Pave Urban 8.: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
mNo edit summary
Linje 3:
'''Pave Urban 8.''' ([[5. april]] [[1568]] i [[Firenze]], [[Italien]] – [[29. juli]] [[1644]] i [[Rom]]), verdsligt navn '''Maffeo Barberini''', var [[pave]] fra år [[1623]], hvor han blev [[Konklave|valgt]], frem til sin [[død]] i [[1644]].
 
Barberini stammede fra en velhavende, florentinsk købmandsfamilie. Som treårig mistede han sin far, men farbroren sørgede for hans uddannelse. Barberini gik på [[universitet]]et i [[Pisa]], og købte sig så, med financielfinansiel støtte fra sin velstående farbror, embeder ved pavens [[hof]]. I to perioder var han pavelig [[nuntius]] i [[Paris]]. Han blev [[Kardinal (katolske kirke)|kardinal]] i [[1606]]. Konklavet, der valgte ham til pave sytten år senere, trak ud og var præget af de forskellige kardinalers forsøg på at forgive hinanden. Selv blev Urban alvorligt syg, og var overbevist om, at det skyldtes en buket forgiftede blomster, han blev tilsendt fra en af sine rivaler efter valget. Hans pavekroning måtte derfor udsættes noget.<ref>Ole Askov Olsen: ''Rom – pladsernes by'' (s. 16), forlaget Thaning & Appel, København 1996, ISBN 87-413-6343-4</ref>
 
I en alder af 55 år var han yngre end de fleste af sine forgængere, og udstyret med et hidsigt gemyt, han selv forsøgte at dæmpe ved hjælp af [[åreladning]]er. I løbet af sine 21 år på pavestolen regerede Urban uden at tåle modsigelser, så når han en sjælden gang sammenkaldte kardinalkollegiet, sendte medlemmerne hyppigt afbud for at undgå at komme i konflikt med ham. Urban udnyttede dette til at sikre slægtninge ikke mindre end 227 indbringende stillinger, hvad han på sit dødsleje nok udtrykte anger over, men døde uden at ordne op i. Under processen mod [[Galileo Galilei]] pressede han 22.juni [[1633]] Galilei til at afsværge sin teori om, at [[Jorden]] roterer om [[Solen]]. En bedre side ved Urban var hans interesse for Roms forskønnelse. Kunstværker finansieret af ham blev prydet med de [[bi]]er, man finder i Barberiniernes [[våbenskjold]], og man finder Urbans bier overalt i Rom, i alt ca 10.000.<ref name="olsen17">Ole Askov Olsen: ''Rom – pladsernes by'' (s. 17)</ref>