Bygningsfredning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
Pr. 1. januar 2012 blev KUAS, sammen med Kunststyrelsen og Biblioteksstyrelsen slået sammen under navnet Kulturstyrelsen. Det er i dag Kulturstyrelsen, der står for bygningsbevaring i Danmark.
Linje 1:
{{danske forhold}}
[[Fil:Fredet.jpg|thumb|right|Skilt til anbringelse på fredet bygning.]]
'''Bygningsfredning''' er fredning af [[bygning]]er og evt. deres nærmeste omgivelser som fx en [[gårdsplads]]. Det er den strengeste opnåelige beskyttelse inden for [[bygningsbevaring]] i [[Danmark]] I Danmark er det [[KulturarvsstyrelsenKulturstyrelsen]], der freder bygninger, og det sker, når man mener, at en bygning har [[arkitektur|arkitektonisk]] eller [[kulturhistorie|kulturhistorisk]] værdi af national betydning. Som regel skal en bygning være 50 år gammel for at kunne blive fredet. En fredning kan ophæves, hvis fredningsmyndigheden mener, at der ikke længere er grund til at bevare fredningen.
 
Den første danske bygningsfredningslov trådte i kraft [[12. marts]] [[1918]]. Loven opererede med to typer fredninger: Klasse A og klasse B. Ved en klasse A-fredet bygning skulle ejeren have godkendelse og tilladelse fra myndighederne til at foretage ændringer i bygningen, mens ejerne af klasse B-fredede bygninger skulle anmelde ændringer, men kunne gennemføre dem uanset om myndighederne skulle være imod. Bygninger skulle som regel være 100 år gamle for at komme i betragtning til at blive fredet, og i praksis afveg man ikke fra dette. Fredninger skulle indstilles til [[undervisningsminister]]en af et til formålet oprettet nævn, [[Det særlige Bygningssyn]], der også skulle afgøre ansøgninger om økonomisk støtte til ombygninger eller ændringer af fredede bygninger.
Linje 11:
Statens Bygningsfredningsfond blev nedlagt i [[1997]], da en ny bygningsfredningslov trådte i kraft [[1. december]]. Samtidig blev aldersgrænsen for bygningsfredninger sat ned fra 100 år til 50 år og i lighed med loven fra 1980 kunne yngre bygninger fredes, når særlige forhold talte for det.
 
Da der året efter, i [[1998]], blev oprettet [[Kulturmiljøråd]] i hvert [[amt]], blev det bestemt, at disse skulle udtale sig om bygningsfredningsforslag. I [[2001]] overgik ansvaret for bygningfredninger fra [[Miljøministeriet]] til [[Kulturministeriet]], hvor den nyoprettede [[Kulturarvsstyrelsen|Kulturarvsstyrelse]] skulle behandle disse. Pr. [[1. januar]] [[2007]] blev [[Kulturmiljøråd]]ene nedlagt i forbindelse med [[Kommunalreformen (2007)|kommunalreformen]] og dannelsen af de nye [[Danmarks regioner|regioner]]. 1. januar 2012 blev [[Kulturarvstyrelsen]] slået sammen med [[Kunststyrelsen]] og [[Biblioteksstyrelsen]] under navnet [[Kulturstyrelsen]].
 
== Antallet af fredede bygninger i Danmark ==