Wikipedia

Fastlandsspærringen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Pugilist flyttede siden Kontinentalspærringen til Fastlandsspærringen: Som påpeget af Lix
konsekvensretter
Linje 1:
'''Fastlandsspærringen''' var den økonomiske blokade, som [[Napoleon]] indførte den [[21. november]] [[1806]], mens han var i [[Berlin]]. Den skulle tvinge [[Storbritannien]] i knæ ved hjælp af økonomisk krigsførelse. Samtidig skulle de forholdsregler, der går under betegnelsen kontinentalspærringen beskytte det franske erhvervsliv mod enhver for for europæisk og transatlantisk konkurrence.
 
== Overblik ==
KontinentalspærringenFastlandsspærringen var Napoleons svar på en den blokade af de franske havne, som Storbritannien havde indført. Derfor var det vanskeligt for Napoleon at sikre sig, at der ikke foregik handel med Storbritannien. Den egentlige anledning var dog det franske nederlag i [[Slaget ved Trafalgar]] den [[21. oktober]] [[1805]], som medførte at Napoleon måtte opgive sin planer om at invadere Storbritannien og betød at kommende slag måtte udkæmpes på kontinentet. For helt at forhindre Storbritanniens handel med kontingentet forbød Napoleon handel med varer til og fra [[de britiske øer]]. Britiske varer blev beslaglagt i de områder, som blev kontrolleret af Frankrig, britiske købmænd på kontinentet blev forfulgt af politiet. I slutningen af [[1807]] udvidede Napoleon kontinentalspærringenfastlandsspærringen til også at omfatte neutral skibsfart, hvad der påvirkede den store dansk/norske handelsflåde. Yderligere gradvise skærpelser fulgte. Med dekretet fra [[Grand Trianon|Trianon]] den [[5. august]] [[1810]] pålagde Napoleon alle importerede varer en importtold på 50 % – uanset deres oprindelsesland.
 
Napoleons [[protektionisme|protektionistiske]] system påførte ikke den britiske handel afgørende skader, og den britiske krone blev heller ikke svækket. Storbritannien sikrede sig nye markeder, især i [[Nordamerika]]. Til gengæld led Frankrig og de af Frankrig afhængige stater i høj grad skade. Kun dele af det indenlandske erhvervsliv oplevede det ønskede opsving – frem for alt tekstilindustrien og i første række silkeindustrien. Den tyske tekstilindustri i det siden [[1801]] franske [[Rhinlandet|Rhinland]] havde ligeledes fordel af at den britiske konkurrence forsvandt. På grund af det pludselige bortfald af den statslige protektionisme efter [[1813]] blev disse erhverv imidlertid herefter udsat for et massivt tilpasningsbehov, da de teknisk set var tilbagestående i forhold til produktionsforholdene i Storbritannien.
Linje 10:
En anden ulempe ved blokaden var at smugleriet blomstrede. I handelskrigen med Storbritannien forsøgte Napoleon derfor at få umiddelbar kontrol over så meget af kysten som muligt. I traktaten mellem Holland og Frankrig af [[16. marts]] [[1810]] måtte Holland afstå hele [[Zeeland]] med øen [[Schouwen-Duiveland|Schouwen]], [[Brabant]] og [[Hertugdømmet Geldern|Geldern]] på venstre bred af [[Waal (flod)|Waal]]. Den [[1. juli]] 1810 abdicerede kongen af Holland [[Louis Bonaparte]], hvilket den 9. juli medførte at hele Holland pr. dekret blev underlagt Frankrig. Da britiske importvarer fortsat nåede frem til kontinentet, erklærede Napoleon, at han måtte bringe hele Nordsøkysten under direkte fransk kontrol. Den [[13. december]] 1810 blev områder ved mundingerne af [[Ems (flod)|Ems]], [[Weser]] og [[Elben]] samt [[Hanseforbundet|hansestæderne]] [[Bremen]], [[Hamburg]] og [[Lübeck]] annekteret af Frankrig.<ref>Brockhaus-1895: Frankreich (Geschichte 1804–14), bind 7 s. 97f</ref> Napoleon overtrådte med annekteringen af [[Oldenburg (land)|hertugdømmet Oldenburg]], [[hertugdømmet Arenberg-Meppen]] og [[fyrstedømmet Salm]] den indgåede traktat om [[Rhinforbundet]], som forlangte at de berørte herskere skulle give deres tilsagn.<ref>Brockhaus-1895, Rheinbund, Bind 13 side 820f</ref>
 
Spærringen blev dermed et politisk instrument, som nødvendiggjorde militær indsats. Selv om Rusland i 1807 lod sig overtale til at følge kontinentalspærringenfastlandsspærringen, lykkedes det ikke for Napoleon at erobre Storbritanniens allierede [[Portugal]], selv om han forsøgte gentagne gange fra [[1808]]. I 1810 tillod Napoleon de franske købmænd igen at optage en begrænset handel med Storbritannien på – mod at betale licensgebyrer. Samme år trådte Rusland ud af kontinentalspærringenfastlandsspærringen, hvilke fik Napoleon til at indlede sit katastrofale felttog i Rusland i 1812.
 
Hertil kom, at kontinentalspærringenfastlandsspærringen førte til utilfredshed i de besatte områder, især der hvor man var afhængig af britiske importvarer og måske endda i højere grad der, hvor man var afhængig af at kunne eksportere varer til Storbritannien. Det var tilfældet for [[Danmark-Norge]], men også for de nordtyske havnebyer. F.eks. brød handelen med massegods som træ og korn fuldstændig sammen. Mange steder kom det til social uro. Napoleons herredømme blev ikke direkte truet af den grund, men hans anseelse led stor skade.
 
== Kilder ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Fastlandsspærringen"