Helligånden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Klassiske opfattelser: teksten var faktuelt forkert. Jeg har rettet den. Det samme gælder afsnittet om kritik af læren om Helligånden, der også var faktuelt forkert og under niveau |
genindsætter ting, der var faldet ud, plus et par {{km}} |
||
Linje 17:
== Den kristne lære om Helligånden ==
Allerede hos tidlige kristne kirkefædre, f.eks. [[Tertullian]], forstås Gud som treenig, med Helligånden som den
I klassisk [[kristendom]] knyttes Helligånden tæt sammen med en formidlingsrolle mellem Gud og mennesker og er den, der giver mennesker troen på kristendommens sandhed. Dette begrundes bibelsk ved brugen af betegnelsen "talsmanden" i [[Johannesevangeliet]] og beskrivelsen i [[Apostlenes Gerninger]] af begivenhederne i [[Pinse|pinsen]] efter Kristi himmelfart. I særdeleshed knyttes den tæt til [[Dåb|dåben]], hvor den døbte antages at få skænket Helligånden. I visse kirkelige retninger antages dette dog at ske ved en persons omvendelse til kristendommen.
I flere karismatiske retninger er det at blive døbt med Helligånden, at man får tungetalen.
Helligånden knyttes også til de såkaldte [[nådegaver]], heriblandt [[tungetale]]. I kirkelige retninger som [[Pinsekirken]] og [[Apostolsk Kirke]] lægges der stor vægt på disse.
== Jehovas Vidners fortolkning ==
Ifølge [[Jehovas Vidner]] er den hellige ånd Guds aktive virkende kraft, som Gud anvendte til at skabe alt i himmelen og på jorden, herunder den himmelske hærskare af [[engel|engle]] og det fysiske univers.
Jehovas Vidner tror desuden på, at den hellige ånd også er den kraft, der virker på troende mennesker, så de får styrke til at holde ud og holde ud i deres kristne tro; også under særdeles vanskelige vilkår (som fx i en [[Nazisternes kz-lejre|tysk koncentrationslejr]]).
== Kritik af Helligånden som del af den treenige Gud ==
Modstandere af [[tese]]n om den [[Treenigheden|treenige gud]] stiller et kritisk spørgsmål om Helligånden, der lyder sådan her: "Da [[Jesus]] blev fristet af [[Satan]] i [[ørken]]en, var det da "Uhelligånden" som Satan anvendte til [[Jesu fristelse|Jesus fristelse]], jævnfør evangelisternes beskrivelser af fristelserne? Satan var kun i stand til at friste Jesus, på de [[overnaturlig]]e måder fristelserne foregik på, fordi han engang havde været en engel og derfor havde fået Guds-kræfterne direkte fra Gud, som beskrevet i Bibelens første kapitler af [[Første Mosebog]]. Gud må altså enten have glemt at tage helligånden tilbage fra Satan, da denne blev u-[[hellig]], eller også findes der slet ikke nogen Helligånd, men kun [[ånd]], der kan anvendes godt eller skidt, lyder det fra modstanderne af tesen om Helligånden.
I Islam ses kritikken af Helligåndens ophøjelse til Gud direkte i Koranens sura 5:73, hvor der står: "Sandelig, de er vantro, som siger: Allah er visselig den tredje af de tre! – men der er ingen gud undtagen den Ene Gud, og hvis de ikke afholder sig fra det, de siger, så vil en smertelig straf visselig ramme de, der i blandt dem er vantro." (citat fra A.S. Madsens oversættelse af Koranen, udgivet af Borgens forlag, 3. udgave 1. oplag 1989, hvor der synes at være opstået rod i versangivelserne).
== Kilder/Henvisninger ==
* Jørgen Kjeldsen: ''FOCUS, Gjellerups étbinds-leksikon'', 1982. side 402.
* Benny Hinn: "Godmorgen, Helligånd". Udgivet på forlaget Alstrup.
* Benny Hinn: "En dybere erfaring af Ånden". Udgivet på forlaget Alstrup.
* Per Ingesman og Nils Arne Pedersen, Kirkens Historie I, Kbh. 2012
* Det danske bibelselskab: Bibelen.
|