'''Lampretter''', eller '''Rundmunde''' som lampretterne også kaldes, er de mest primitive [[hvirveldyr]], manvi kender. De er desuden så fjernt beslægtede med fisk, at mange [[zoolog]]er sletend ikke kalder dem for fisk.
*Bæklampret (Lampetra planeri)
Linje 18:
== Kendetegn ==
[[Ål]]elignende væsener uden kæber, gæller og egentlig mund. og skelettetMed bestårskelet af brusk. Munden er reduceret til en rund "sugekop" med en til flere kredse af tænder. Bag øjnene sidder en række med 7syv runde åbninger tilpå række som et primitivt gælleapparat. og herafHeraf tilnavnet "Niøjen". Arterne kendes ret let fra hinanden på størrelsen: Bæklampretten er lille (ca. 12-16 cm.), Flodlampretten erflodlampretten ca. 30-40 cm. og Havlamprettenhavlampretten er stor (ca. 60-75 cm.).
Bæklampret og flodlampret er begge ensfarvede lys-brunlige og har begge kun én kredstandkreds. af tænder, men hvor bæklampretBæklampretten har næsten sammenhængende rygfinner, ermens rygfinnensflodlamprettens rygfinnes to dele mereer adskiltetydeligere hos flodlampretadskilte.
Havlampretten er ensfarvet-/stærkt spættet og har flere tandkredse.
== Levevis ==
Havlampret og flodlampret lever ca. halvdelen af året i havet og vandrer op i floder og åer for at gyde iom foråret. Bæklampretten findes hele livet i bække samtog de øverste deleløb af åer og floder. Hos alle arterne dør forældrene efter forårets gydning. Flod- og havlampretterne lever i havet som blodsugerblodsugere og ådselæderådselædere på mindre fisk, medensmen detager ikke tager føde til sig under opgangen i åer og floder. Bæklamprettens larver lever af små bunddyr, og den indtager ikke føde som voksen.
Lampretter ses oftest flere sammen i februar-juni, hvor alle arterne "leger" (gyder deres æg/sæd) i fordybninger i grusbunden af bække og åer.
Alle tre arter er udryddelsestruede i Europa og findes derfor på [[EF-Habitatdirektivet]]s Bilag-II – en liste med arter, som nationerne skal gøre en særlig indsats for at bevare.
