Embedsadel: Forskelle mellem versioner

Embedsadel har været kendt i flere lande. I Danmark synes således [[Danske Lov]] 1-2-11 at hjemle, at fremmede adelige, som beklæder et embede i rangen, derved erhverver [[Adel i Danmark|dansk adelskab]]. Denne regel blev dog gennem lange tider ikke fulgt i praksis, men den anerkendtes [[1885]] af [[Højesteret]] blot med den modifikation, at det fremmede adelskab må være erhvervet inden indtrædelsen i embedsstillingen. Sin praktiske betydning har dommen imidlertid mistet ved, at den vigtigste af de rettigheder, der i nutiden er knyttet til dansk adelskab, nemlig retten til indskrivning i [[Vallø Stift]], ikke er blevet anerkendt for den nævnte kreds af adelige. I tiden mellem [[1693]] og [[1730]] erhvervedes arveligt dansk adelskab endvidere ved, at en person beklædte en charge i en af de tre første rangklasser, men denne regel, der i øvrigt ikke skabte nogen egentlig embedsadel, men en rangadel, ophævedes ved [[Christian 6.|Christian VI's]] tronbestigelse med tilbagevirkende kraft, idet dens virkninger kun opretholdtes for dem, der efter ansøgning opnåede særlig anerkendelse af deres adelskab, og efterkommerne af personer, der i ovennævnte periode beklædte en charge i de tre første rangklasser, anses således ikke i nutiden uden videre for adelige. Fra 1808 blev det præciseret, at borgerligt fødte rangspersoner, deres ægtefæller og efterkommere i første led nyder personligt adelskab.<ref>Jf. Hof- og Statskalenderen, seneste udgave.</ref>