Versionen fra 3. maj 2014, 15:03 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.523 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. jun. 2014, 15:43 redigér fjern redigering Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.723 edits m wiki Gå til næste forskel →
Linje 52: '''Markeder og markedspriser''': De fleste varer, tjenesteydelser og produktionsfaktorer udveksles via markeder, hvor markedsprisen bestemmes af udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen på et varemarked afhænger af husholdningernes præferencer repræsenteret ved deres nyttefunktioner, af deres [[indkomst]] og af prisen på andre varer, mens udbuddet afhænger af produktionsomkostningerne. Fordi markedspriserne afspejler alle disse forhold, indeholder de meget store mængder af information og er derfor centrale for at kunne skabe en efficient allokering af økonomiens resurser. '''Fuldkommen konkurrence og markedsfejl''': Er der såkaldt [[fuldkommen konkurrence]] på et [[marked]], fungerer markedsmekanismen optimalt, og markedet vil fungere effektivt. Man taler om, at markedet i så fald fungerer [[~~Pareto~~pareto-optimal ~~fordeling\|pareto-optimalt~~]]t eller [[efficiens\|efficient]]. I en sådan situation vil offentlige tiltag, der griber ind i markedets funktionsmåde, medføre [[forvridning]]er, dvs. skabe en inefficiens. Er der såkaldte [[markedsfejl]] på markedet (f.eks. i form af eksternaliteter, ufuldstændig information eller offentlige goder), vil konkurrenceforholdene imidlertid ikke være fuldkomne i udgangspunktet, hvilket vil give anledning til forskellige former for samfundsøkonomiske problemer. Forhold som arbejdsløshed, miljøproblemer og [[finanskrise]]r kan således ifølge økonomisk teori tilskrives hver sin type markedsfejl. *'''Offentlige indgreb''' i markedernes funktionsmåde kan dermed (kun) forbedre økonomiens funktionsmåde og dermed befolkningens [[velfærd]], hvis de 1) enten korrigerer for en markedsfejl og dermed forbedrer markedets funktionsmåde, eller 2) foretages for at ændre fordelingen af resurserne på en måde, som opfattes som mere rimelig af befolkningen. Ofte vil der være en afvejning mellem disse to tiltag, idet ændringer, der forbedrer forholdene langs den ene dimension, samtidig forværrer forholdene langs den anden dimension. Dette er den grundlæggende afvejning mellem efficiens og fordeling i økonomisk politik.

Økonomi: Forskelle mellem versioner