|
'''Curzonlinjen''' blev fremlagt af [[Ententemagterne]] efter [[1. verdenskrig]] ved fredsforhandlinger i [[1919]]<ref name=leslie>{{Kilde bog |efternavn=Leslie, R. F. |fornavn= Polonsky, Antony|titel = The History of Poland Since 1863|år = 1983|udgiver = [[Cambridge University Press]]|url = http://books.google.com/?id=0tYVKUsnw9IC&pg=PA135&dq=Pilsudski+coup+1919+lithuania|isbn = 9780521275019}}</ref> som en [[demarkationslinje]] mellem [[Polen]] og [[Sovjetunionen]] og var tænkt som grundlag for den fremtidige grænse.<ref name=leslie/> Linjen var udarbejdet af den britiske udenrigsminister [[George Curzon]].
I kølvandet på [[1. verdenskrig]], der fremskyndte [[Den Russiske Revolution 1917|den russiske revolution i 1917]], oprettedeserklærede en række nye stater påi den vestlige grænserneperiferi af det tidligere [[Russiske Kejserrige|russiske imperium]] deres selvstændighed. FlereDisse stater,selvstændighedserklæringer herunderførte til udbruddet af [[Polenden polsk-sovjetiske krig]], blevden oprettet[[den medfinske ikke-bolsjevikiskeborgerkrig|finske regeringer.uafhængighedskrig]] Underog deres fremrykninguafhængighedskrige i [[OberEstland]], Ost[[Letland]]områderne brødog kampe[[Litauen]] ud,samt daborgerkrig polskei ogbåde bolsjevike[[Finland]] tropperog stodLetland. overforTilsvarende hinandensøgte veduafhængighedsbevægelser byeni [[Masty]]både underHviderusland forfølgelsenog afUkraine deat retirerendeetablere tyskeselvstændige tropper.stater, Kampenemen førtei modsætning til udbruddetde tidligere nævnte blev disse besejret militært af [[denSovjet polsk-sovjetiskeog krig]]Polen.
De allieredes Øverste Råd havde pålagt en ''"KommissionenKommission for polske anliggender"'' at fremsætte forslag om polensPolens østlige grænse. De allierede foreslog flere gange våbenstilstandslinjen i løbet af den polsk-sovjetiske krig, blandt andet i et notat fra den britiske regering til [[Sovjetunionen]] underskrevet af udenrigsminister Lord Curzon af Kedleston. Curzon præsenterede sit forslag for Sovjetunionen som basis for en våbenhvile.<ref name=leslie/> Da forslaget blev forelagt var Sovjetunionen begunstiget af krigslykken og ikke interesseret i forslaget, men da Sovjetunionen senere led nederlag, var det Polen, der ikke var interesseret i Curzons forslag, hvilket betød at forslaget ikke kom til at spille nogen rolle ved etableringen af den polsk-sovjetiske grænse i 1921. I stedet tilkendte de endelige [[Riga-freden|fredsforhandlinger i Riga]] Polen 135.000 [[km]]<small><sup>2</sup></small> land op til 250 km øst for Curzonlinjen.
Med mindre variationer lå den nordlige halvdel af Curzonlinjen omtrent langs grænsen, der blev etableret mellem [[Kongeriget Preussen]] og det Russiske Kejserrige i 1797, efter den [[Polens tre delinger|tredje deling af Polen]]. Langs det meste af forløbet fulgte Curzonlinjen en etnisk grænse: områder vest for linjen havde polsk befolkningsflertal, mens områderne mod øst var beboetetnisk blandet domineret af [[Ukraine|ukrainere]], [[Hvidrusland|hviderussere]], [[Polen|polakker]], [[jøde]]r og [[Litauen|litauere]].<ref>{{cite book|author=Zara S. Steiner|title=The Lights that Failed: European International History, 1919–1933|year=2005|publisher=[[Oxford University]] Press|url=http://books.google.com/?id=rJ9JJIVmFpkC&pg=PA149&dq=curzon+line+ethnographic|isbn=978-0-19-822114-2}}</ref><ref name=anna2>{{cite book|author1=Anna M. Cienciala|author2=Wojciech Materski|title=Katyn: a crime without punishment|url=http://books.google.com/books?id=SyimWfkx0-MC&pg=PA9|accessdate=3 February 2011|year=2007|publisher=Yale University Press|isbn=978-0-300-10851-4|pages=9–11|quote=It also happened to coincide with the eastern limits of pedominantly ethnic Polish territory.}}</ref><ref>{{cite book|author=[[Aviel Roshwald]]|title=Ethnic Nationalism and the Fall of Empires: Central Europe, Russia, and the Middle East, 1914–1923|year=2001|publisher=[[Routledge]]|url=http://books.google.com/?id=ef0wXYsJATwC&pg=PA162&dq=curzon+line+ethnographic|isbn=978-0-415-17893-8}}</ref><ref>{{cite book|author=Joseph Marcus|title=Social and Political History of the Jews in Poland, 1919–1939|year=1983|publisher=[[Walter de Gruyter]]|url=http://books.google.com/?id=82ncGA4GuN4C&pg=PA15&dq=curzon+line+ethnographic|isbn=978-90-279-3239-6}}</ref><ref>{{cite book|author=Sandra Halperin|title=In the Mirror of the Third World: Capitalist Development in Modern Europe|year=1997|publisher=[[Cornell University]] Press|url=http://books.google.com/?id=0lULSVxl9VYC&pg=PA41&dq=curzon+line+ethnographic|isbn=978-0-8014-8290-8}}</ref> DenMens nordligeområdet forlængelsevest frafor 1920Curzon-linjen indvar domineret af polakker både i land- og byområder, var det polske befolkningselement øst for linjen primært koncentreret i de større byer som [[LitauenLviv]] delte området(Lwów), der[[Vilnius]] var(Wilna), omstridt[[Brest]] af(Brześć), Polen[[Pinsk]] (Pińsk) og Litauen.[[Ivano-Frankivsk]] Der(Stanisławów), der var tofuldstændig versionerdomineret af denpolakker sydligeog deljøder, afmens linjen:landdistrikterne "A"i ogovervejende grad var domineret af andre "B"nationaliteter. VersionI "B"det placeredenuværende [[LvivVilnius amt]] i PolenLitauen findes fortsat større områder med kompakt polsk bosættelse i oplandet til den litauiske hovedstad.
Linjens nordlige forlængelse fra 1920 gik igennem et område, der var omstridt mellem Polen og Litauen. Der var to versioner af den sydlige del af linjen gennem et område omstridt af polakker og [[Ukraine|ukrainere]]: "A" og "B". Version "B" placerede [[Lviv]] i Polen. Linjen fik ikke betydning ved fastlæggelsen af Polens østgrænse efter 1. Verdenskrig; denne blev i stedet fastlagt i 1921 ved [[Riga-freden|freden i Riga]] efter den [[den polsk-sovjetiske krig|polsk-sovjetiske krig]] og efter et pro-polsk kup i Vinius samme år fastsatte Polen ensidigt grænsen mod Litauen, hvilket førte til polsk-litauisk fjendskab gennem hele mellemkrigsperioden.
Curzonlinjen fik [[Geopolitik|geopolitisk]] betydning under [[2. verdenskrig]], hvor [[Sovjetunionen|Sovjet]] pressede på for dens anvendelse til grænsedragning mellem Piolen og Sovjetunionen. Gennem hele krigen, indtil [[Teherankonferencen]], var den [[Storbritannien|britiske]] regering modstander af, at Polens fremtidige østgrænse skulle flyttes mod vest til Curzonlinjen, men Churchills position ændrede sig efter den sovjetiske sejr i [[Slaget ved Kursk]].<ref>Rees, Laurence (2009). ''World War Two Behind Closed Doors'', BBC Books, ss. 122, 220</ref> Efter en privat aftale på [[Teherankonferencen]], bekræftet i 1945 på [[Jaltakonferencen]], udsendte de allierede ledere [[Franklin D. Roosevelt]], [[ Winston Churchill]] og Stalin en erklæring, hvor de bekræftede Curzonlinjen, med fem til otte kilometers ændringer, som den østlige grænse mellem Polen og Sovjetunionen.<ref>{{cite web|title=Modern History Sourcebook: The Yalta Conference, Feb. 1945|url=http://www.fordham.edu/halsall/mod/1945yalta.html|publisher=[[Fordham University]]|accessdate=2010-02-05}}</ref> ▼
Efter [[Felttoget i Polen i 1939|Nazitysklands invasion af Polen]] 1. september 1939 og Sovjetunionens invasion 17. september 1939 delte disse lande Polen imellem sig iht. [[Molotov-Ribbentrop-pagten]] aftalt mellem disse måneden før; en delingslinje i stort omfang inspireret af Curzonlinjen, særligt derved at både Lviv, Brest og Vilnius tilfaldt den sovjetrussiske sektor.
Da Churchill foreslog at inkludere dele af [[Galicien (Centraleuropa)|Galicien]], herunder byen Lviv, i Polens territorium (følgende linje B), slog Stalin fast, at Sovjetunionen ikke kunne acceptere mindre område end den britiske regering allerede tidligere havde bekræftet flere gange. Den allierede plan involverede kompensation for Polens tabte arealer i de tidligere tyskkontrollerede områder i det nuværende Polen. Den nuværende grænse mellem landene i [[Hviderusland]], [[Ukraine]] og [[Polen]] følger Curzonlinjen og dermed tilnærmelsesvis [[Slaviske sprog|sproggrænsen]] mellem [[Vestslaviske sprog|Vestslaviske]] og [[Østslaviske sprog]].
▲Curzonlinjen fik [[Geopolitik|geopolitisk]]igen betydning underi forbindelse med afslutningen af [[2. verdenskrig]], hvor [[ Sovjetunionen|SovjetStalin]] pressedeforlangte påSovjets forvestgrænse densgenoprettet, anvendelsesom tilden havde været før den tyske invasion i 1941, dvs. samme grænsedragning som ved Polens deling i 1939 mellem PiolenTyskland og SovjetunionenSovjet. Gennem hele krigen, indtil [[Teherankonferencen]], varønskede den [[Storbritannien|britiske]] regering modstander af, at Polens fremtidige østgrænse skullefra flyttesmellemkrigstiden mod vest tilskulle Curzonlinjengenoprettes, men Churchills position ændrede sig efter den sovjetiske sejr i [[Slaget ved Kursk]].<ref>Rees, Laurence (2009). ''World War Two Behind Closed Doors'', BBC Books, ss. 122, 220</ref> Efter en privat aftale på [[Teherankonferencen]], bekræftet i 1945 på [[Jaltakonferencen]], udsendte de allierede ledere [[Franklin D. Roosevelt]], [[ Winston Churchill]] og Stalin en erklæring, hvor de bekræftede Curzonlinjen, med fem til otte kilometers ændringer, som den østlige grænse mellem Polen og Sovjetunionen.<ref>{{cite web|title=Modern History Sourcebook: The Yalta Conference, Feb. 1945|url=http://www.fordham.edu/halsall/mod/1945yalta.html|publisher=[[Fordham University]]|accessdate=2010-02-05}}</ref>
Da Churchill foreslog at lade Polen beholde dele af det østlige [[Galicien (Centraleuropa)|Galizien]] med byen Lviv (følgende Curzons linje B), fastholdt Stalin sine hidtige krav og afviste andet end småændringer af 1941-grænsen. I stedet skulle Polen kompenseres for sine tabte østområder (''Kresy'') ved at indlemme størstedelen af Tysklands daværende østlige områder i Polen. Den nuværende grænse mellem [[Polen]] og hhv. [[Hviderusland]] og [[Ukraine]] følger generelt Curzonlinjen og er tilnærmelsesvis er blevet [[Slaviske sprog|sproggrænsen]] mellem [[vestslaviske sprog|vestslaviske]] og [[østslaviske sprog]].
== Kilder ==
|
