Otto af Freising: Forskelle mellem versioner

Otto var født ind i de mest magtfulde cirkler i [[Tysk-romerske rige|Tyskland]], da han var den femte søn af [[Leopold 3.]], [[markgreve]] af [[Østrig]] og Agnes, datter af kejser [[Henrik 4.]] Med sin første mand, [[Frederik 1. Hohenstaufen]], [[hertug]] af [[Schwaben]], var Agnes mor til den tyske konge [[Konrad 3.]], og dermed bedstemoder til kejser [[Frederik 1.]] Ottos søster, Judith af Babenberg var desuden gift med markisen Wilhelm 5. af [[Montferrat]], og han var på denne måde i slægt med de mest magtfulde familier i Tyskland og Norditalien.

Trods de familiære relationer er der ikke overleveret mange detaljer fra hans liv. Hans studerede i [[Sorbonne|Paris]], hvor han især fordybede sig i [[filosofi]], og det siges, at han var den første til at introducere [[Aristoteles]] i Tyskland. Otto trådte ind i cistercienserordenen,[[cistercienser]]ordenen og blev abbed [[Morimond]] i [[Bourgogne]] omkring [[1136]]. kortKort tid efter blev han dog valgt til biskop af Freising i [[Bayern]].

'''Chronica''' er et både historisk og filosofisk værk, hvor han gennem konstrastenkontrasten mellem ''Civitatis Dei'' (Jerusalem) og ''Civitatis mundi'' ([[Babylon]]) beskriver verdens historie, og hovedmotivet var Gudsstatens (''Civitatis Dei'') perfektion og den verdslige magts (''Civitatis mundi'') ubestandighed og foranderlighed. Chronica er en [[apokalyptisk]] fortælling om især det tysk-romerske kejserriges historie indtil hans egen tid (krøniken blev skrevet mellem 1148 og 1149), og det apokalyptiske præg hænger sammen med den dybe politiske krise, som det tysk-romerske rige befandt sig i 1140’erne, og den stemning af undergang, der deraf fulgte. I beretningen spiller begivenhederne omkring Jerusalem en stor rolle: Verdensrigernes undergang hænger sammen med, at deres herskere vanhelliger [[templet i Jerusalem]], hvorefter rigerne bliver erobret af nye herskere, der i stedet viser den fornødne respekt for templet. Den filosofiske lære af historien havde også en [[kosmologi]]sk vinkel, da viden om det skete og det kommende havde stor betydning for opdagelsen af den kosmologiske sandhed. Sammen med verdensrigerne, hvis centrum flyttede fra øst mod vest, udviklede civilisationen sig, så den efterhånden ville nærme sig det guddommelige niveau. Nu havde denne progression nået det yderste vest, og det sidste skridt i historien var nærtnær.

Gesta blev skrevet på foranledning af Frederik 1. Værket består af fire dele, hvor første del slutter med Konrad 3.’s død, mens de resterende dele omhandler Frederiks regeringstid. Værket er ikke begrænset til begivenheder i Tyskland, da det bl.a. inkludereinkluderer cistercienseren [[Bernhard af Clairvaux]]’ prædikernerprædikener og [[Striden mellem Bernhard af Clairvaux og Peter Abelard|fordømmelse]] af Peter Abelard. Derudover indeholder værket flere filosofiske og teologiske afsnit. Efter Ottos død fortsættesfortsattes Gesta af [[Ragewin]].