Enhedsløn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Enhedsløn er oprettet. Indgangen er langtfra dækkende, men det var det jeg lige kunne finde. Enhedsløn har mig bekendt også rødder i kooperativ-bevægelsen, og der må kunne findes referencer dertil. "Equal pay for all" på organisationsniveau.
(Ingen forskel)

Versionen fra 8. jul. 2014, 15:39

Enhedsløn er samme løn til en afgrænset gruppe i en organisation, eller samme løn til alle ansatte i en organisation. Enhedsløn er en solidarisk lønform i modsætning til individuel løn (mange private virksomheder) og Ny løn på offentlige arbejdspladser.

Simpel Enhedsløn sammenlignet med "Ny løn" (basislønsystem)[1]:

Lønelement Ny løn Enhedsløn
Basisløn X X
Lokale tillæg X
Kvalifikationstillæg X
Funktionstillæg X
Engangsvederlag X
Forhåndsaftaler X
Resultatløn X

Eksempel: medarbejdergruppe i organisation

Kan være enhver medarbejdergruppe, der kan afgrænses organisatorisk.

Fagligt valgte i PROSA

Eksempel på enhedsløn-beskrivelse (udeladt konkrete beløb og særlige formandsforhold).

Beskrivelse af løn og ansættelses-forhold for fagligt valgte i PROSA [...] Forbundssekretærer aflønnes med enhedsløn.
Pr.
[xxx] dato udgør lønnen [xxx] kr. om måneden, plus et pensionsbidrag på 10 %. [...] Lønnen reguleres årligt 1. januar med lønstatistikkens stigning for privatansatte fraregnet den del af stigningen, der er anciennitetsstigning.

Særlige regler vedr. udligningstillæg
Hvis en valgt lønnet får et indtægtstab i forhold til sin normale løn, ydes et "nedslusningstillæg" på 75 % af tabet det første år, 50 % af tabet det andet år og 25 % af tabet det tredje år, hvorefter tillægget bortfalder. Tillægget er pensionsgivende. Øverste grænse for nedslusningstillægget er 50 % af grundlønnen
[...]

Biindtægter
Lønnen for en faglig valgt er at regne som en samlet bruttoløn. Der kan derfor ikke oppebæres andre indtægter ved siden af, medmindre disse er godkendt af FU. En godkendelse af en biindtægt forudsætter, at indtægten ikke oppebæres på baggrund af arbejdet i PROSA. Såfremt dette er tilfældet, modregnes indtægten fuldt ud i bruttolønnen.

Arbejdstidsregler for forbundssekretærer
Forbundssekretærer har principielt ikke nogen øvre grænse for deres arbejdstid, men udgangspunktet er en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er inkl. en halv times frokost pr. dag.
"[2]

Eksempel: Ansatte i en organisation

Organisationer kan vælge enhedsløn for alle ansatte.

Enhedslisten

Enhedslisten har enhedsløn for ansatte (og via partiskatteregler også for medlemmer af folketinget)[3].

"Aflønning: Værdien af arbejdet for Enhedslisten følger ikke markedskræfterne som »ude i samfundet«. Alles arbejde er nødvendigt. Derfor har vi ligeløn. Alle ansatte aflønnes efter gennemsnittet i Metal Københavns overenskomster og reguleres hver den 1. april."[4]

Kilder

  1. ^ Moderniseringsstyrelsen Nye lønsystemer : Basislønsystemet (2014-07-08)
  2. ^ PROSA - forbundet af it-professionelle. 2012. Beskrivelse af løn og ansættelses-forhold for fagligt valgte i PROSA (2014-07-08)
  3. ^ Enhedslisten. 2014. Vedtægter for Enhedslisten - de rød-grønne, §14 og §16. (2014-07-08)]
  4. ^ Enhedslisten. Enhedslistens organisationshåndbog, side 8. (2014.06.29)