Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
bedre portræt
Linje 1:
[[Fil:kronprins karl augustCarlAugust.jpg|thumb|200px|Kronprins Karl August af Sverige. [[Portrætmaleri]] fra [[1809]] af [[Per Krafft den Ældre]] ([[Nationalmuseum]])]]
{{elefantridder|År=1803}}
'''Christian August, [[prins]] af [[Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg]]''', senere '''Karl August, [[kronprins]] af [[Sverige]]''' ([[9. juli]] [[1768]] på [[Augustenborg Slot]] – [[28. maj]] [[1810]] på [[Kvidinge Hede]] i [[Skåne]]) var dansk [[general]] og [[statholder]] i [[Norge]] og kortvarigt [[kronprins]] af [[Sverige]]. Han var den 3.tredje søn af hertug [[Frederik Christian 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg|Frederik Christian af Augustenborg]] og dennes gemalinde, Charlotte Amalie Vilhelmine født prinsesse af [[Pløn]].
 
== Ungdom og uddannelse ==
Allerede i [[1770]] mistede han sin moder og sattes derefter under opsyn af sin faders søster, prinsesse Ulrikke; senere opdroges han tillige med sine 2to ældre brødre af en fælles [[hovmester]], Schiffmann, der siden blev [[etatsråd]]. Efter skildring af folk, der have stået ham nær i denne tid, var han som barn på grund af sin store livlighed ikke ganske let at opdrage, medens han dog tillige allerede tidlig skal have vist sig i besiddelse af forskellige egenskaber, der gjorde ham megen ære. Det fortælles, at han skal have været udholdende og fast, hvorhos han roses for sin retsindighed og menneskekærlighed. Efter at være konfirmeret [[1782]] på [[Augustenborg]] blev han med sine brødre sendt til [[Leipzig]]. Her studerede de 3tre unge prinser [[humaniora]] indtil høsten [[1784]], hvorpå de efter at have aflagt besøg ved hofterne i [[Dresden]] og [[Berlin]] vendte tilbage til Augustenborg. [[1785]] aflagde de et kort besøg i [[København]], men tilbragte igen den følgende vinter på Augustenborg. [[1786]] trådte prins Christian August og hans broder Emil i dansk krigstjeneste. Christian August blev [[oberstløjtnant]] i danske Livregiment og gennemgik den højere militære uddannelse under vejledning af general [[Heinrich Wilhelm von Huth|Huth]], der tidligt hos ham opdagede udmærkede militære talenter. [[1787]] trådte han ind ved Kronprinsens Regiment og forsattes [[1788]] til [[Fredericia]] som [[kommandør]] for Fynske Infanteriregiment, hvis chef han nogle år senere blev. [[31. juli]] [[1790]] blev han [[generalmajor]] af Infanteriet. Han var meget afholdt ved sit regiment og arbejdede meget for dets udvikling. Under dette sit ophold i Fredericia havde han oftere anledning til at aflægge besøg på Augustenborg, hvor han om høsten og vinteren gik meget på [[jagt]], for hvilken han nærede en stærk interesse. På en sådan jagttur pådrog han sig ved uforsigtighed et onde, for hvilket han aldrig senere blev fuldstændig helbredet; varm og tørstig havde han drukket af en kold [[kilde]] og faldt umiddelbart derefter i afmagt. Han beholdt imidlertid en brystbeklemmelse, der ofte voldte ham meget besvær.
 
i [[1792]] havde han tilbudt hertugen af Braunschweig sin tjeneste for således at komme til at deltage i revolutionskrigen, men havde kun opnået at få et afslag. I [[1797]] fik han imidlertid ansættelse i det østrigske kavaleri og deltog derpå under den anden koalitionskrig i en række af slag i [[Rhin]]egnene og senere om høsten [[1800]] i felttoget i [[Tyrol]] under Chasteler, hvor han til sidst selv fik overkommandoen og efter chastelers bortrejse, truet af de franske hære, førte hans korps uskadt til [[Østrig]]. Fraregnet to korte besøg på Augustenborg og i København, deraf det sidste om sommeren 1800, forblev han i østrigsk tjeneste lige til [[1801]], da han kaldtes tilbage; han nåede imidlertid først hjem, efter at krigsfaren allerede var ovre, og kom således ikke til at tiltræde den ham tiltænkte post som [[guvernør]] på [[Fyn]], hvorimod han forblev hjemme. Da han nu havde taget afsked af den østerrigske tjeneste, opholdt han sig atter en tid ved sit regiment i Fredericia. I [[1803]] blev han udnævnt til kommanderende general i det søndenfjeldske [[Norge]] samt [[kommandant]] på [[Frederikssten]] og chef for Søndenfjeldske Infanteriregiment. I samme år blev han ligeledes [[Ridder af Elefanten]].
Linje 39:
{{succession box|
title=Kommanderende general søndenfjelds i Norge|
before=[[Johann Friedrich von und zu Mansbach|Johann Friedrich]]|
years=[[1803]] - [[1809]]|
after=[[Frederik af Hessen-Kassel (1771-1845)|Frederik af Hessen-Kassel]]