Vincent-Marie de Vaublanc: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Øvrigt kildemateriale: Oprindeligt navn. |
m →Præfekt for Moselle 1805-1814: Tegnsætning. |
||
Linje 111:
Da hans mandat som deputeret udløber i [[1805]], bliver han opstillet som kandidat i [[Senatet]], uden dog at blive valgt. Men da han også er levende optaget af den nye landsdækkende forvaltningsstruktur, søger han et [[præfektur|præfektembede]]. [[1. februar]] [[1805]] udnævnes han således til [[præfekt]] for [[Moselle]], hvor han forbliver til [[1814]]. Han gør sig bemærket ved sin aktivitet. ”Han plejer de bedste forbindelser til egnens notabiliteter. Som elegant adelsmand, der inspicerer sit [[departement (Frankrig)|departement]] til hest, ynder han at genindsætte førende familier fra det førrevolutionære samfund på ledende poster.”<ref>Maigret, Michel, og Voillard, Odette. ''Meurthe, Moselle, Meuse.'' Grands Notables du premier Empire, bind 10. Paris: Éditions du CNRS, 1984.</ref>
Gennem den periode belønner Napoleon fortsat Vaublancs iver, ved at overdynge ham med hædersbevisninger. Efter at være blevet [[Ridder (ordensvæsen)|Ridder]] af [[Æreslegionen]] i november [[1809]], gøres han til [[baron]] med adelspatent i december samme år.<ref>Révérend, Albert, og Jean Tulard. ''Armorial du Premier Empire: Titres, majorats et armoiries concédés par Napoléon I.'' Paris: Champion, 1974.</ref> I [[1813]] ophøjes han til [[greve]], men da denne seneste titel forbliver uden adelsbrev er den ikke arvelig.<ref>Georgel, Joseph A. ''Armorial historique et généalogique des familles de Lorraine.'' Elboef
I [[1812]] mødes han med Napoleon privat, og ytrer sine forbehold mod det kommende felttog i [[Rusland]]. Men Napoleon hører ikke efter. I løbet af [[1813]], da den franske hær efter nederlaget ved [[Leipzig]] trækker sig tilbage, søger mange sårede franske soldater tilflugt i [[Metz]], hvor de spreder en [[Tyfus|Tyfusepidemi]]. Vaublanc smittes og ligger en stund døden nær.
| |||