Adolf 3. af Holsten: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m udvidet, fra svensk wiki |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 15:
Adolf førte vedvarende krige mod slaverne og hertugerne af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], mod [[Danmark]] og mod ærkebiskopperne af [[Bremen]] og opnåede grevelige rettigheder i [[Ditmarsken]]. 1189-1191 var han på ny trængt af den fra sit eksil hjemvendte [[Henrik Løve]], dette på et tidpunkt da Adolf selv var i [[Palæstina]] som deltager i [[3. korstog|det tredje korstog]]. Da Adolf i foråret 1191 kom hjem fra korstoget, kunne han med hjælp fra hertug Bernhard og [[markgreve]] [[Otto 2. af Brandenburg]] atter tage sit grevskab i besiddelse. Adolf forlenedes nu med [[Lübeck]], og efter at have erobret [[Hamborg]] og [[Stade]] formåede greven i sommeren 1192 at få [[Lübeck]] til at åbne sine porte for ham.
Adolf understøttedes af den danske prins [[Valdemar Knudsen]], [[biskop]] ab [[Slesvig (by)|Slesvig]] og [[ærkebiskop]] af [[Bremen]] samt søn af den 1157 myrdede kong [[Knud 5.|Knud 5. af Danmark]] og blev lovet [[Ditmarsken]] af denne. Adolf bistod biskoppen i oprøret mod [[Danmark]] 1193, var 1196-1198 på ny i [[Palæstina]] og formåede 1199 at forhindre den danske konge [[Knud 6.]]s erobringsforsøg mod [[Hamborg]]. Samme år, 1199, bistod Adolf markgreve [[Otto 2. af Brandenburg]] i dennes angreb på [[Pommern]] men mistede nu [[Ditmarsken]] og
1201 vandt Adolf [[Ratzeburg]] efter, at fyrstehuset der var uddødt, desuden [[Lauenburg]]. Men blandt lavadelen og bønderne var Adolf ikke ret populær, hvilket skal have beroet på hans pragtlystne personlighed, og disse vendte sig til [[Danmark]]. I 1201 blev Adolf ved [[slaget ved Stellau]] taget til fange og indsat på [[Søborg Slot]]. For at blive frigivet afstod han i 1203 [[Holsten]] og [[Wagrien]] til grev [[Albrecht af Weimar-Orlamünde]].
| |||