Bedřich Smetana: Forskelle mellem versioner

I en kort periode i 1848 virkede Smetana som revolutionær. Under [[revolutionerne i 1848]] var det habsburgske område præget af et klima af politisk forandring og omvæltning, der skyllede gennem Europa i det år, og en pro-demokratisk bevægelse i Prag under ledelse af Smetanas gamle ven Karel Havlíček opfordrede til at bringe det absolutistiske habsburgske styre til en afslutning og til at indføre mere politisk [[autonomi]].<ref name= Large42/> En borgerarmé ("Svornost") blev dannet for at forsvare byen mod eventuelle angreb. Smetana skrev en række patriotiske værker, herunder to [[march (musik)|marcher]] til henholdsvis den tjekkiske nationalgarde og en sammenslutning af studerende ved Prags universitet foruden en frihedssang til en tekst af [[Jan Kollár]].<ref name= Steen696>Steen, s. 696.</ref> I juni 1848, netop som de habsburgske hære rykkede ud for at undertrykke de oprørske tendenser, kom Prag under angreb fra de østrigske styrker under ledelse af [[Prins Alfred af Windisch-Graetz]]. Som medlem af Svornost hjalp Smetana med til at bemande barrikaderne på [[Karlsbroen]].<ref Name= Large42>Large, s. 42-43.</ref> Det spirende oprør blev hurtigt knust, men Smetana undgik fængsel eller eksil, men blev modtaget af ledere som Havlíček.<ref Name= Large42/> Under hans korte engagement i Svornost, mødte han forfatteren og den førende radikale, [[Karel Sabina]], der senere skrev to [[libretto|libretti]] til Smetanas første operaer.<ref name= Large42/>

I 1850 accepterede Smetana, selv om han stadig nærede følelser for revolutionen, stillingen som hofpianist for Ferdinand på Prags slot.<ref name="Steen696" /><ref name= Large48/> Han fortsatte undervisningen på klaverinstituttet og helligede sig i stigende grad komponistgerningen. Hans værker, især for klaver, omfattede værket ''[[Bryllupsscener]]'' i tre dele, noget af den musik, som senere blev brugt i ''Den solgte brud''.<ref Name= Large51> Large, s. 51-54.</ref> Han skrev også adskillige korte eksperimentelle stykker indsamlet under navnet ''[[Albumblade]]'' og en række [[polka]]er.<ref name= Large51/> I 1853-54 arbejdede han på et større orkesterstykke, ''Triumfsymfonien'', for at fejre kejser [[Franz JosefJoseph I1. af Østrig|Franz Josefs]] bryllup.<ref name= Ottlov2/> Symfonien blev dog afvist af det kejserlige hof med den begrundelse, at de korte musikalske referencer til den østrigske nationalsang ikke var tilstrækkeligt fremtrædende. Smetana hyrede ufortrødent et orkester for egen regning for at opføre symfonien i Konvikt-salen i Prag den 26. februar 1855. Arbejdet blev køligt modtaget, og koncerten var en økonomisk fiasko.<ref>Large, s. 57-62.</ref>

I Sverige fandt Smetana blandt sine nye elever en ung husmor, Fröjda Benecke, der for en kort tid blev hans muse og elskerinde. Til hendes ære transskriberede Smetana to sange fra [[Franz Schubert|Schuberts]] cyklus om ''[[Die schöne Müllerin]]'' og transformerede et af sine egne tidlige klaverstykker til en polka med titlen ''Et syn ved ballet''.<ref>Large, s. 80-82.</ref> Han begyndte også at komponere i en mere ekspansiv skala. I 1858 afsluttede han det symfoniske digt ''Richard III'', hans første store orkesterkomposition siden ''Triumfsymfonien''. Han fulgte op med ''Wallensteins lejr'', et stykke, der var inspireret af [[Friedrich Schiller]]s [[Wallenstein]],<ref>Newmarch, s. 60.</ref> og begyndte et tredje symfonisk digt, ''Hakon Jarl'', der var baseret på [[Adam Gottlob Oehlenschläger|Oehlenschlägers]] tragiske drama.<ref Name= Clap28/> Smetana skrev også en to store klaverværker: ''Macbeth og heksene'' og en etude i C i Liszts stil.<ref name= Large84> Large, s. 84-94.</ref>