Sankt Thomas (landsted): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
udvidet |
|||
Linje 1:
'''Sankt Thomas''', oprindeligt '''Alléenlyst''', var et [[landsted]] på [[Frederiksberg]]. Det har givet navn til [[Sankt Thomas Plads]] i [[Frederiksberg Allé]]s østlige del.
==
[[Fil:Landstedet Sankt Thomas.jpeg|thumb|Landstedet St. Thomas. Fotograferet i 1875. Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen]]
Den nuværende fleretages bebeolsesejendom blev opført i [[1904]]-[[1905|05]] på en grund, som tidligere havde huset et landsted, der var blevet købt af [[apoteker]], [[etatsråd]] [[A.H. Riise]] i [[1872]]. Riise opkaldte sit landsted efter [[Sankt Thomas]], en af de [[Dansk-Vestindiske øer]], hvor han havde været apoteker, og dets efterfølger på grunden beholdt altså navnet.
Landstedet havde tidligere båret navnet Alléenlyst og var opført [[1784]] af hestehandler Carl Henrik Ording, som også lod [[Vennersly]] opføre. I [[1829]] blev Alléenlyst solgt til stadsmægler Heiman Gerson. Efter hans død, ti år senere, blev ejendommen købt af traktør Anton Becker for 10.050 Rdlr. sølv. Senere blev Alléenlyst overtaget af enkefru Amalie Jensen, der i [[1853]] var blevet gift med musikhandler J.O.E. Hornemann. Hornemann dannede sammen med [[Georg Carstensen]], [[Tivoli]]s grundlægger, [[aktieselskab]]et [[Alhambra (Frederiksberg)|Alhambra]], der overtog Alléenlysts grund, hvorpå forlystelsesetablissementet blev opført. Alhambra blev indviet i [[1857]] kort efter Carstensens død. Alhambra lukkede den 10. august 1869.
En del af Alléenlysts grund var blevet bibeholdt og indgik ikke i Alhambra, men ejedes af [[Emil Hornemann]], der solgte den den [[16. april]] [[1862]] til manufakturhandler Steen Møller, der ti år senere solgte til den hjemvendte apoteker A.H. Riise.
Riise døde i [[1882]], og i [[1884]] blev ejendommen købt af rebslager T.S. Thrane, som indrettede den til restaurant og forlystelsesetablissement, der beholdt navnet St. Thomas. Bygningen rummede bl.a. en scene, hvor der var plads til et lille orkester. Desuden husede en sidebygning "Det Hartkopfske Museum", som var et anatomisk museum og vokskabinet.
Line 25 ⟶ 27:
I 1977 blev ejendommen udstykket til [[ejerlejlighed]]er fordelt på fire ejerlejlighedsforeninger på de fire matrikelnumre på grunden – 51b, 51t, 51u og 51v.
== Kilder ==
* [http://hauchsvej.dk/gpage2.html Hauchsvejs historie]
== Eksterne henvisninger ==
Line 31 ⟶ 34:
{{Navboks landsteder i Nordsjælland}}
{{coord wd}}
[[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg på Frederiksberg]]
[[Kategori:Forsvundne bygninger, konstruktioner og anlæg i Frederiksberg Kommune]]
| |||