Demokrit: Forskelle mellem versioner

'''Demokrit''' ([[græsk]]: Δημόκριτος, ''Dēmokritos'', "folkevalgt"; [[latin]]: ''Democritus'') var en græsk [[filosof]], og menes født ifra [[Abdera, Thrakien|Abdera]] født omkring [[460 f.Kr.]]

Demokrit blev født i Abdera i [[Thrakien]], en [[jonisk]] [[koloni]] i Teos. Hans fødselsår var 460 f.Kr. ifølge [[Apollodorus]], der460 sandsynligvisf.Kr. Det er sandsynligvis mere pålideligpålideligt end [[Thrasyllus]], der placerede detfødslen ti år tidligere. Hans far var så rig, at. detDet blev sagt, at han modtog [[Xerxes]] på hans rejse gennem Abdera. Demokrit brugte den arv, som hans far efterlod ham, på rejser til fjerne lande, for at slukke sin tørst efter viden. Han rejste til [[Asien]], og siges endda at have nået [[Indien]] og [[Etiopien]]. Vi ved, at han skrev om [[Babylon]] og Meroe,. hanHan skal også have besøgt [[Egypten]], og [[Diodor]] erklærersagde, at han boede der i fem år. Han erklærede, at der ikke blandt hans jævnaldrende var der ingennogen, der havde gjort længre rejser, set flere lande, eller havde mødt flere [[akademiker]]e end ham selv. Han nævner især de egyptiske matematikere, hvis viden han roser. [[Theophrastos]] talte også om ham som en mand, der havde set mange lande. Under sine rejser blev han, ifølge [[Diogenes Laertius]], bekendt med "den kaldæiske [[magi]]".

Demokrit skrev et betydeligt antal værker om [[fysik]], kosmologi, [[geologi]], medicin, [[etik]] og politik, men alle er gået tabt. – kunKun omkring 300 fragmenter af hans skrifter har overlevet, hvoraf mange er senere samleres gengivelser af hans arbejder. <ref>Roger Osborne: ''Civilization'' (s. 78), forlaget Pimlico, London 2006, ISBN 978-0-7126-9138-3</ref>

Hvor hans noget ældre samtidige [[Sokrates]] mente, at al kundskab er kundskab om sandheden, skrev Demokrit: "''En mand må lære ud fra det [[princip]], at han står sandheden fjernt.''" Denne skepsis til sandheden og absolutter overhovedet, præger hele hans tænken: "''Vi ved intet sikkert om noget, men for hver af os er vore meninger en genordning af vor [[sjæl]]s bestanddele.''" Han troede ikke på Sokrates' idé om at mennesker blev gode, hvis blot de havde kundskab, eller at et samfund kunne lykkes på det visderved, for: "''Der findes intet middel i vor tids samfund, som kan standse funktionærers forkerte handlinger, hvor godhjertede de så end er.''" I Demokrits øjne kunne man altså være god, men alligevel i stand til at handle forkert. Han skrev: "''Fattigdom i et [[demokrati]] er at foretrække for såkaldt velstand blandt [[diktator]]er, ligesom frihed er at foretrække for [[slaveri]].''" For ham var "''den veldrevne [[polis]] den største kilde til succes, og alt afhænger deraf.''" Ledelsen skulle lægge vægt på at uddele midler til de fattige, gøre dem tjenester og være venlig mod dem, "''så er resultatet medfølelse, isolationens ophør, dannelse af kammeratskab, gensidig hjælp og enighed mellem borgerne''". Demokrit anså den politiske proces som et praktisk foretagende, ikke et teoretisk rammeværk, men hans synspunkter kom til at fejes helt væk af [[Plato]]. <ref>Roger Osborne: ''Civilization'' (s. 79)</ref>

Demokrit er kendt for sin teori om, at alting kan deles i stadig mindre stykker, men kun indtil man når en nedre grænse. De mindste opnåelige stykker kaldte han for [[atom]]er.

Demokrit menes at have udviklet sin teori som et svar til den tidligere filosof [[Parmenides]]' teori om, at "intet kommer af intet", og dermed, at forandring ikke er mulig.

Gennem sin atomteori mente Demokrit at have skabt en begrebsramme, hvorigennem forandringsom kunne forklaresforklare forandring. Når atomerne samledes i større klumper (fx blev til synlige ting) eller spredtes igen, ville ting opstå, ændre sig eller helt forsvinde. Atomerne ville efterfølgende kunne genbruges til andre ting. De udelelige atomer ville altså altid bestå, og dermed ville "intet komme af intet", men forandring ville stadig være muligtmulig.