og opgaver. Penge- og [[valutapolitik]]ken bør varetages af en uafhængig [[centralbank]], der har til opgave at sørge for [[pengepolitik|pengepolitisk]] stabilitet og lav [[inflation]]. Regeringen har ansvar for [[finanspolitik]]ken ([[skat]]ter og offentlige udgifter) og har ansvaret for at opretholde sunde statsfinanser. Opgaven at sikre makroøkonomisk stabilitet og en høj [[beskæftigelse]] påhviler [[arbejdsmarked]]ets parter, som af staten skal tilskyndes til at træffe ansvarlige kollektive aftaler på nationalt niveau. Ordoliberalisterne er generelt modstandere af [[keynesiansk]]e synspunkter, hvor regeringen ved at føre en enten ekspansiv eller kontraktiv finanspolitik direkte bør styre efterspørgslen i økonomien og dermed [[konjunktur]]erne. Keynesiansk tankegang har dermed også haft relativrelativt lille indflydelse i Tyskland.<ref>[http://raeson.dk/2014/analyseliberal-men-ikke-neoliberal-saadan-er-den-tyske-model-for-europa/ Peter Nedergaard: Liberal, men ikke neoliberal – sådan er den tyske model for Europa. Artikel i tidsskriftet Ræson. 14. maj 2014. Hentet 6. juni 2014.]</ref>