[[Fil:Animated gun turret.gif|Animation af en kanon med automatisk lading|thumb|left]]
Kanonen begyndte at dukke op i [[Europa]] i [[1300-tallet]]. Opfindelsen af krudtet var en nødvendig forutsætning for udviklingen af kanoner. I Europa er dertillægges to personer, som tillægges æren for at have udviklet krudtet.: Den britiske fransiskanermunk [[Roger Bacon]] ([[1214]]-[[1294]]) og den tyske fransiskanermunk [[Berthold Schwartz]] ([[1313]]–?). De første kanoner var stationære og store kanoner, som havde størst effekt ved at skræmme fjenden,. ogKanoner blev benyttet første gang i Europa under [[belejringen af Metz]] i [[1324]]. Krudtet var da fortsat ustabilt, og risikoen ved affyring var stor.
Det var imidlertid i [[Kina]], at krudtet oprindeligt blev opfundet. Dette var omkring [[850]] og der efterderefter spredte det sig ved handel langs [[Silkevejen]]. Opfindelsen skete antagelig tilfældigt ved, at [[alkymist]]er søgte «eliksiren for udødelighed» ved at eksperimentere med blandt andet [[salpeter]]. Krudt blev først brugt militært i [[919]]. I [[1000-tallet]] blev [[bombe]]r konstruerede og skudt af sted fra [[katapult]]er. I [[1126]] blev den første kanon lavedfremstillet af bambus brugt mod invaderende stammer. Kineserne betragtede med tiden den primitive kanon som ubrugelig og gik i stedet over til mere traditionel krigsføringkrigsførelse. I 1200-tallet spredte krudtet sig til araberne og der efterderefter til europæerne. Araberne udviklede brugen af krudtet til krigsføringkrigsførelse mod europæiske mål. Det var på denne tid, at Roger Bacon beskrev brugen af krudtet. I [[1326]] beordrede bystaten [[Firenze]] produktion af kanoner og kanonkugler, og inden [[1350]] var kanoner blvetblevet almindelige.
Mindre kanoner blev ofte lavedefremstillet af bronze eller jern, mens større skyts kunne blive bygget op af flere lag langsgående jernstænger, som blev holdt sammen med påkrympede ringe af [[smedejern]].▼
En anden væsentlig grund til, at kanoner spredtes især i Europa, var den omfattende produktion af kirkeklokker i [[bronze]]. Dermed var den teknologiske videreføring til at modificere disse store klokker til kanonrør mindre.
▲Mindre kanoner blev ofte lavede af bronze eller jern, mens større skyts kunne blive bygget op af flere lag langsgående jernstænger, som blev holdt sammen med påkrympede ringe af [[smedejern]].
Til sidst tog bronzekanonerne over i det store og hele. De første producenter af kanoner var [[klokkestøber]]e, som havde kompetence og udstyr til at [[støbning|støbe]] store ting i bronze.
Fra slutningen af [[1700-tallet]] tog støbejernskanoner over. Fra slutningen af [[1870-tallet]]'erne begyndte kanoner med bagladning at erstatte dedem med forladning. Fordelene ved bagladning var flere; det gav højere skudtakt, det gav bedre tætning mellem løb og [[projektil]] (og dermed højere udgangshastighed), og det forenklede brugen af [[rifle]]t løb (og dermed bedre præcision). Omtrent på samme tid blev støbejernet erstattet af smedet [[stål]].
