Forskel mellem versioner af "Bruger:Christian89/Sandkasse"

Den typiske nervecelle kan inddeles i fire strukturelt definerede regioner: En region som modtager signaler fra de omkringliggende celler ('''[[dendrit]]''') som overgår i et cellelegeme ('''[[soma]]''') hvorfra der udspringer en signalledende del ('''[[akson]]''') som ender i en signaloverførende del ('''[[præsynaptisk terminal]]''').[The Human Nervos System p. 11]. Signaloverførslen sker via frigivelse af et signalstof fra den præsynaptiske terminal.
 
'''Dendritter''' er den del af nervecellen som modtager impulser fra andre nerveceller. Disse udgør et stærkt forgrenet netværk hvorfra der forekommer små udspring (på engelsk kaldet "spines") som yderligere udvider overfladearealet og derved øger kommunikationsmulighederne mellem de omkringliggende celler[Histology and Cell Biology p. 203]. Dendritter indeholder de samme [[cytoplasma]]tiske [[organel]]ler (f.eks. [[Nissl substans]] og [[mitokondrie]]r) som somaet og betragtes derved som en forlængelse af dette[The Human Nervous System p. 23]
==== Dendrit ====
Dendritter er den del af nervecellen som modtager impulser fra andre nerveceller. Disse udgør et stærkt forgrenet netværk hvorfra der forekommer små udspring (på engelsk kaldet "spines") som yderligere udvider overfladearealet og derved øger kommunikationsmulighederne mellem de omkringliggende celler[Histology and Cell Biology p. 203]. Dendritter indeholder de samme [[cytoplasma]]tiske [[organel]]ler (f.eks. [[Nissl substans]] og [[mitokondrie]]r) som somaet og betragtes derved som en forlængelse af dette[The Human Nervous System p. 23]
 
'''Cellelegemet''' (gr. "soma") indeholder en ofte stor [[cellekerne]] (lat. "nucleus") med et fremtrædende [[kernelegeme]] (lat. "nucleolus"). Kernen omgives af [[cytoplasma]] som i nervecellen også kaldes perikaryon. Et karakterstisk træk ved perikaryonet er den høje forekomst af [[ribosom]]er enten frie eller bundet til det [[endoplasmatisk reticulum|endoplasmatiske retikulum]] som ved farvning med [[kationiske farvestoffer]] (f.eks. [[hæmatoxylin]]) fremtræder i tydelige klumper set i et [[lysmikroskop]] og kaldes [[Nissl substans]]/legemer.[Histology and Cell Biology p.203]
==== Cellelegeme ====
 
Cellelegemet (gr. "soma") indeholder en ofte stor [[cellekerne]] (lat. "nucleus") med et fremtrædende [[kernelegeme]] (lat. "nucleolus"). Kernen omgives af [[cytoplasma]] som i nervecellen også kaldes perikaryon. Et karakterstisk træk ved perikaryonet er den høje forekomst af [[ribosom]]er enten frie eller bundet til det [[endoplasmatisk reticulum|endoplasmatiske retikulum]] som ved farvning med [[kationiske farvestoffer]] (f.eks. [[hæmatoxylin]]) fremtræder i tydelige klumper set i et [[lysmikroskop]] og kaldes [[Nissl substans]]/legemer.[Histology and Cell Biology p.203]
'''Akson'''
 
==== Akson ====
==== Cytoskelet ====
Neuronets cytoskelet er bygget op af neurotubuli, neurofilamenter og aktinfilamenter. Neurotubuli og neurofilamenterne findes gennem hele cytoplasmaet i både cellelegemet dendritterne og aksonet. Funktionen af disse er at fordele organeller rundt i cellen.[The Human Nervous System p. 15 (dvs. 25 i PDF)] Aktin mikrofilamenterne er beliggende under plasmamembranen og er involveret i cellens vækst konus. Neurotubuli er uforgrenet cylinder bygget op af [[polymere]]r af [[tubulin]]. Neurotubuli er polære strukturer med den positive ende beliggende ved akson terminalen og den negative ende rettet mod cellelegemet. I dendrit regionen er polariteten blandet med ca. halvdelen med positive ende rettet mod cellelegemet og halvdelen med den negative ende rettet mod cellelegemet.[The Human Nervous System p. 15 (dvs. 25 i PDF)]
7.962

redigeringer