Forskel mellem versioner af "Sogn"

82 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
rettet og tilføjet kapitel-formatering
(rettet og tilføjet kapitel-formatering)
'''Sogn''' er betegnelsen for et geografisk område med en fælles [[kirke (bygning)|kirke]]. Betegnelsen er muligvis opstået før [[kristendom]]men kom til [[Danmark]], betegnende et område tilknyttet den samme [[helligdom]].
 
== Sogne i Danmark ==
Langt de fleste danske kirkesogne opstod i [[middelalder]]en, og deres grænser blev sjældent forandret. I [[1841]] indførtes ''[[sogneforstanderskab]]er'', hvor sognepræst, store jordbesiddere og valgte medlemmer fik et lokalt ansvar for forvaltning af skole-, fattig- og vejvæsen, og i [[1868]] trådte en ny landkommunallov i kraft. Med den erstattedes sogneforstanderskabet af et ''[[sogneråd]]''.
 
Med få undtagelser udgjorde kirkesognene på landet frem til [[kommunalreformen i 1970]] normalt også en selvstændig kommune ([[sognekommune]]), idet dog mange kommuner bestod af 2 eller 3 sogne. Endnu i dag følger kommunegrænser og skoledistrikter på landet oftest sognegrænserne, ligesom sognet mange steder stadig er den naturlige enhed for lokalsamfundets foreningsliv m.v.
 
=== Folkekirkens sogne ===
I [[Folkekirken]] i dag hører der normalt én kirke til hvert sogn, således at et sogn er det område, som kirkens [[menighed]] bor i. Enkelte sogne har dog mere end en kirke.
 
 
En gruppe af sogne, der ledes af en fælles [[provst]], kaldes et [[provsti]].
 
Udviklingen har ført til, at der kan være forskel på et kirkesogn og et matrikelsogn, hvor det dog oprindelig har været det samme. I [[Matrikel (ejendom)|Matriklen]] er det enkelte grundstykke opført med [[matrikelnummer]] i en by (landsby), der hørte under et sogn, der hørte under et [[herred]], der hørte under et [[amt]]; men gennem tiden er de administrative inddelinger blevet ændret. Matriklen føres i Kort- og Matrikelstyrelsen. Tidligere (indtil 1989) var det i Matrikeldirektoratet. Ændringer i kirkesognenes grænser efter herredernes ophør har ikke ført til tilsvarende ændringer i matrikelsognenes grænser.
 
Folkekirkens grundenheder består ifølge [[Danmarks Statistik]] og [[Ministeriet for Ligestilling og Kirke]] i dag (2014) af 2.201 sogne med 2.354 kirker varetaget af 1.919 [[menighedsråd]] organiseret i 104 [[Provsti|provstier]]. Sognene varierer meget i størrelse.
I godt 100 sogne er der således færre end 200 indbyggere, mens der i knap 100 sogne
er flere end 10.000 indbyggere.
 
=== Matrikelsogne ===
Udviklingen har ført til, at der kan være forskel på et kirkesogn og et matrikelsogn, hvor det dog oprindelig har været det samme. I [[Matrikel (ejendom)|Matriklen]] er det enkelte grundstykke opført med [[matrikelnummer]] i en by (landsby), der hørte under et sogn, der hørte under et [[herred]], der hørte under et [[amt]]; men gennem tiden er de administrative inddelinger blevet ændret. Matriklen føres i Kort- og Matrikelstyrelsen. Tidligere (indtil 1989) var det i Matrikeldirektoratet. Ændringer i kirkesognenes grænser efter herredernes ophør har ikke ført til tilsvarende ændringer i matrikelsognenes grænser.
 
== Se også ==
62.239

redigeringer