Embedsadel: Forskelle mellem versioner

Embedsadel har været kendt i flere lande. I Danmark synes således [[Danske Lov]] 1-2-11 at hjemle, at fremmede adelige, som beklæder et embede i rangen, derved erhverver [[Adel i Danmark|dansk adelskab]]. Denne regel blev dog gennem lange tider ikke fulgt i praksis, men den anerkendtes [[1885]] af [[Højesteret]] blot med den modifikation, at det fremmede adelskab må være erhvervet inden indtrædelsen i embedsstillingen. Sin praktiske betydning har dommen imidlertid mistet ved, at den vigtigste af de rettigheder, der i nutiden er knyttet til dansk adelskab, nemlig retten til indskrivning i [[Vallø Stift]], ikke er blevet anerkendt for den nævnte kreds af adelige. I tiden mellem [[1693]] og [[1730]] erhvervedes arveligt dansk adelskab endvidere ved, at en person beklædte en charge i en af de tre første rangklasser, men denne regel, derblev iformodentlig øvrigtønsket ikke skabte nogen egentlig embedsadel, men en rangadel, ophævedesophævet ved [[Christian 6.|Christian VI's]] tronbestigelse men det skete ikke med tilbagevirkendenogen kraftformel beslutning, idetog densbestemmelserne virkningerom kunpersonligt opretholdtesadelskab forforblev dem,ihvertfald deruændret.<ref>https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/view/32037/61802</ref> efter ansøgningFra opnåedeforordningen særligom anerkendelserang afi deres1808 adelskabblev det præciseret, ogat efterkommerneindehaverne af personer, derembeder i ovennævntetre periodeøverste beklædterangklasser ennyder chargepersonligt iadelskab defor tredem, førstederes rangklasserhustruer og børn,<ref>http://www.vigerust.net/tore/adel/rangforordning1808.html</ref> ansesmen såledesaltså ikke iarveligt nutidenadelskab. uden videreDenne forbestemmelse blev senest bekræftet ved forordning om rangfølgen fra 1953 og fremgår fortsat af Hof- og adeligeStatskalenderen.