Curzonlinjen: Forskelle mellem versioner

I kølvandet på [[1. verdenskrig]], der fremskyndte [[Den Russiske Revolution 1917|den russiske revolution i 1917]], erklærede en række nye stater i den vestlige periferi af det tidligere [[Russiske Kejserrige]] deres selvstændighed. Disse selvstændighedserklæringer førte til udbruddet af [[den polsk-sovjetiske krig]], den [[den finske borgerkrig|finske uafhængighedskrig]] og uafhængighedskrige i [[Estland]], [[Letland]] og [[Litauen]] samt borgerkrig i både [[Finland]] og Letland. Tilsvarende søgte uafhængighedsbevægelser i både Hviderusland og Ukraine at etablere selvstændige stater, men i modsætning til de tidligere nævnte blev disse besejret militært af Sovjet og Polen.

 

 

Med mindre variationer lå den nordlige halvdel af Curzonlinjen omtrent langs grænsen, der blev etableret mellem [[Kongeriget Preussen]] og det Russiske Kejserrige i 1797, efter den [[Polens tre delinger|tredje deling af Polen]]. Langs det meste af forløbet fulgte Curzonlinjen en etnisk grænse: områder vest for linjen havde polsk befolkningsflertal, mens områderne mod øst var etnisk blandet domineret af [[Ukraine|ukrainere]], [[Hvidrusland|hviderussere]], [[Polen|polakker]], [[jøde]]r og [[Litauen|litauere]].<ref>{{cite book|author=Zara S. Steiner|title=The Lights that Failed: European International History, 1919–1933|year=2005|publisher=[[Oxford University]] Press|url=http://books.google.com/?id=rJ9JJIVmFpkC&pg=PA149&dq=curzon+line+ethnographic|isbn=978-0-19-822114-2}}</ref><ref name=anna2>{{cite book|author1=Anna M. Cienciala|author2=Wojciech Materski|title=Katyn: a crime without punishment|url=http://books.google.com/books?id=SyimWfkx0-MC&pg=PA9|accessdate=3 February 2011|year=2007|publisher=Yale University Press|isbn=978-0-300-10851-4|pages=9–11|quote=It also happened to coincide with the eastern limits of pedominantly ethnic Polish territory.}}</ref><ref>{{cite book|author=[[Aviel Roshwald]]|title=Ethnic Nationalism and the Fall of Empires: Central Europe, Russia, and the Middle East, 1914–1923|year=2001|publisher=[[Routledge]]|url=http://books.google.com/?id=ef0wXYsJATwC&pg=PA162&dq=curzon+line+ethnographic|isbn=978-0-415-17893-8}}</ref><ref>{{cite book|author=Joseph Marcus|title=Social and Political History of the Jews in Poland, 1919–1939|year=1983|publisher=[[Walter de Gruyter]]|url=http://books.google.com/?id=82ncGA4GuN4C&pg=PA15&dq=curzon+line+ethnographic|isbn=978-90-279-3239-6}}</ref><ref>{{cite book|author=Sandra Halperin|title=In the Mirror of the Third World: Capitalist Development in Modern Europe|year=1997|publisher=[[Cornell University]] Press|url=http://books.google.com/?id=0lULSVxl9VYC&pg=PA41&dq=curzon+line+ethnographic|isbn=978-0-8014-8290-8}}</ref> Mens området vest for Curzon-linjen var domineret af polakker både i land- og byområder, var det polske befolkningselement øst for linjen primært koncentreret i de større byer som [[Lviv]] (Lwów), [[Vilnius]] (Wilna), [[Brest]] (Brześć), [[Pinsk]] (Pińsk) og [[Ivano-Frankivsk]] (Stanisławów), der var fuldstændig domineret af polakker og jøder, mens landdistrikterne i overvejende grad var domineret af andre nationaliteter. I det nuværende [[Vilnius amt]] i Litauen findes fortsat større områder med kompakt polsk bosættelse i oplandet til den litauiske hovedstad.

 

Linjens nordlige forlængelse fra 1920 gik igennem et område, der var omstridt mellem Polen og Litauen. Der var to versioner af den sydlige del af linjen gennem et område omstridt af polakker og [[Ukraine|ukrainere]]: "A" og "B". Version "B" placerede [[Lviv]] i Polen. Linjen fik ikke betydning ved fastlæggelsen af Polens østgrænse efter 1. Verdenskrig; denne blev i stedet fastlagt i 1921 ved [[Riga-freden|freden i Riga]] efter den [[den polsk-sovjetiske krig|polsk-sovjetiske krig]] og efter et pro-polsk kup i Vinius samme år fastsatte Polen ensidigt grænsen mod Litauen, hvilket førte til polsk-litauisk fjendskab gennem hele mellemkrigsperioden.

 

 

Curzonlinjen fik igen betydning i forbindelse med afslutningen af [[2. verdenskrig]], hvor [[Stalin]] forlangte Sovjets vestgrænse genoprettet, som den havde været før den tyske invasion i 1941, dvs. samme grænsedragning som ved Polens deling i 1939 mellem Tyskland og Sovjet. Gennem hele krigen, indtil [[Teherankonferencen]], ønskede den [[Storbritannien|britiske]] regering at Polens østgrænse fra mellemkrigstiden skulle genoprettes, men Churchills position ændrede sig efter den sovjetiske sejr i [[Slaget ved Kursk]].<ref>Rees, Laurence (2009). ''World War Two Behind Closed Doors'', BBC Books, ss. 122, 220</ref> Efter en privat aftale på [[Teherankonferencen]], bekræftet i 1945 på [[Jaltakonferencen]], udsendte de allierede ledere [[Franklin D. Roosevelt]], [[Winston Churchill]] og Stalin en erklæring, hvor de bekræftede ​​Curzonlinjen, med fem til otte kilometers ændringer, som den østlige grænse mellem Polen og Sovjetunionen.<ref>{{cite web|title=Modern History Sourcebook: The Yalta Conference, Feb. 1945|url=http://www.fordham.edu/halsall/mod/1945yalta.html|publisher=[[Fordham University]]|accessdate=2010-02-05}}</ref>