Fri vilje: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
m wiki
Linje 26:
{{hovedartikel|Kompatibilisme}}
[[Fil:Thomas Hobbes (portrait).jpg|right|thumb|[[Thomas Hobbes]] var en klassisk kompatibilist.]]
[[Kompatibilisme|Kompatibilister]] fastholder, at determinisme er foreneligt med fri vilje. En generel strategi anvendt af "klassiske kompatibilister", såsom [[Thomas Hobbes]], er at hævde, at en person handler frit, udelukkende når personen har villet handle og kunne have valgt at handle anderledes, ''hvis denne havde valgt at gøre det''. Hobbes tilskrev blandt andet sådan kompatibilistisk [[frihed]] til ''personen'' og ikke til et abstrakt begreb som ''vilje''. For eksempel skrev han, at "ingen frihed kan tilskrives viljen, ønsker eller tilbøjelighed, men menneskets frihed; hvilken består i, at han ikke finder noget til hinder for at gøre noget, som han vil, ønsker eller har tilbøjelighed til at gøre."<ref name="Hobbes"> Hobbes, T. (1651) ''Leviathan'' (1968 edition). London:Penguin Books</ref> [[David Hume]] påpegede dette nødvendige kriterium, at "denne hypotetiske frihed er universel tilladt for alle, der ikke er fanger og fængslede".<ref name="Hume">Hume, D. (1740). ''A Treatise of Human Nature'' (1967 edition). Oxford University Press, Oxford. ISBN 0-87220-230-5</ref> For at illustrere deres position påpeger kompatibilister krystalklare tilfælde, hvor personers fri vilje er blevet dem nægtet, gennem [[voldtægt]], [[mord]], [[tyveri]] eller andre former for [[tvang]]. I disse tilfælde mangler fri vilje, ikke bare fordi fortiden [[kausalitet|kausalt]] bestemmer fremtiden, men fordi den angribende part overrumpler offerets ønsker og præferencer[[præference]]r angående sine handlinger. Den angribende part tvinger offeret og, ifølge kompatibilister, er dette det, der tilsidesætter fri vilje. Deraf argumenterer de for, at determinisme ikke gør nogen forskel; det der gør forskellen er, at individers valg er et resultat af deres egne ønsker og præferencer, som ikke bliver tilsidesat af en ekstern (eller intern) kraft.<ref name="Hobbes" /><ref name="Hume" /> For at være kompatibilist skal man ikke besidde en bestemt opfattelse af fri vilje, men kun nægte at determinisme er modstridende fri vilje.<ref name="CompSEP">McKenna, Michael, "Compatibilism", The Stanford Encyclopedia of Philosophy (Summer 2004 Edition), Edward N. Zalta (ed.),[http://plato.stanford.edu/archives/sum2004/entries/compatibilism/ ((online))]</ref>
 
[[William James]]' opfattelser var [[ambivalent]]e. Mens han troede på fri vilje på et "etisk grundlag", mente han ikke, der var bevis for det på et videnskabeligt grundlag. Heller ikke hans egen selviagtagelse støttede det.<ref>See Bricklin, Jonathan, "A Variety of Religious Experience: William James and the Non-Reality of Free Will", in Libet (1999), ''The Volitional Brain: Toward a Neuroscience of Free Will'' (Thorverton UK: Imprint Academic).</ref> Endvidere accepterede han ikke inkompatibilisme, som den formuleres nedenfor; han mente ikke, at indeterminismen i menneskets handlinger var en forudsætning for moralsk ansvar. I sit værk ''[[Pragmatism]]'', skrev han, at "instinkt og nytte mellem dem, kan man sikkert tillægge tillid til at fortsætte den sociale virksomhed med straf og lovprisning" uanfægtet metafysiske teorier.<ref name="JW">James, W. (1907) ''Pragmatism'' (1979 edition). Cambridge, MA: Harvard University Press</ref> Han mente ikke, at indeterminisme er vigtigt som en "lettelsens doktrin" – den muliggør synspunktet, at selvom verden måske på mange måder er et dårligt sted, så kan den gennem individers handlinger blive et bedre sted. Han siger derimod, at determinisme underminerer [[meliorisme]] – ideen, at fremskridt er et reelt koncept, der leder hen imod en forbedring af verden.<ref name="JW" />