Forskel mellem versioner af "Jacob Langebek"

21 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
 
== Langebeks betydning for andre lærde og hans eftermæle ==
Langebeks litterære fortjenester er nemlig ikke udtømte med de skrifter, der udkom under hans eget navn. Mange fremmede arbejder skylder hans velvillige hjælpsomhed overordentlig meget. Den restituerede udgave af [[Ole Worm]]s ''Epistolæ'' ([[1751]]) havde næppe set lyset uden hans bistand. Han sørgede for, at [[Christian 4.]]s historie, som først [[Niels Pedersen Slange]] og siden Hans Gram var døde fra, endelig udkom i [[1749]]. [[Hans de Hofman]]s ''Fundationer'' har han givet mange bidrag til, ligeledes til ''[[Den danske Atlas|Danske Atlas]]'', hvis sidste dele (fra 4. bind af) vistnok skylder Langebek deres bedste indhold. [[Jens Worm]]s '' Forsøg til et Lexicon over danske, norske og islandske lærde Mænd'' har han gennemgåe og forøget betydelig, [[A.N. Ryge]]s ''Peder Oxe'' er for en del hans værk og Erich Pontoppidans ''Kjøbenhavns Beskrivelse'' har ham meget at takke for. Hvad der i Videnskabernes Selskabs historiske [[almanak]]ker nu har værd, skriver sig så at sige altsammen fra Langebek, og således går det med flere skrifter, som ikke her kunne nævnes, ikke at tale om, hvad bistand han har ydet fremmede historieskrivere som [[Sven Lagerbring]] og [[Ludwig Albrecht Gebhardi]].
 
Ved Langebeks død fik hans store samlinger – heriblandt utallige notitser skrevne på små papirslapper – ikke just den omhyggeligste medfart. Den største del, særlig det håndskrevne diplomatarium, gemmes i [[Rigsarkivet]], en del findes i [[Det Kongelige Bibliotek]], en del er landet i [[Oslo]]. Men der er også det, som Langebek vides at have arbejdet på, der nu synes tabt. Langebek efterlod en ypperlig bogsamling, særlig godt forsynet med svensk litteratur. To børn af 1. ægteskab overlevede faderen og bragte slægten videre.
Anonym bruger