Johann Bernhard Fischer von Erlach: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
m linkfix
Linje 5:
Johann Bernhard Fischer blev uddannet som billedhugger af sin far, billedhuggeren [[Johann Baptist Fischer]]. Han fortsatte uddannelsen i [[Rom]] i årene 1670 til 1686. Her arbejdede han i tyroleren [[Johann Paul Schor]]s ([[Giovanni Paolo Tedesco]]) værksted som elev af hans søn [[Philipp Schor]]. Her fik han kontakt med barokarkitekten [[Gian Lorenzo Bernini]] og kredsen omkring dronning [[Kristina af Sverige]]. Især med hendes [[antikvar]]en [[Pietro Bellori]] og jesuiten [[Athanasius Kircher]].
 
Efter hjemkomsten til Graz i 1686 var Fischer beskæftiget som stukkaturarbejder (Ferdinand II's mausoleum ). I 1688 kom han til [[Wien]], hvor han primært arbejdede som arkitekturunderviser for kronprinsentronfølgeren, [[Josef 1. (Tysk-romerske rige)|ærkehertug Josef]], og som arkitekt. Han planlagde den monumentale Habsburg-residens [[Schönbrunn]] og byggede fra 1693 til 1699 fire kirker i [[Salzburg]] (fx Kollegienkirke). I 1696 fik han adelstitlen ”von Erlach”. I 1705 blev Fischer von Erlach udnævnt ''Oberbauinspektor am kaiserlichen Hofe''. Efter Fischers død i 1723 overtog hans søn, [[Joseph Emanuel Fischer von Erlach]], byggeprojekterne.
 
Fischer von Erlachs arkitekturteoretiske traktat med titlen "[[Entwurff Einer Historischen Architectur]]" fra 1721 er den første verdensarkitekturhistorie. Bogen begynder med en [[arkæologisk]] rekonstruktion af [[verdens syv underværker]]. Derefter præsenteres antikke [[romerske]] og [[græske]] byggeikoner. Andre kapitler viser arkitekturer fra [[mellemøsten]], [[Persien]], [[Kina]] og [[Siam]]. Traktaten slutter af med et udvalg af Fischers egne bygninger og projekter. Endelig findes en præsentation af arkæologisk rekonstruerede og selvopfundne vaser.